’Kvinder i dansk arkitektur – en ny historie om køn og praksis’ er et nyt forskningsprojekt, der undersøger kvinders bidrag til dansk arkitektur, landskabsarkitektur og planlægning. Projektet fokuserer på perioden 1925-1975, hvor de første generationer af kvinder gjorde deres indtog i arkitektfagene i Danmark. For at dele resultaterne af forskningen har Dreyers Fond støttet formidlingsdelen.

Hidtil ufortalte historier om kvinders rolle i arkitektfagene bliver synliggjort blandt andet gennem publikationer, digital formidling og et ph.d.-kursus. Målet er at bidrage til en mere fyldestgørende arkitekturhistorie og udvide forståelsen af arkitektonisk praksis ved at fokusere bredere på konteksten og samarbejder i stedet for på bidraget fra den kreative ’ener’.

Bredere perspektiv på faget

”Når vi ser på arkitekturhistorien, er mange udgivelser centreret omkring en håndfuld mænd og mesterværker som operahuse og rådhuse. Vi taler ofte om disse mænd, som om de har skabt mesterværkerne i enerum. Men enhver, der har været involveret i byudviklings- og byggeprojekter ved, at arkitekturen bliver skabt i fællesskaber og involverer mange forskellige fagligheder og roller.”

Det siger Svava Riesto, der er lektor, ph.d. og den ene af forskningens to projektledere. Den anden projektleder er Henriette Steiner, der også er lektor og ph.d, og som supplerer.

”Udover at synliggøre kvindernes rolle i faget og give dem en plads i historiebøgerne, ønsker vi at vise, at nytænkning inden for arkitektur ikke drives af enkeltindivider, men opstår i særlige kontekster og gennem samarbejder,” siger Henriette Steiner og fortsætter:

”Selv en tegnestue ledet af en kreativ frontfigur er et arbejdsfællesskab, og arkitekter kan også påvirke og udvikle feltet ved for eksempel at skrive bøger, redigere fagblade, engagere sig internationalt, uddanne nye generationer af arkitekter og så videre”.

Lander i en aktuel debat

Projektgruppen er et tværvidenskabeligt arbejdsfællesskab, hvor alle bidrager til resultaterne. Desuden arbejder forskerne med erindringer fra tidligere kolleger, samarbejdspartnere og familiemedlemmer til kvindelige arkitekter, som var aktive i perioden 1925-75 for at indsamle og sikre ellers tabt viden. I de historiske arkiver er det svært at finde viden, for ofte ligger de kvindelige arkitekters arbejde gemt under deres mænds navne, eller er deres arbejde slet ikke til at finde i de officielle arkiver.

”Vi håber, at vores efterspørgsel vil sprede sig som ringe i vandet, og vi har allerede nu fået flere erindringer tilsendt, som vi løbende vil gøre offentligt tilgængelige. Med denne form for ’oral history’ og med tegninger, billeder og andet materiale, får vi suppleret det, vi kan finde i de officielle kilder,” fortæller Svava Riesto.

Forskningsprojektet starter midt i en tid, hvor kønsdebatten raser, og diversitet i byplanlægningen er et politisk fokus. Det historiske perspektiv giver i denne sammenhæng mulighed for at nuancere vores forståelse af nutiden, på en måde som rækker ind i fremtiden. Fortsættelse på forskningsprojektet følger.