Ingen kan se hinanden eller foretage sig meget, fordi det meste er lukket ned, men det åbner for andre muligheder, mener arkitekt Marie-Louise Høstbo. Hun opfordrer til i højere grad at opleve arkitekturen, der omgiver os, i stedet for at tage den for givet.
Med støtte fra Dreyers Fond tager Marie-Louise Høstbo endnu engang på togt for at afdække arkitekturen som oplevelser og bagefter sikre sig, at iagttagelser, erfaringer og faglig viden bliver formidlet. Det er tidligere sket i bogen ’Hemmelige steder -arkitektens guide til særlige bygningsværker i og omkring København’, men denne gang ønsker hun at nå endnu bredere ud ved at dele ud til lokale aktører på turismeområdet samt Instagram undervejs inden udgivelse af alt samlet i en bog.
”I en tid hvor vi kan ikke kan rejse ud, er det mere relevant end nogensinde, at vi får øjnene op for, hvor mange store arkitektoniske oplevelser vi har herhjemme. Selv om landet er lukket ned, kan vi stadig komme ud. Især når vi er på tur på tværs af landet, kan vi med fordel begynde at stoppe op og opleve i stedet for at køre forbi,” opfordrer Marie-Louise Høstbo.
Bygninger fortæller historier
Marie-Louise Høstbo er arkitekt MAA og har for længst fundet sin niche som formidler og specialist i dansk arkitektur og design. Hun betegner sig selv som en nørd, der skynder sig på bibliotek eller nettet, så snart hun falder over noget interessant. Derfra opdager hun noget nyt, og så griber det om sig.
Når hun deler sin viden, opstår der altid en dialog med andre, der kommer med nye input, og så breder endnu flere ringe i vandet sig.
”Arkitekturen fortæller så meget om vores samfund, så vi kan lære meget om os selv når vi oplever den aktivt. Den fortæller for eksempel om etablering af vores velfærdssamfund gemmen arkitektur, der vidner om dedikation og plads til at have det godt. Der blev bygget med gode materialer, og bygningerne holder, også selv om de skifter formål,” fastslår arkitekten.
Det er her især skoler og boligbyggeri efter 2. Verdenskrig Marie-Louise Høstbo refererer til, for fra midt i 80’erne begyndte det hele at gå stærkere, og der var ikke tid til samme grundighed, som for eksempel SAS-hotellet var et udtryk for i 60’erne, hvor Arne Jacobsen fik lov til at tegne alt fra bygningen til gaflerne i restauranten.
”I København går mange en tur rundt om søerne, men der er SÅ meget at se på i vores hovedstad, hvis blot vi ved, hvor vi skal kikke hen. Og det er også i resten af landet. Fra Maltfabrikken i Ebeltoft til Spritten i Aalborg har vi bygninger fulde af patina og historier. Tæt på København fremhæver jeg ofte Kildeskovshallen i Gentofte,” fortæller Marie-Louise Høstbo.
Velfærdsarkitektur i Gentofte
I Kildeskovshallen rejser konstruktionen sig som træer indenfor, mens refleksioner i de store vinduespartier genspejler træerne i parken udenfor.
De store tagflader leder tankerne hen på et asiatisk tempel, og mens den gennemlyste svømmehal er høj og åben, er boldhallerne lavere.
Høstbo fremhæver også detaljer, for eksempel på tagudhænget hvor betonen er støbt som åretegningerne i et blad.
”Mange kender Kildeskovshallen, men de færreste tænker over arkitekturen, der er et glimrende eksempel på velfærdsarkitektur og desuden på et gennemtænkt samspil mellem ude og inde.
Det er ofte arkitekterne, der bliver nævnt og fremhævet, men landsarkitekterne spiller også en stor rolle. Her er det Agnete Muusfeldt, mens Karen og Ebbe Klemmensen står bag bygningsværket.
Alle var i øvrigt alle tre født i enten 1917 eller 18 og derfor jævnaldrende”.
Solid arkitektur i vindblæste Esbjerg
Som arkitektonisk oplevelse anbefaler Høstbo også Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. De sammenstillede teglbygninger ligger tungt i det vindblæste landskab, forankret og fastholdt af den brede trappe i beton. Udefra afslører vinduespartier de mange fine lysindfald.
”Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen står bag denne og mange andre bygninger i Jylland samt kendte bygninger i København som Udenrigsministeriet og Tårnby Rådhus. Mens Gunnløgsson var æstetiker og perfektionist, kunne Nielsen forvandle ideer til virkelighed ude på byggepladsen, så de er et godt eksempel på to arkitekter, der har fundet styrke i forståelsen af hinandens evner og kompetencer,” mener Marie-Louise Høstbo.
Der følger mange flere anbefalinger til arkitekturoplevelser fra både indland og udland, så snart det er muligt at rejse igen. Der bliver løbende delt ud på Høstbo’s Instagram.
