Børnerettighedsjuristen er endnu ny i den rolle, hun indtog midt i august 2020. I dag er arbejdsadressen Rosenørns Allé 12, hvor den danske afdeling af den internationale organisation Red Barnet har til huse.

Med støtte fra Dreyers Fond fik Red Barnet mulighed for at ansætte en jurist, og ud fra ansøgerfeltet at dømme var stillingen eftertragtet. For Anne-Sofie Theilgaard var det næste naturlige skridt på en rejse, der i tiltagende grad har handlet om at kæmpe børnenes sag.

Tilskuer til andres ulykke

”Min største udfordring har været at være tilskuer til andres ulykke fra første række, i de stillinger jeg har haft i anklagemyndigheden og særligt i Lev Uden Vold. Jeg har hørt alt, og det er så ulykkeligt, at det er den samme fortælling, der går igen og igen. Det giver en stor afmægtighed,” fortæller Anne-Sofie Theilgaard og forklarer sin nye rolle:

”Red Barnet har arbejdet for at styrke børns rettigheder igennem mange år, men jeg kan med min juridiske baggrund være med til at styrke fortalerarbejdet yderligere. For det er så vigtigt, at børns rettigheder står klart og centralt i lovgivningen, og at børn ikke blot er en bisætning, at børns rettigheder ikke er sekundære. Børnekonventionen er aldrig inkorporeret i dansk ret, så som organisation skal vi stå vagt ved, at børns rettigheder bliver overholdt”.

Den 36-årige jurist har set børn blive klemt og glemt igennem hele sin karriere og også i sit seneste job som juridisk konsulent og rådgiver i Lev Uden Vold, der er en national enhed mod vold i nære relationer.

Strukturer rammer børn

”Vold i nære relationer er komplekst, for det omfatter ofte også psykisk vold både over for partneren og børnene, hvor voldudøveren slet ikke har blik for barnets tarv. Krisecentrene har dygtige socialrådgivere men møder strukturelle barrierer. Vi har et tæt reguleret samfund, men reglerne i for eksempel CPR-loven er ikke indrettet efter en situation, hvor barnet har behov for at blive beskyttet mod den ene forældremyndighedsindehaver,” fortæller Anne-Sofie Theilgaard lettere frustreret.

”Voldsramte forældre skal både kæmpe mod voldudøveren og systemet, mens de er allermest sårbare. Man er prisgivet, når man står med et barn i hånden, for ifølge forældreansvarsloven har et barn ret til begge forældre. Men hvad, hvis den ene forælder er voldelig over for den anden og dermed også barnet?”

Svaret hænger i luften, og alt for ofte har Anne-Sofie Theilgaard set, at det i praksis mere er de voksne end børnene, der bliver taget hensyn til, selv om der ifølge serviceloven er en forpligtelse til at hjælpe børnene. Allerede tidligt i sin karriere var Anne-Sofie Theilgaard fokuseret på retfærdighed, og studiejobbet i Justitsministeriet havde givet hende lyst til at blive anklager.

Til for ofrene som anklager

”Nogle tror ikke på, at straf virker, men jeg tror på, at genoprettelse af retfærdighed gør. I anklagemyndighedens arbejde ligger en stor håndsrækning til dem, der har været udsat for en forbrydelse. Ingen kan gøre det om, der er sket, men jeg kunne som anklagerfuldmægtig gøre alt for, at ofrene følte sig hørt og forstået. Det relationelle har stor værdi,” mener Anne-Sofie Theilgaard.

Rollen som anklager gav dog med tiden en frustration over at kæmpe fra sag til sag og et behov for kunne gøre en forskel på et mere overordnet niveau. Det førte juristen videre til Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, herefter Lev Uden Vold og nu Red Barnet, hvor den nye børnerettighedsjurist håber i højere grad at kunne skabe nødvendige strukturelle forandringer.

Formet til rollen fra barnsben

Det er på trods af lønrammen et karrierefremspring at få titlen børnerettighedsjurist, og rejsen til Red Barnets hovedkontor startede muligvis allerede i barndommen, omend det var på et helt ubevidst plan.

”Jeg er vokset op i et kollektiv af terapeuter. Min far var ergo- og musikterapeut, og både min mor og mormor var psykologer. Så den retning skulle jeg i hvert fald IKKE i! Men jeg er alligevel endt med at ville drage omsorg for dem, der står svagest og har det mest svært,” fortæller Anne-Sofie Theilgaard, mens hun ler af sin egen historie.

Hun ler til gengæld ikke, når hun taler om det arbejde, der ligger forude. Ønskelisten til lovgivningsmæssige og strukturelle forandringer er lang, for oven i alle de udfordringer, der var i forvejen, kommer der løbende flere til.

Nye medier giver nye udfordringer

”For at forbedre forholdene for voldtægtsofre er der endelig kommet flertal i Folketinget for samtykkelovning i Danmark. Men kan man overhovedet tale om samtykke, når man er under 15 år? Vi mener ikke, der er tilstrækkelig beskyttelse af børn i straffelovens nuværende regulering. Det viste sig for eksempel i Dianalundsagen, hvor en lærer blev frifundet efter udnyttelse af en 13-årig elev,” siger Anne-Sofie Theilgaard og uddyber:

”Den sag viser med al tydelighed, at der i vores nuværende lovgivning ikke er forståelse for et begreb som grooming, hvor en voksen i kraft af sit tilhørsforhold og tillidsopbygning kan få manipuleret et barn til at gøre ting, som barnet ikke er i stand til selv at træffe beslutninger om. Derfor ønsker vi groomingbegrebet indført i straffeloven”.

Også de sociale medier giver nye udfordringer. Med rådgivningstjenesten SletDet og hotlinen AnmeldDet hjælper og støtter Red Barnet børn, når de fx har fået delt intime billeder, for det er noget, der kan smadre en hel ungdom. Men der er også andre udfordringer.

Erfaring til at beskytte og hjælpe

”Der sker meget på nettet. Ud over deling af billeder og videoer uden samtykke samt grooming og andre overgreb er der hele problematikken om influencers, der kan tilskynde børn til alt muligt. Vi har markedsføringsloven til at regulere salg og reklame, men når der er tale om opfordringer til for eksempel at få foretaget kosmetiske operationer eller lignende, uden at influenceren har en selvstændig interesse i det, er der ingen retslig ramme, og intet, der beskytter børnene. Som forældre kan man føle sig magtesløs,” siger Anne-Sofie Theilgaard, der selv er mor til to døtre.

Børnerettighedsjuristen glæder sig til for alvor at komme i gang med den lange liste af opgaver i Red Barnet. Hun tror på, at hendes erfaring kan hjælpe med at sikre børns rettigheder bedre på det lovgivningsmæssige og strukturelle niveau, fortæller hun:

”Jeg kommer med et indblik i, hvordan politi, anklagemyndighed, retsinstanser og det kommunale system fungerer. Jeg glæder mig til at bruge min faglighed til, at vi som organisation kan bidrage til at sikre bedre beskyttelse af børn og deres rettigheder. Det overordnede mål er, at alle børn får så lige vilkår som muligt for et godt liv. Og der er nok at gå i gang med”.