Med støtte fra Dreyers Fond og input fra Red Barnet har Tænketanken Kraka udviklet et holistisk børnefattigdomsmål, der viser, at tusindvis af børn er i risiko for at leve i fattigdom som voksne. I 2020 levede 15.600 børn på grænsen til fattigdom og havde en høj risiko for at være fattige som voksne. De børn indgår ikke i den mest anvendte statistiske opgørelse over børn, der vokser op i fattigdom. Krakas nye mål dokumenterer dog, at de 15.600 børn har lige så stor risiko for at blive fattige som voksne som de børn, der indgår i det statistiske fattigdomsmål.
72.000 børn var udsatte i Danmark i år 2020. Det viser en ny rapport fra tænketanken Kraka, der har udviklet en metode til at kortlægge risikoen for at blive fattig som voksen på baggrund af et nyt, holistisk fattigdomsmål. Målet tager foruden økonomisk fattigdom højde for en række sociale indikatorer, der er knyttet til børns opvækst. Det kan fx være forældres misbrug, sygdom og fængselsstraffe eller underretninger på barnet. De 72.000 udsatte børn er altså enten karakteriseret ved at vokse op i økonomisk fattigdom, ifølge Danmarks Statistik, eller at vokse op på grænsen til fattigdom og samtidigt have en høj risiko for at leve i fattigdom som voksne.
På grænsen til fattigdom
Resultaterne i Krakas nye rapport om et udvidet fattigdomsmål for børn er beregnet ud fra en omfattende mængde data og viser, at der er 15.600 udsatte børn som ikke lever i fattigdom i gængs forstand. Men disse børn vokser op på grænsen af fattigdom og har desuden sociale udfordringer, som hænger sammen med en høj risiko for at være fattige som voksne.
I dag måler man typisk børnefattigdom som et øjebliksbillede af forældrenes økonomi i et givent år. Denne måde at opgøre børnefattigdom på er central ift. børns oplevelser af materielle afsavn. Men det entydige fokus på økonomiske forhold betyder, at fattigdomsmålet ikke tager højde for andre sociale faktorer, som påvirker børns opvækstvilkår. Og da målet er et øjebliksbillede, forholder det sig ikke til risikoen for, at børn kommer til at leve i fattigdom i fremtiden – en risiko, der kan afhænge af både økonomiske og ikke-økonomiske forhold.
Krakas rapport dokumenterer behovet for politisk bevågenhed på børn, der vokser op på grænsen af fattigdom. Der er nemlig blot en lille forskel på risikoen for en fremtid i fattigdom blandt børn, der vokser op hhv. i og på grænsen til fattigdom: 28 pct. af alle børn, der voksede op i fattigdom i 2020, er i høj risiko for at leve i fattigdom som voksne. For børn på grænsen af fattigdom er risikoen 26 pct.
Behov for politisk fokus
Formålet med det holistiske børnefattigdomsmål er, at samfundet bliver bedre til at opdage udsatte børn og sætte den rette hjælp i værk, som ikke nødvendigvis handler om sociale ydelser, idet alle børn jo ikke er fattige i klassisk forstand. En opgave, der bør vække politisk interesse hele vejen rundt, mener Krakas direktør, Peter Mogensen:
”Vi har nogle ret hårrejsende resultater om risikoen for at leve i fattigdom som voksen for en gruppe børn, der i dag absolut intet fokus er på. Mange af de her børn lever med sociale benspænd, der gør det svært at være barn og giver dem dårligere odds i voksenlivet. Nu har Kraka bragt viden frem, der gør det muligt at finde og hjælpe børn med stor risiko. Rent menneskeligt bør samfundet finde råd til at give de børn bedre livsmuligheder som voksne, end de ellers har udsigt til.”
Kraka vil årligt vil lave beregningen af udsatte børn på baggrund af den metode, tænketanken har udviklet, så politikerne fastholder fokus på udfordringen. Download hele RAPPORTEN
Nye perspektiver på børnefattigdom
I Danmark er børnefattigdom typisk opgjort som et øjebliksbillede af den økonomiske situation i børns familier. Dermed er set bort fra andre sociale faktorer, der har en indvirkning på det miljø, som børn vokser op i, og som også påvirker deres muligheder resten af livet. Derfor har Kraka i rapporten udviklet et nyt, udvidet mål for børnefattigdom: Det holistiske børnefattigdomsmål.
Målet tager højde for både familiernes økonomiske situation og børns risiko for at leve i fattigdom som 25-årige. Denne risiko er beregnet på baggrund af en række sociale indikatorer, der er knyttet til børns opvækst. Med det holistiske børnefattigdomsmål identificerer Kraka en gruppe af børn i udsatte positioner, der bliver betegner som udsatte børn. Disse børn er karakteriseret ved enten at vokse op i økonomisk fattigdom ifølge Danmarks Statistik eller at vokse op på grænsen til fattigdom og samtidigt have en høj risiko for at leve i fattigdom som 25-årige.
Rapportens hovedkonklusioner
I år 2020 er der 72.000 udsatte børn i Danmark. Heraf vokser cirka 56.500 børn op i fattigdom, mens yderligere 15.600 børn også tilhører gruppen af udsatte børn, fordi de vokser op på grænsen til fattigdom, samtidig med at de har en høj risiko for at leve i fattigdom som 25-årige.
De 72.000 udsatte børn vokser op med mange sociale indikatorer knyttet til sig. For eksempel er der fire gange så ofte modtaget underretninger på udsatte børn (29%) som på ikke-udsatte børn (7%). Og udsatte børn (25%) har mere end to gange så ofte som ikke-udsatte børn (10%) mindst én forælder, der har fået stillet en moderat psykisk diagnose.
Blandt de 15.600 børn, der vokser op på grænsen til fattigdom og som samtidig har en høj risiko for at leve i fattigdom som voksne, er der for eksempel modtaget underretninger på hele 42 procent af disse børn, og 43 procent har mindst én forælder, der har fået stillet en moderat psykisk diagnose. Det svarer til, at forekomsten af disse to sociale indikatorer er henholdsvis seks og fire gange højere blandt disse børn end blandt ikke-udsatte børn.
Behov for en bredere debat
Disse resultater viser ifølge Kraka, at der vokser en stor gruppe af børn op på grænsen af fattigdom, med betydelige sociale problemer. Denne gruppe af børn, der økonomisk ikke er meget bedre stillet end børn, der lever i fattigdom, bliver ikke belyst ved hjælp af det mest udbredte mål for børnefattigdom fra Danmarks Statistik.
Der er derfor en fare for, at vigtige nuancer vedrørende børnefattigdom i Danmark nedtones, som følge af den måde, som børnefattigdom bliver opgjort på i Danmark i dag. Det kan have konsekvenser for det politiske fokus på de børn, der er udsatte, uden at være fattige i klassisk forstand. Med dette nye, holistiske mål lægger Kraka derfor op til en bredere diskussion om nødvendigheden af at supplere det nuværende debat om børnefattigdom med et mere holistisk mål.
Det holistiske børnefattigdomsmål identificerer en gruppe af børn i udsatte positioner, som vi betegner udsatte børn. Et barn indgår i gruppen af udsatte børn, hvis mindst ét af de følgende to kriterier er opfyldt:
-
Barnet lever i fattigdom ifølge Danmarks Statistisk
-
Barnet lever på grænsen til fattigdom og har samtidig en høj risiko for at leve i fattigdom som voksen
Om barnet lever i fattigdom eller på grænsen til fattigdom kan nemt opgøres på baggrund af data fra Danmarks Statistiks (DST) registre. Det er dog mere kompliceret at vurdere, om et barn har en høj risiko for at leve i fattigdom som voksen. Risikoen er vurderet gennem et omfattende dataarbejde:
Først bruger vi en statistisk model til at finde sammenhængen mellem forekomsten af en række sociale indikatorer i børns opvækst, og om børn lever i fattigdom som 25-årige. Sammenhængen er beregnet for børn i årgang 1995, som netop er 25 år i 2020. De sociale indikatorer er for eksempel forældrenes indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, eller om mindst én af barnets forældre er registreret med en psykisk sygdom.
Disse sammenhænge overfører vi til de børn, der var mellem 0 og 17 år i årene 2015-2020, og som levede på grænsen af fattigdom. På den måde kan metoden bruges til at vurdere et enkelt barns samlede risiko (samlet score) for at leve i fattigdom som 25-årig. Et eksempel fremgår af figuren nedenfor.
Baseline risikoen er et udtryk for den risiko, som et barn har for at leve i fattigdom som 25-årig, når barnet vokser op i en husstand, hvis indkomst, formue samt en række sociale indikatorer ligger i midten i forhold til resten af samfundet. Barnets forældre er derudover registreret med højst en ufaglært uddannelse.
Målt på mere end økonomi
Et centralt valg i metoden er, at der skal mere end økonomiske forhold til for at blive inkluderet i gruppen af udsatte børn, hvis de ikke vokser op i fattigdom, men i stedet vokser op på grænsen til fattigdom. I resultaterne bliver et barn karakteriseret som udsat, hvis det vokser op på grænsen af fattigdom, og barnets risiko for at blive fattig som voksen er over 22 procent. Det svarer til tre gange risikoen for, at et tilfældigt barn fra årgang 1995 levede i fattigdom i 2020. Lever børn på grænsen af fattigdom og har en risiko på 22 procent eller derover for at leve i fattigdom som 25-årige, inkluderes de derfor i populationen af udsatte børn i et givent år, sammen med børnene der lever under fattigdomsgrænsen.
Krakas valg af grænse på 22 procent medfører, at der ikke er én social indikator, der alene kan medføre, at et barn kategoriseres som et udsat barn. Bliver et barn defineret som et udsat barn, sker det altså på baggrund af et samspil mellem flere sociale indikatorer.
Krakas børnefattigdomsmål omfatter flere forhold end blot økonomi. Derfor kalder vi målet holistisk. Det inkluderer dog ikke alle forhold, der kunne have betydning, blandt andet på grund af databegrænsninger. Men Krakas mål kan bruges som et afsæt for at diskutere vigtigheden af sociale forhold for børnefattigdom og for børns livsmuligheder som voksne.
Krakas mål er alene tiltænkt at komplementere allerede eksisterende fattigdomsmål, ikke erstatte dem. Det skyldes, at fattigdomsmål, der primært er baseret på økonomiske indikatorer, har nogle fordele. De kan for eksempel være lette at opgøre og lette at sammenligne internationalt.
I arbejdet med at udvikle de holistiske børnefattigdomsmål er Kraka også stødt på en række interessante resultater:
Udsatte børn er registreret med mange forskellige sociale indikatorer i forhold til ikke-udsatte børn i år 2020, som nedenstående figur viser. En faktor på én betyder, at andelen af udsatte børn og ikke-udsatte børn, der er registreret med en given indikator, er ens.
Udsatte børn har for eksempel fire gange så ofte som ikke-udsatte børn mindst én forælder, der er registreret med et stofmisbrug. Vi finder et lignende billede, når vi opgør faktorerne for børn, der vokser op i fattigdom – niveauet af faktorerne er dog lidt lavere.
Tillægger man børns risiko for fremtidig fattigdom betydning, når man opgør børnefattigdom, så bør man overveje at lade børn på grænsen til fattigdom indgå i opgørelsen af børnefattigdom. Det skyldes, at andelen af børn, der har høj risiko for at leve i fattigdom som 25-årige er næsten ens for de børn, der vokser op henholdsvis i fattigdom (28%) og på grænsen til fattigdom (26%).
Det kan potentielt gøre en stor forskel i opgørelsen af børnefattigdom, om børn på grænsen af børnefattigdom kan inddrages. Det skyldes, at der i perioden 2015-2020 i gennemsnit var cirka lige mange børn, der voksede op på grænsen til fattigdom (59.000) som i fattigdom (56.000).
Sociale indikatorer: Elevfravær, underretninger og anbringelser er opgjort for børnene. Resten af indikatorerne er opgjort for børnenes forældre.
Definitioner i Krakas rapport
”Høj” risiko for fattigdom
Et barn har en ”høj” risiko for at leve i fattigdom som 25-årig, hvis risikoen overstiger 22 procent. Denne risiko beregner vi ved hjælp af en statistisk model, der blandt andet inddrager de ovenfor viste sociale indikatorer.
Grænsen til fattigdom
Kort fortalt, lever et barn på grænsen til fattigdom, hvis barnet vokser op i en husstand, hvis indkomst er 50-60 procent af medianindkomsten (den midterste indkomst) i samfundet.
