Roskilde Museum har netop udgivet bogen ”Arkitekturoplevelser i Roskilde – en guide til byens bygninger”.
Gennem 2011 og 2012 sætter Roskilde Museum fokus på bygningskultur og i den anledning har museet netop udgivet en guidebog til arkitekturoplevelser i Roskilde.
Bogen sætter fokus på kendte og mindre kendte bygninger i Roskilde by, der alle rummer en væsentlig kulturhistorisk og arkitektonisk historie. I alt er mere end 20 bygninger og pladser valgt, og bogen giver forslag til tematiske byvandringer, som læsere selv kan begive sig ud på.
”Guiden skal føre læseren gennem de sidste 1000 års byhistorie med fortællinger og betragtninger om nogle af de bygninger, som vi ser på vores færden igennem Roskilde by. Den skal hjælpe læseren til at ”forstå” bygningerne og genkende de-res tidstypiske arkitektoniske træk og hvorfor de har deres særegne udtryk,” fortæller Iben Bækkelund Jagd, vicedirektør ved Roskilde Museum.
Bogen er skrevet af Roskilde Museum i samarbejde med de to lokale arkitekter Flemming Østergaard og Bent Oslev og udgivet med støttet fra bl.a. Dreyers Fond.