Justitia og Advokatsamfundet sætter i en ny fælles rapport fokus på erhvervslivets retssikkerhed under epidemier og nedlukninger. Samtidig præsenterer rapporten en række anbefalinger til lovmæssige forbedringer af erhvervslivets retssikkerhed i tilfælde af, at en lignende situation opstår. Rapporten ’Erhvervslivets retssikkerhed under næste pandemi’ af Justitia og Advokatsamfundet slår blandt andet følgende fast:
“Erhvervsvirksomheder, der i fremtiden udsættes for tvangsindgreb efter epidemiloven, skal have et retskrav på erstatning eller kompensation, hvis størrelse fastsættes efter en helt ny model. Det skal ved tilrettelæggelsen af sagsbehandlingsregler og IT-systemer sikres, at virksomhederne efter sædvanlige forvaltningsretlige principper har mulighed for at få genoptaget behandlingen om en ansøgning om kompensation, når loven kræver det. Og så bør der oprettes én indgang til Erhvervsstyrelsen, hvor alle ansøgere kan henvende sig for vejledning. Endelig bør loven fastslå, at virksomhederne har mulighed for at klage over Erhvervsstyrelsens afgørelser til en særligt hurtigtarbejdende afdeling i Erhvervsankenævnet”.
Baggrund for analysen
Da coronapandemien ramte Danmark i marts 2020, fulgte en tid med store udfordringer for det danske samfund og vanskelige politiske afvejninger mellem smittebekæmpelse på den ene side og frihedsrettigheder og retsstatsprincipper på den anden.
Folketinget vedtog med stor hast en midlertidig epidemilov, der åbnede mulighed for omfattende restriktioner for både borgere og virksomheder. Mens borgernes retssikkerhed og den demokratiske magtbalance blev betydeligt forbedret med den nye langsigtede epidemilov, der trådte i kraft 1. marts 2021, blev spørgsmålene om virksomhedernes ret til kompensation udskudt til senere forhandlinger. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skal afgive rapport ved udgangen af 2021.
Analysen “Erhvervslivets retssikkerhed under næste pandemi” er derfor Justitias og Advokatsamfundets bidrag til debatten om den kommende epidemilovgivning, som skal håndtere virksomhedernes rettigheder i forbindelse med eventuelle kommende epidemier. Analysen kaster blandt andet lys over nogle af de største udfordringer, der har været med de nuværende ordninger, blandt andre det manglende retsgrundlag for erstatning og kompensation (kapitel 3), udfordringer i forbindelse med sagsbehandlingen af kompensationsordningerne (kapitel 4) og problemerne ved den manglende adgang til appel over Erhvervsstyrelsens afgørelser om kompensation (kapitel 5).
Analysen er dog ikke bagudskuende, men bruger erfaringerne fra coronapandemien til at komme med konstruktive anbefalinger til, hvordan virksomhedernes retssikkerhed i højere grad kan tilgodeses. Analysen inddrager derfor ikke enkeltstående begivenheder, såsom forløbet omkring nedlukningen af minkerhvervet. Den beskæftiger sig heller ikke med politiske spørgsmål om rimeligheden af selve de indførte restriktioner, eller hvor meget virksomhederne har fået udbetalt i kompensation.
Som led i analysen har Justitia og Advokatsamfundet foretaget fyldige interviews med repræsentanter fra DI, Dansk Erhverv, SMVdanmark og HORESTA om de største retssikkerhedsmæssige udfordringer for virksomhederne i forbindelse med epidemien og kompensationsordningerne. De fire interviews er vedlagt som selvstændige bilag til analysen.
Kilde: Justitia
RAPPORTEN
Rapporten ’Erhvervslivets retssikkerhed under næste pandemi’ er et fælles projekt mellem Advokatsamfundet og Justitia, som i den anledning har modtaget støtte fra Dreyers Fond.
Publikationen er endvidere en del af Justitias projekt ’Retssikkerhed for Erhvervslivet’, der er støttet af Nordeafonden, Kraks Fond, Danske Medier samt Landbrug og Fødevarer.
