Klimaets forandring er vanskelig at forstå. Det foregår overalt og ingen steder på samme tid. Det er ligesom solen: Selvom vi ikke kan kigge direkte på den, kan vi spore dens bevægelse hen over jorden. Derfor rejste vi til Svalbard med det formål at registrere landskabets forandring gennem en simpel proces: Vandets faseovergang fra fast til flydende. Vores rejse tog os dybt ind i gletsjere, på tværs af store tidsspænd og ind i hverdagen hos de mennesker, der bebor dette skrøbelige landskab.

Klimaforandringerne og vildt vejr

76 ° 54’47.71 ”N, 15 ° 45’7.70” E – Svalbard strækker sig ud som et hvidt tæppe trukket over takkede tinder. Landskabet virker uberørt, enormt og utilgængeligt. Det er desværre langt fra sandheden. Med en ændring i den gennemsnitlige vintertemperatur på 7,3 ° C siden 1971 er det dét sted på jorden, hvor klimaændringerne er mest tydelige.

78 ° 13’21.86 ”N, 15 ° 39’2.19” E – Som forberedelse til ekspeditionerne mødes vi med forskere på Universitetscenteret på Svalbard. Vi taler om klimaforandringer, geologi, glaciologi og “best practices” inden for brug af scanningsteknologier i Arktis.

78° 13’34.19 ”N, 15° 39’6.70” E – Vi medbringer en masse udstyr: 3D-scannere, droner, video- og lydudstyr samt et infrarødt kamera. På trods af vores lynkursus gik få ting som planlagt. Temperaturer på -39 ° C viser sig at være svære for vores udstyr at håndtere. En LiDAR-scanner går i stykker, batterier løber tør og droner falder ned fra himlen.

78 ° 20’30.62 ”N, 18 ° 49’1.89” E – Det er ærefrygtindgydende at opleve hvor afhængige vi er af vores udstyr. Snescooteren sikrer vores bevægelse over tundraen, det tynde lag af stof og dun beskytter os mod forfrysninger, geværet skal holde isbjørne på afstand.

Verdens sikreste skattekammer

78° 14’17.33 ”N, 15° 26’42.01” E – Svalbards kulmineindustri er næsten nedlagt. De fleste miner er blevet forladt, andre har fået nye funktioner. Eksempelvis Arctic World Archive, placeret dybt inde i Mine 3. Det er en samling af værdifuld digital information oversat fra binær kode til pixels og printet på fysisk film med en levetid på 1000 år. En mærkelig hybrid af lav- og højteknologi.

78 ° 14’8.88 ”N, 15 ° 29’25.39” E – Tæt på Mine 3 finder vi et andet arkiv, Svalbards Global Seed Vault. Frøbanken er et backup-system til landbruget i det tilfælde at atomkrig eller ekstrem klimaforandring skulle gøre alvorlig skade på dele af planeten. Den arktiske permafrost er perfekt til opbevaring af dyrebare ting. Intet bevæger sig, intet lever, intet ændrer sig. Disse arkiver er designet til at overleve os, som individer, måske endda som arter. Det er både et smukt og uhyggeligt koncept, der tvinger os til at tænke på tid i en anden skala, end vi er vant til.

Når is kravler ind under huden

78 ° 11’10.33 ”N, 15 ° 31’9.93” E – Gletscheren er et arkiv i sig selv. Lag på lag, nogle klare som glas andre slørede af sedimenter og luftbobler. Lagene fortæller historier om jordskred, laviner og om temperaturens svingninger. Bevæger man en hånd over overfladen flyver hundreder år forbi.

78 ° 10’30.22 ”N, 15 ° 34’22.69” E – Indersiden af ​​gletsjeren er en sekvens af surrealistiske rum. År efter år omformer smeltevand isgrotten, skaber nye kanaler, udvider, uddyber eller lukker af for eksisterende. Denne proces danner en labyrint af smalle tunneller, overlappende plateauer og katedralagtige rum.

55 ° 40’41.11 ”N, 12 ° 34’54.31” E – Om natten drømmer vi om is. Om sælsomme former og dragende skatte af glas. På en måde giver det mening. At når du opholder dig under isen i lang tid, trænger isen også ind under huden på dig. Kroppen husker, at skubbe sig frem gennem snævre rum, den knasende lyd fra ​​krystaller, håndfladerne mod den glatte, kolde overflade.

56° 9’10.28″N, 10°11’28.92″E – Tideland Studios arbejde på Svalbard danner grundlag for en kommende udstilling. Gennem en totalinstallation vises hvordan samspillet mellem 3D scanning, digital fabrikation og personlige fortællinger giver adgang til nye måder at indfange og formidle det arktiske landskabs forandring. Udstillingen åbner i september i forbindelse med Open Architecture Day på Aarhus Arkitektskole.

Sikker sans for det sanselige

Jonas Swienty Andresen og Simon Strøyer fra Tideland Studio har også netop gennemført Dreyers Legatforløb for nystartede arkitektvirksomheder og havde Dansk Arkitektur Centers direktør Kent Martinussen som mentor. Som afslutning på forløbet skulle alle deltagere fremlægge en visuel forretningsplan. Jonas Swienty Andresen og Simon Strøyer kaldte deres ’et spekulativt instrument’.

Tideland er det engelske udtryk for et landskab under konstant forandring på grund af tidevand. Inspireret af navnet er instrumentet baseret på en maskine fra 1800-tallet, som ved hjælp af et elegant mekanisk system koblede månens bevægelse sammen med lokale forhold for at udregne tidevandets bevægelse. Ligesom det historiske instrument søger Tideland Studio at tilgå design som en dialog mellem globale og lokale bevægelser. Instrumentet illustrerer hvordan virksomhedens dele er indbyrdes afhængige, men også kan skilles ad og ombygges, så virksomheden kan udvikle sig i takt med omgivelserne.