Der er blæst om hvorvidt den akademiske frihed er under pres fra identitetspolitiske strømninger og »cancel culture« med inspiration fra amerikanske og britiske universiteter. Derfor afholdte Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg i sidste uge en høring om implementering i dansk ret af de såkaldte Chicago-principper, der understøtter ytringsfriheden på en række amerikanske universiteter. Jacob Mchangama fra Justitia deltog.
Allerede i 2018 foreslog tænketanken Justitia en ændring af Universitetslovens § 2, stk. 2, så den udvider en nuværende forpligtelse til at respektere »forskningsfriheden« til også at omfatte en forpligtelse til at beskytte og fremme den akademiske frihed, der omfatter både de ansatte og studerendes ytringsfrihed, herunder undervisningsfriheden, ligesom bestemmelsen vil beskytte mod at misbruge kampen for akademisk frihed til at underminere selvsamme.
”Det er mit indtryk, at vi har en sund kultur for akademisk frihed på de danske universiteter med højt til loftet, men hvis den kultur ikke bliver passet på, kan den negative udvikling pludselig gå hurtigt. Man behøver bare kigge til USA, hvor republikanske modstandere af »wokisme« og »kritisk raceteori« har lanceret en byge af lovforslag, der på uddannelsesinstitutioner forbyder bestemte ytringer om race, køn og historie”.
Det siger direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, og advarer mod, at kampen for akademisk frihed mere bliver til en kamp mod wokisme og identitetspolitik for politikere på udkig efter et korstog. Mchangama nævner som eksempel, at Alex Ahrendtsen (DF) har argumentet for, at der ikke skulle være frihed for de »woke« på universiteterne, og minder om, at det hurtigt kan gå galt for den akademiske frihed, hvis politikere skal definere, hvilke ytringer der skal forbydes som »woke«.
Til høringen gjorde repræsentanterne fra KU, SDU, CBS og AU det klart, at de alle lagde afgørende vægt på akademisk frihed. Aarhus Universitet har netop vedtaget en erklæring om ytringsfrihed for ansatte og studerende, der blandt andet fastslår, at »Ytringsfrihed er en fundamental rettighed i et demokrati. Den er ligeledes afgørende for universiteterne, deres funktion som en af samfundets grundpiller, og ytringsfriheden hænger uløseligt sammen med den akademiske frihed og forskningsfriheden«.
Syddansk Universitet arbejder også på en erklæring om akademisk frihed, men Justitia prikker til Københavns Universitet på grund af håndtering af kritikken for regler om krænkende adfærd tilbage i 2018. Tænketanken opfordrer til principfasthed, når det gælder akademisk frihed. Uanset hvordan de politiske vinde blæser.
Frihedens fremtid er baggrunden
Dreyers Fond støtter det overordnede projekt Frihedens Fremtid hos tænketanken Justitia. Projektet har til formål at forsvare og styrke de klassiske frihedsrettigheder i det danske samfund. I de seneste år er frihedsrettigheder, som ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed samt retten til privatliv, kommet under pres.
Med projektet Frihedens Fremtid ønsker Justitia at kæmpe imod denne udvikling og skabe større viden i offentligheden om væsentligheden af frihedsrettigheder samt skabe en kultur blandt beslutningstagere, hvor hensynet til retssikkerhed og frihedsrettigheder vægtes højere end i dag.
Tænketanken Justitia, med Jacob Mchangama i spidsen, er retssikkerheden og frihedsrettighedernes uafhængige interesseorganisation. De udgiver juridiske og retspolitiske analyser, debatindlæg, artikler mv., som kvalificerer den offentlige debat og gør vores folkevalgte politikere i stand til at træffe afgørende beslutninger på et mere oplyst grundlag.
Justitia bidrager altid med konstruktive løsningsforslag til de problemer de belyser. Justitia er frihedsrettighedernes vagthund i den offentlige debat, hvor støtten fra Dreyers Fond gør det muligt at råbe vagt i gevær, når nye politiske tiltag slækker på retssikkerhedsgarantier eller indsnævrer vores frihedsrettigheder.
