Dreyers Fond støtter projekter og initiativer, hvis formål er at fremme advokat- og arkitektstandens udvikling og samspil med samfundet. Prioriterede områder er brancheudvikling, videreuddannelse og formidling.

Interessen for japansk arkitektur har sendt seniorarkitekt Marianne Hansen på researchtur med støtte fra Dreyers Fond. Med sig hjem har hun taget inspiration til at skabe fleksibel arkitektur med højere rumlig kvalitet.

”Arkitekturen og rumopfattelsen i Østen er traditionelt set anderledes end vores i Vesten. Her er arkitekturen mere let, og der er tradition for mere tilpasningsdygtige og fleksible rum. Der er også mere bløde grænser mellem den ydre og indre verden,” forklarer Marianne Hansen, der er seniorarkitekt på tegnestuen Dorte Mandrup.

Foråret 2018 tog Marianne Hansen med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond til Japan for at studere fleksibilitet, foranderlighed og zoning samt rumlige gradueringer i japansk arkitektur. For at få arkitekturen helt ind under huden boede hun i et japansk hus med fleksible vægge og med en rumfunktion, der ændrede sig døgnet igennem.

”For Dreyers Fond er det altid en fornøjelse at støtte projekter og personer, der er optaget af at gøre en forskel. Marianne Hansen er fascineret af den japanske rumopfattelse og ønsker at tilføre tegnestuens fremtidige arbejder nye dimensioner,” siger Mathilde Petri, der selv er arkitekt og medlem af Dreyers Fonds bestyrelse.

Ét rum – flere funktioner

”Mit ønske har været at opnå en større forståelse for de sanselige aspekter og rummelige kvaliteter, der er vigtigt for, at vores bolig, arbejdsplads og institutioner beriger vores liv. Det forfladiger vores verden, når alt er for ens” mener Marianne Hansen.

Seniorarkitekten har fordybet sig i de japanske traditioner for at finde veje til at udfordre og forny kravet om fleksibilitet der blandt andet præger kontorbyggeri. Her sætter specifikke krav til eksempelvis jævnt lys også faste standarder og tilsammen skaber det tit meget ensartede rum.

”I Danmark skaber vi ofte fleksibilitet med ensartethed, men mit ønske er, at vi tænker en større alsidighed og sanselighed ind i arkitekturens grundlæggende rammer. I Japan tænker de ikke i fikserede rum men mere i zoner. De varierer placering af arkitektoniske elementer som eksempelvis søjler og har fleksible vægge, så rummene kan ændre sig og indtages alt efter ønsker til funktion og atmosfære,” fortæller Marianne Hansen.

Tilbage på den danske tegnestue er arkitektens ønske fremover at kunne skabe fleksibilitet med mere rumlig kvalitet. Hun tror på, at mere varierede rum inden for bygningens faste ramme vil fremme velvære.

Machiya er et traditionelt byhus i Kyoto, hvor Marianne Hansen boede under sit ophold.