Med støtte fra Dreyers Fond afholdes Copenhagen Architecture Festival for anden gang i København.
Over 70 arrangementer finder sted i marts 2015 i Århus og København og omfatter filmvisninger, foredrag, masterclasses, workshops og en international udstilling og konference med fokus på boliger.
Festivalen starter den 19. marts og fortsætter resten af foråret og i september.
Formålet med festivalen er at ”gentænke repræsentationen af arkitektur, at fremhæve dens kvaliteter og mangfoldighed og at skabe relevant diskussion om, hvordan den påvirker – og påvirkes af – vores måde at være i denne verden på”.
Festivalen blev holdt første gang i København i 2014, hvor den med 3900 besøgende var verdens 2. største festival af sin art.
Ambitionen er, ifølge festivalens direktør Josephine Michau, ”at levere en mere ambitiøs, tværfaglig arkitekturfestival i 2015, der vil manifestere Danmark som en central scene for arkitektonisk nytænkning og sublime oplevelser knyttet til både det fysiske, forskningsmæssige og filmiske miljø, til arkitektfaget og uddannelsesmæssige miljøer”.
Gennem de forskellige aktiviteter sættes der fokus på temaer i arkitekturen som for eksempel, byens rum, arkitektur som kunstform, det nordiske, hverdagsform og byliv samt bolig og velfærd.
Læs mere på Copenhagen Architecture Festivals hjemmeside her