Anbragte børns stemmer bliver ofte ikke hørt i anbringelsesprocessen. Det ønsker advokat Gitte Leth Thomsen at ændre på, og med støtte fra Dreyers Fond har hun igangsat et nyt projektet, der skal sikre børn en uvildig bisidder, der også er en ikke-betalt relation til børnene.
Gitte Leth Thomsen har base hos DLA Piper i DOKK1 i smilets by, men når samtalen falder på anbragte børn, synes advokaten ikke, der er meget at smile af. Derfor har hun stiftet organisationen Barnets Stemme og har fået støtte af Dreyers Fond til opstart af et projekt, der har et særligt fokus på anbragte børns retssikkerhed.
Sagsbehandlingsfejl i børnesager
Børnesagsbarometerets seneste undersøgelse fra 2020 fastslår, at der i knap halvdelen af børnesagerne ikke er foretaget den lovpligtige børnesamtale. Det er desværre ikke noget nyt og stemmer meget godt overens med mange andre tidligere undersøgelser på området. Til trods for det er der i mange år ikke sket nogen nævneværdige forbedringer af anbragte børns retssikkerhed.
FN’s Børnekomite har flere gange kritiseret anbragte børns forhold i Danmark. Senest i 2017 modtog Danmark igen kritik af, at anbragte børn ikke bliver tilstrækkelig hørt i processen. Der blev i rapporten særligt henvist til en intern undersøgelse i en kommune, hvor der blev fundet sagsbehandlingsfejl i strid med lovgivningen i 100 procent af de gennemgåede sager på anbringelsesområdet. Særligt blev det fremhævet, at børnene ikke blev partshørt og at der ikke er tilstrækkelig klageadgang for børnene.
”Lad os håbe, at retssikkerhed og dermed uvildige bisiddere er meget højt prioriteret i den kommende Barnets Lov”, siger Gitte Leth Thomsen, der også henviser til Justitias retssikkerhedsmæssige anbefalinger på området.
Børn uden bisidder
”I Danmark er det kun børn over 12 år, der har partsstatus i anbringelsessagerne. Det medfører, at det også kun er børn over 12 år, der i nogle tilfælde har ret til en advokat. De advokater, der fører børnesagerne, får ofte kun kort tid til at sætte sig ind i sagerne og tale med børnene, inden sagerne skal behandles i det udvalg, der træffer afgørelse i anbringelsessagen, oplyser Gitte Leth Thomsen og uddyber:
”Herudover, er der mange andre møder med kommunen og sagsbehandlerne, hvor der slet ikke er mulighed for at medbringe en advokat, medmindre de selv betaler for det”.
Herudover deltager børnene ofte i møder med kommunen uden en uvildig voksen, altså en bisidder. Som eksempel nævner Gitte Leth Thomsen, at der i Aarhus Kommune er mere end 600 anbragte børn. Adspurgt, har Børns Vilkår oplyst, at de med deres bisidderordning alene har hjulpet tre anbragte børn i 2017, nul anbragte børn i 2018 og fire anbragte børn i 2019 i Aarhus Kommune. Men alle børn har ret til at medbringe en uvildig bisidder til møder med kommunen. Det kræver ikke samtykke – hverken fra kommunen eller fra forældrene.
”Den store udfordring ligger i, at hvis ingen fortæller børnene om deres rettigheder, hvad en bisidder er, og hvorfor det er en rigtig god idé at have en med, så har de jo heller ikke reelt mulighed for at gøre brug af deres rettigheder. Derfor er det også helt afgørende, at kommunerne lever op til deres vejledningspligt på dette område,” siger Gitte Leth Thomsen.
En vigtig relation
En bisidder kan hjælpe med at få skabt orden i kaos, lytte, observere, hjælpe med at huske og præsentere barnets synspunkter. En bisidder er ikke en legal repræsentant, der kan handle på barnets vegne – i modsætning til for eksempel en advokat. En bisidder skal være neutral og uvildig og hjælpe barnet med at få de oplysninger frem, der er vigtige for barnet i forhold til kommunen og anbringelsessagen.
”Anbragte børn er ofte meget bevidste om, hvorvidt de voksne er i deres liv, fordi de får penge for at være der for dem eller ej. Det er vigtigt, at bisidderen er en person, som barnet har tillid og som er uvildig. Det sikres bedst med, at der er tale om en ikke-betalt relation, der ønsker at gøre en forskel for det enkelte barn. Det er, hvad vi arbejder for i Barnets Stemme,” forklarer Gitte Leth Thomsen.
Empati, tålmodighed, vedholdenhed og ikke mindst et ønske om at gøre en forskel for andre er vigtige egenskaber i rollen som bisidder.
For advokat Gitte Leth Thomsen er relationerne vigtige, og derfor er det også væsentligt, at det er de rigtige frivillige, der bliver udvalgt igennem et grundigt interview forud for at blive frivillig bisidder hos Barnets Stemme.
Den faglige baggrund er ikke afgørende. Det kan være som frisør, jurist, logofører, pædagog eller studerende. Det væsentlige er, at der bliver lavet et godt match mellem barn og den frivillige. Barnets Stemme sørger for at uddanne og klæde de frivillige på til at kunne kommunikere jura i børnehøjde.
Inspireret af udlandet
Projekt Barnets Stemme er inspireret af erfaringer fra udlandet, hvor anbragte børn helt ned til spædbarnsalderen får uvildig hjælp fra frivillige organisationer. Undersøgelserne i udlandet viser, at de børn, der tidligt har fået uvildig støtte, klarer sig bedre på sigt på flere områder, end dem der ikke er tilbudt samme støtte.
”Også Rockwoll Fonden har lavet undersøgelser, der viser, at det koster vældfærdssamfundet mellem 12-15 milliarder om året, når udsatte børn og unge ikke får job og uddannelse. Derfor skal der tænkes mere langsigtet. Anbragte børn skal også have del i det gode børneliv. Det er helt afgørende for trivsel og tillid til systemet, at barnet inddrages så tidligt som muligt i de beslutninger, som myndighederne træffer i barnets liv,” siger Gitte Leth Thomsen, der sammen med holdet bag Barnets Stemme glæder sig til at komme i gang med projektet i 2021.
Fotocredits: Annie Spratt(top) og Bryan-Garces (hjerte) / begge Unsplash
