Med støtte fra Dreyers Fond fortæller C. F. Møller om tilblivelsen af det nye Darwin Center i London – fra puppe til færdigt bygningsværk – i The Cocoon.
Fredag 12. marts lancerede arkitektfirmaet C.F. Møller bogen, The Cocoon, om det for nyligt færdigbyggede Darwin Centre, i London. Det imponerende byggeri har allerede høstet mange roser i ind- og udland. I november modtog projektet Concrete Society 2009 Award og vandt Structural Award for Arts or Entertainment Structures og blev nomineret til den prestigefulde Mies Van Der Rohe pris.
Senest gav Politiken 6 hjerter til det nye center som huser 3,3 kilomenter montres med mere end 20 millioner dyre- og plante eksempler og forventes besøgt af 2,500 besøgende om dagen. Centeret har kostet over 675 mio. kr. og blev indviet af Prins William og Sir Richard Attenborough i september 2009.
Den 16,000 m2 store tilbygning til Natural History Museum tog 25 måneder at opføre og er nu arbejdsplads for 220 forskere. Bygningen er i øvrigt den største sprøjtestøbte og dobbeltkrumme betonkonstruktion i Europa.
Hvorvidt Darwin Centre er på højde med de helt store ikonbyggerier af de store verdensarkitekter, må man selv vurdere i bogen eller i på Cromwell Road i Londen eller på C.F. Møllers hjemmeside, hvor man kan se flere billeder af Darwin Centre.
The Cocoon er udgivet af Bogværket og kan købes i DAC’s boghandel.