Med støtte fra Dreyers Fond tænketanken Justitia udgivet analysen: ’Akademisk frihed under pres – En komparativ analyse af forsknings- og ytringsfrihed i de nordiske lande’. Den viser, at Danmark halter efter de øvrige nordiske lande, når det gælder beskyttelse af ytringsfriheden for ansatte og studerende på danske universiteter. Derfor foreslår Justitia, at en udtrykkelig beskyttelse af den akademiske frihed skrives ind i universitetsloven.
Den danske universitetslov sikrer landets universiteter forskningsfrihed, så de frit kan vælge emner og metoder i deres arbejde. Men loven siger ikke noget om den bredere akademiske frihed, som også sikrer undervisningsfrihed og studerendes og forskeres ytringsfrihed. Dermed bliver vi overhalet af de øvrige nordiske lande. Det gælder særligt Norge og Sverige, som begge udtrykkeligt har lovsikret den akademiske frihed, mens Finland beskytter både forsknings- og undervisningsfrihed på grundlovsniveau.
Det viser en ny analyse “Akademisk frihed under pres”, som er en komparativ analyse af den retlige beskyttelse af den akademiske frihed på universiteterne. Samtidig viser data fra det forskningsbaserede V-Dem og Academic Freedom Index, at Danmark er faldet fra at have den højeste til den laveste grad af akademisk frihed blandt de nordiske lande. Jacob Mchangama, direktør i Justitia, siger:
“Den akademiske frihed er under pres på globalt plan, og selvom der generelt er højt til loftet i Danmark, er vi faldet på internationale opgørelser. Der er behov for et præventivt værn mod, at politiske indskrænkninger, økonomiske interesser og krænkelseskulturen langsomt kvæler den akademiske frihed, som giver ilt og næring til universiteterne og deres virke”.
Beskyttelse af forskningsfrihed er ikke nok
Akademisk frihed sikrer, udover forskningsfrihed, også undervisningsfrihed, institutionel uafhængighed og ytringsfrihed for universitetet og dets ansatte. Det er dermed en langt bredere sikring end den danske forskningsfrihed. Netop den bredde er helt nødvendig, vurderer Jacob Mchangama:
”Forskningsfriheden er ikke tilstrækkelig til at sikre et frit og uafhængigt akademisk miljø. De tendenser, og nogle af de eksempler, vi både har set i Danmark og andre steder, handler ikke kun om forskningsfrihed. De har i højere grad handlet om forskeres og studerendes frie ret til at ytre sig – og om, hvem der overhovedet må komme til orde i debatten. Den ret sikrer den mere specifikke forskningsfrihed ikke i tilstrækkelig grad.”
Dette siger Mchangama både med henvisning til debatten om de nye retningslinjer på KU, en ministers kommentar til et debatarrangement på KU med deltagelse af et medlem fra Hizb ut-Tahrir, og politiske ønsker om at skride ind overfor bestemte forskere, ytringer og studieretninger. Derfor foreslår han, at vi i Danmark, ligesom i Norge og Sverige, indskriver akademisk frihed i den danske universitetslov. Justitias direktør afrunder:
“Folketinget har for nylig afvist af indskrive Chicago-principperne i den danske lov, og det er jeg helt enig i, fordi de afspejler en specifik amerikansk kontekst. En lovfæstelse af den akademiske frihed vil opfordre til, at danske universiteter gør noget tilsvarende, men i en dansk kontekst. Første skridt kan være at nedsætte en kommission med bred repræsentation, som får til opgave at definere, hvad den akademiske frihed, i dansk kontekst, indebærer. Det seneste års debat viser med al tydelighed, at presset på den akademiske frihed kommer fra mange sider”.
