Idéen om “Stenbrudsruten” opstod som en del af arkitekterne Cecilie Olivia Esper og Emma Koninckx’ afgangsprojekt på Arkitektskolen. Her tegnede de et forslag til en landskabelig udvidelse af Moseløkken Stenbrudsmuseum på Bornholm, der kunne knytte museet til det nærliggende og dramatiske Moseløkken Stenbrud.

Ud over at øge interessen for det svindende erhverv, stenbrydning, og dets betydning for Bornholm, ville den landskabelige udvidelse også tillade museet at eksemplificere moderne udvinding og den antropocæne tidsalders indflydelse på kultur og natur. Arkitekt MAA Johnny Svendborg var censor på afgangsprojektet på Det Kongelige Akademi Arkitektskolen og siger:

“Jeg er meget imponeret over den dybt originale tænkning og skulpturelle udformning, og ikke mindst samspillet mellem tilføjelserne og det fascinerende stenbrud. Tænk hvis flere får mulighed for at opleve dette fascinerende stenbrud på nye måder.”

Tunge trin på vej

Arkitekterne Cecilie Olivia Esper og Emma Koninckx’ samarbejder nu med Moseløkken Stenbrudsmuseum for at få idéen realiseret, efter de i sommer startede deres arbejde med prototyper på konstruktionen. Først blev en mindre prototype af det samlede forslag udført på Statens Værksteder for Kunst. Denne prototype havde som formål at teste statikken i projektet. Tegnestuens rådgivende ingeniører var tilknyttet denne del af processen og vil fremadrettet også være sparringspartnere på konstruktionens udformning.

Nu er den endelige prototype undervejs på Bornholm. Den er blevet færdigdesignet, og der er blevet leveret to trin af Moseløkken granit fra Zurface, som holder brydningsretten i det stadig aktive Moseløkken Stenbrud. Med en størrelse på cirka én kvadratmeter og en vægt på lidt over 200 kilo er begge trin enorme. Zurface har i løbet af året også sørget for at gemme gamle og overskydende stålbor, som de ikke længere kan bruge til at bryde granit. Det er disse bor, der i foråret skal anvendes som den bærende del af prototypen. Den endelige prototype vil måle 1,5m x 2m x 3,5m med trinene placeret øverst. Konstruktionen skal derfor være ganske stærk.

Fra udstilling til lobbyarbejde

“Stenbrudsruten” er senest blevet præsenteret for Bornholm Kommunes Kunst og Kulturhistoriske Råd, der rummer markante stemmer fra det Bornholmske kulturelle miljø. Blandt andet er Bornholms Kunstmuseum, NaturBornholm og ACAB repræsenteret i rådet. Cecilie Olivia Esper og Emma Koninckx giver en status:

”Rådet var utroligt positivt stemt overfor projektet og har øremærket økonomisk støtte til en udstilling af det. Udstillingen er i nu i planlægningsfasen, men bliver øjensynligt en vandreudstilling på Bornholm i sommeren 2023, hvor den forhåbentligt også kan blive en del af både Folkemødet og verdensarkitekturkongressen UIA. Udover tegninger og mindre modeller vil udstillingen også indeholde prototypen.”

Ud over den planlagte udstilling har arkitekterne gået i dialog med Naturstyrelsen, der ejer Moseløkken Stenbrud, hvor de ønsker “Stenbrudsruten” opført. Bruddets fremtid er endnu ikke fastlagt, og derfor har det været væsentligt at synliggøre projektet som en mulig option til fremtidige beslutningstagere. Denne proces kommer til at fortsætte her i 2023, hvor Cecilie Olivia Esper og Emma Koninckx også vil kontakte politikere og interessegrupper.

En hyldest til skabertrangen

Meningen med Stenbrudsruten er at demonstrere traditionelle stenhugnings- og brydningsteknikker, samt skabe bevidsthed om hvor nationens byggesten kommer fra. Moseløkken Granitbrud har stort potentiale for at tydeliggøre den bornholmske håndværksmæssig tradition for stenbrydning. Moseløkken Stenbrudsmuseum døjer med at skabe indhold, der begejstrer besøgende og vækker fornyet interesse for håndværket. Stenbrudsruten er et arkitektonisk bud på, hvordan museum og brud kan knyttes sammen af en museal vandrerute.

”Udformningen af både vandrerute og pavillon vil være en rumlig formidling af, hvordan stenbrydningsindustrien foregår, og hvilken betydning den har for både natur og kultur. De vældige størrelser i stenbrud er nærmest umulige at relatere til de bygningselementer, vi til daglig oplever i byrum. I Moseløkken Granitbrud sprænges sten eksempelvis i enorme blokke af 6 x 6 x 6 meter. Denne dimensionering skal derfor gå igen i både Stenbrudsrutens modulbaserede konstruktion og i visionen for kunstpavillonen. Den endelige pavillon vil bestå af to moduler, som besøgende kan færdes og opholde sig i,” fortæller arkitekterne bag og fortsætter.

”Indenfor pavillonens rammer vil usædvanligt store granittrin skabe en forståelse for de voldsomme indhug i undergrunden og hvor hård arbejdskraft, der er nødvendig for at frembringe vores byggede miljø. Konstruktionen vil primært bestå af materialerne fra bruddet, da trædesten vil være skiver af frasorteret Moseløkken granit, og den bærende konstruktion vil være meterlange stålbor fra stenbrydningsindustrien, der er placerer med 25 centimeters afstand mellem sig, i samme system som anvendt under brydning”.

For Cecilie Olivia Esper og Emma Koninckx repræsenterer boerne menneskets systematiske udvinding, mens trædestenene følger geologiens skæve mønstre. På den måde vil pavillonen tydeliggøre kontrasten mellem de to systemer, der udfordrer hinanden under udvindingen. Alligevel skal pavillonen ikke ses som en kritik af brydningsindustrien. Den er en hyldest til skabertrangen, det byggede miljø og udviklingen af specialiserede håndværk. Gennem både overfladebehandling og montering af granitten vil besøgende blive stillet overfor raffinerede teknikker fra stenbryderens side tilpasset en moderne kontekst.