En række udfordringer mødte arkitekt Konstantin Ikonomidis og resten af byggeholdet ved opførelsen af Qaammat-pavillonen, og især det arktiske klima besværliggjorde byggeprocessen. Kolde temperaturer begrænsede konstruktionen til kun at være mulig i sommermånederne. Derudover var snestorme og det svært tilgængeligt og stenede terræn en udfordring i bygningen. Grundet Qaammat-pavillonens placering var transport af byggematerialer kun mulig med båd og terræncykel. Projektet krævede derfor grundig forskning, eksperimenter og et dedikeret byggeteam.

Glasblokke på metalfundament

Glas som byggemateriale blev valgt for materialets reflekterende egenskaber, dets gennemsigtighed og de sæsonbestemte variationer. Konstantin Ikonomidis fortæller, at der ikke findes meget viden om hverken arbejdet med glas som strukturmateriale eller brugbare klæbemidler i ekstreme klimaer som Grønland. Derfor var forudgående undersøgelser en vigtig del af bygningsprocessen. De udvalgte glasblokke blev håndlavet i Venedig i Italien af ​​WonderGlass.

Hver blok er støbt i en metalform, der skaber en tekstureret overflade, hvilket skaber variation i blokkene. Omkring 1200 glasblokke, der alle vejer omkring 5 kg, danner to skrå strukturer, der er formet som halvcirkler. De to strukturer vender mod hinanden og indsnævrer i toppen. Hele strukturen har en diameter på tre meter. De perforerede glasvægge står på et specialfremstillet fundament af rustfrit stål, der er samlet ’on site’. Metalfundamentet er vandret og står på metalstænger i forskellige længder for at gøre op for det ujævne terræn, pavillonen er placeret på. Begge pæle er boret 40 mm dybt ned i jorden og fastgjort med stenankre, hvilket er typisk for boligbyggeri.

Lim og vejrforhold krævede hurtighed

For at bygge Qaammat pavillonen var det vigtigt at forstå glassets natur som byggemateriale i et arktisk miljø. Det var afgørende for projektets succes at finde et klæbemiddel, der kunne opfylde både de strukturelle og æstetiske krav. Klæbemidlet skulle være hurtighærdende, nemt at påføre og samtidig kunne holde længe i de ekstremt lave temperaturer. Derfor deltog glasforskere fra TU Delft Glass Group i byggeriet, da de er kendt for deres ekspertise inden for konstruktionsglas som byggemateriale. I processen blev der udført forskydningstests på TU Delfts glaslaboratiorium for at finde de bedste egnede klæbemidler.

I samarbejde med glasforskere byggede Konstantin en 1:1 mockup af pavillonen forud for rejsen til Grønland. Konstruktionsfasen skulle give en bedre forståelse af at påføre limen optimalt i Grønlands arktiske miljø. Flere muligheder blev undersøgt, og de pegede på, at der var et behov for at bygge et telt, der skulle optimere miljøet for både klæbemidlet og forbedre selve arbejdsgangen for byggeholdet. Klæbningens korte hærdningstid krævede, at en person påførte klæbemidlet samtidig med, at en anden placerede glasblokkene.

Erfaringer fra Afrika brugt i Grønland

Arbejdsmetoden for Qaammat-pavillonen udviklede sig videre fra arkitekt Konstantin Ikonomidis’ praktiske erfaring med at arbejde på et forsknings- og byggeprojekt for at forbedre sundheden i Afrika syd for Sahara og Sydøstasien gennem eksperimentelle prototypehuse. Metoden i disse tidligere projekter udløste hans interesse for at etablere et arkitektonisk og kreativt studie, der fokuserer på arkitektonisk innovation gennem praktisk og videnskabelig forskning samt anvendelse af nye teknologier og teknikker. Konstantin Ikonomidis overbevisning er, at omhyggelig planlægning og succesfuld gennemførelse af dette projektet Qaammat-pavillonen kan inspirere fremtidige og forhåbentlig større kreative byggemuligheder i Arktis.