”I aftalepapiret mellem regeringen og dens støttepartier fremgår det, at der skal udvikles et nyt mål for børnefattigdom i Danmark. Dette mål vil forventeligt alene blive baseret på forældrenes indkomst. I Kraka mener vi ikke, at det er tilstrækkeligt, for en lang række andre forhold er også vigtige for børns opvækst og trivsel senere i livet,” siger Peter Mogensen, administrerende direktør i KRAKA.

KRAKA ønsker at udvikle et nyt, holistisk mål for børnefattigdom i Danmark, hvor der bliver taget højde for en række sociale faktorer hos børnenes forældre som blandt andet psykisk og fysisk sygdom, kriminalitet og uddannelsesniveau. Med støtte fra Dreyers Fond går tænketanken nu i gang med en egentlig analyse.

”Vi ønsker at skabe et mere holistisk mål for børnefattigdom. Vi skubber på processen ved at analysere og definere en ny population af fattige børn, der tager højde for økonomiske faktorer i barndommen, men også for de sociale faktorer, der har indflydelse på, om barnet som 25-årig fx er tilknyttet arbejdsmarkedet eller er under uddannelse – altså om barnet har gode forudsætninger for at få en god start på livet som voksen,” forklarer Peter Mogensen.

Første resultater i form af et barometer forventes færdig i forsommeren 2022 og fortsætter hvert år for at kunne vise udviklingen. Hos Dreyers Fond er der store forventninger til resultatet, fordi KRAKA’s analyser ofte sætter en politisk dagsorden.

Regeringen er netop kommet med et nyt hjemløseudspil, kun et år efter at rapporten ’Sådan stopper vi hjemløshed’ blev skabt i samarbejde mellem KRAKA og Hjem til Alle Alliancen med støtte fra Bikubenfonden og Dreyers Fond. administrerende direktør derfra, Bo Rygaard siger:

”Vi er nødt til at inddrage flere sociale faktorer, når vi taler om børnefattigdom. For en fattig barndom kan også findes hos børn, der ikke i dag bliver klassificeret som fattige. Resultatet af børnefattigdom i det mere brede perspektiv er i værste fald et dårligere voksenliv. Derfor er KRAKA’s analyse og den efterfølgende debat så vigtig”.