Med støtte fra Dreyers Fond er arkitektægteparret Inger og Johannes Exners livsværk nu endelig beskrevet i et nyt storværk af Thomas Bo Jensen.

Med monografien “Exner” gives der for første gang et samlet overblik over ægteparret Exners store og markante arkitekturproduktion. Bogen beskriver detaljeret ægteparret Exners lange og banebrydende karriere, som gennem den sidste halvdel af det 20. århundrede har sat et kraftfuldt og særpræget præg på dansk arkitektur.

Foruden en række kirker og sognegårde er restaureringen af Koldinghus blandt ægteparrets hovedværker. Da de i 1972 fik opgaven, pålagde de sig selv det strenge princip, at intet måtte fjernes fra slotsruinen. Selv skiftende tiders uheldige indgreb og reparationer og det græs, der groede på ruinen, skulle stå uberørt efter restaureringen. Tanken bag princippet var, at slottet – på samme måde som et gammelt menneskes rynkede ansigt – på ondt og godt skulle fortælle historien om skiftende tiders holdninger og begivenheder. Ægteparrets arbejde skulle så tilføre fortællingen et nyt præg af deres egen tid.

Monografien om Inger og Johannes Exner beskriver en rejse gennem tiden fra 1945 og frem til ægteparret i 1999 overdrog ledelsen af deres tegnestue til tre yngre arkitekter, deriblandt deres to døtre Karen og Anne Mette Exner.

Monografien tager udgangspunkt i Johannes Exners traumatiske oplevelser som ung modstandsmand under anden verdenskrig. Herfra bevæger teksten sig gennem parrets tid som studerende og deres første unge år som arkitekter i slutningen af 50’erne og begyndelsen af 60’erne. Bogen beskriver og perspektiverer blandt andet Exners banebrydende teorier indenfor kirkebyggeri og restaurering. Hertil kommer en gennemgang af en stribe af ægteparrrets værker understøttet af billeder fra før og nu.

Monografien er skrevet af Thomas Bo Jensen, der også er forfatter til den anmelderroste bog om P.V. Jensen-Klint fra 2007.