Den japanske arkitekt Hiroshi Sambuichi står bag udstillingen ”Cisternerne x Sambuichi. The Water” i Cisternerne i Søndermarken i København.
Gennem det seneste år har Sambuichi gransket Cisternernes dyb og undersøgt Søndermarkens skiftende udtryk. Undersøgelserne danner baggrund for den totalinstallation, som kan ses i Cisternerne frem til den 2. februar 2018.
Sambuichis arkitektur drives af naturens kræfter – af bevægelserne i vand, luft og lys. Hans lavteknologiske tilgang er blevet et eksemplarisk billede på, hvordan man skaber bæredygtig og poetisk arkitektur i samspil med naturen.
Udstillingens åbningstider varierer i takt med dagens længde, da dagslyset er udstillingens primære lyskilde. I juli måned er der åbent frem til klokken 20 – og i vintermånederne vil udstillingen lukke med den begyndende solnedgang kl. 14.
Louisiana Channel har med støtte fra Dreyers Fond produceret en film om Hiroshi Sambuichi, ”Sambuichi. Building with Sun, Water and Air” hvor han blandt andet fortæller om sine tanker bag installationen i Cisternerne i Søndermarken i København.
Se filmen via linket her
Læs mere om udstillingen, der blandt andet er støttet af Dreyers Fond, her
Foto: Jens Lindhe