Tendenser mod mere straf, den såkaldte punitive turn, begyndte at vinde frem i flere nordiske lande i 1990’erne. Lovgivere favoriserede en øget ’tough-on crime’-tilgang, hvor kriminalisering og skærpede straffe blev set som løsning på flere af tidens problemer og som vigtig signalværdi.

En forskningsgruppe fra Aalborg Universitet har nu undersøgt, hvordan denne tendens konkret har påvirket udviklingen af den danske straffelov. Undersøgelsen, som er støttet af Dreyers Fond, peger på, at der er sket en markant stigning i lovgivningsaktiviteten inden for straffeloven, hvilket i særlig grad har resulteret i strafskærpelser og nykriminaliseringer, samtidig med at behandlingstiden inden for straffeloven er blevet væsentligt kortere. Der lovgives altså mere, det går hurtigere, og meget af lovgivningen resulterer i mere straf. Tendensen påvirker også børn i konflikt med straffeloven.

Øget straf efter årtusindskiftet

Konkret har projektet undersøgt udviklingen af den danske straffelov i perioden 1980-2022 samt den tilhørende lovgivningsproces.

”Det er helt tydeligt, at der efter årtusindskiftet ses en tendens til, at flere handlinger straffes, flere personer straffes, og straffen bliver hårdere. Denne udvikling tog særlig fart i 2010’erne, og det ser umiddelbart ikke ud til, at dette ændrer sig foreløbigt, når vi kigger på vores resultater,” siger professor i strafferet Birgit Feldtmann, som leder den tværfaglige forskningsgruppe fra Aalborg Universitet.

Undersøgelsen viser, at der sker en markant stigning i både antallet af ændringslove og lovændringer i straffeloven efter årtusindskiftet. Ud af de 177 ændringslove, der er vedtaget i forhold til straffeloven siden 1980’erne, er de 143 vedtaget efter årtusindskiftet. En væsentlig del medførte ‘mere straf’.
I gennemsnit vedtages tre gange så mange lovændringer om året efter årtusindskiftet end før, som medfører, at en ny handling bliver gjort strafbar, eller som fører til, at gerningsindholdet i en eksisterende bestemmelse udvides.

Halveret lovbehandlingstid

Den nye analyse viser også, at lovbehandlingstiden inden for strafferetten er halveret over de seneste fire årtier – fra i gennemsnit 136 dage i 1980’erne til i gennemsnit 69 dage i årene 2019-2022.

Og det er ikke kun lovbehandlingsperioden i Folketinget, som er faldet markant. Den efterfølgende periode fra vedtagelse til ikrafttrædelse af lovændringer er reduceret med 45 % (fra i gennemsnit 83 dage i 1980’erne til 46 dage i 2019-2022). Høringsperioden er i samme periode faldet med 37 % (fra i gennemsnit 46 dage til 29 dage).

”Projektet har frembragt nogle ret opsigtsvækkende resultater, som tydeligt viser en øget lovgivningsaktivitet, øget hastighed i lovgivningsprocessen og øget kriminalisering og forhøjelse af strafferammer og indførelse af nye retsfølger. Vores resultater understøtter dermed en igangværende debat om strafferettens udviklingen og retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, som bl.a. er blevet rejst af forskellige aktører i den strafferetlige sektor,” siger Birgit Feldtmann.

Børn straffes også hårdere

Under arbejdet med at indsamle data blev det tydeligt for forskerne, at det også var relevant at undersøge, om tendenser imod ‘mere straf’ har påvirket den måde, børn i alderen 15-17 år bliver straffet på i Danmark.

Børn nyder efter FN’s Børnekonvention en særlig menneskeretlig beskyttelse, hvilket også gælder for børn i konflikt med straffeloven. De nordiske lande har imidlertid ikke et egentligt, særskilt straffesystem for børn, men behandler børn inden for det samme ‘enstrengede’ straffesystem som voksne, skriver forskerne i deres artikel.

Forskningsgruppen fandt i deres undersøgelse, at antallet af børn, der straffes for kriminelle handlinger, er faldet markant i perioden 1980-2020. Til gengæld er alvorligere kriminalitetstyper blevet mere fremherskende over årene. I 1990’erne begynder voldsforbrydelser at fylde mere.

Børn i konflikt med den danske straffelov mødes af et komplekst system, som i sin kerne er blevet udviklet for voksne. Undersøgelsen viser, at anvendelsen af sanktionstyper mod børn har udviklet sig mod mere ’voksen-straf’. Tiltalefrafald er for eksempel tæt på at forsvinde som reaktion mod børn, og i stedet fylder betingede frihedsstraffe, men også ubetingede frihedsstraffe mere i det samlede sanktionsbillede, lyder det i forskningsartiklen. Udviklingen mod mere ’voksen-straf’ gælder også når der er tale om ‘mindre alvorlige’ former for kriminalitet såsom ejendomsforbrydelser. Derfor bliver børn i højere grad end tidligere også ramt af mange af de (u)tilsigtede virkninger, som følger af de såkaldte ‘voksen-straffe,’ såsom lange sagsbehandlingstider, pålæg af sagsomkostninger og eventuelt en plet på straffeattesten.

Kriminalpolitisk debat

”Vi er af den opfattelse, at vores resultater giver anledning til en række grundlæggende spørgsmål om strafferettens udvikling i retsstaten,” siger Birgit Feldtmann.

Forskningsgruppen håber på, at den nye viden kan bidrage til den kriminalpolitiske debat. I dag berettes der om overbelæg i de danske fængsler, hidtil uset lange sagsbehandlingstider hos de danske domstole og en dalende kvalitet i lovgivningen, blandt andet inden for det strafferetlige område. De data, som forskningsgruppen har indsamlet, giver mulighed for yderligere analyser af konsekvenserne af en udvikling mod ’mere straf’ for kvaliteten af den danske straffelov.