Nyt katalog hylder de besværlige bygninger, de nedslidte byrum; det oversete og det kasserede. Kataloget som er en del af Projekt START og et samarbejde mellem Arkitektforeningen og Dreyers Fond, viser 20 eksempler på, hvordan nyere tegnestuer arbejder med transformation af bygninger og byrum over hele landet – med ambitioner om bæredygtighed, genbrug af materialer og respekt for stedets sjæl.
Forord fra publikationen ’De forhåndenværende søm’ af Sidsel Gelting Hodge, fagkonsulent i Arkitektforeningen.
I årtier har vi favoriseret det funklende nye. Vi har revet ned uden at blinke, og vi har per automatik bygget nye, CO2-tunge bygninger med stenuld, mursten og beton. Dét er ikke længere en mulighed, hverken politisk eller miljømæssigt.
Kommunerne retter i endnu højere grad blikket mod den enorme eksisterende bygningsmasse, de råder over, og mange er allerede ved at omdanne eller transformere bygninger og byrum, så de passer til nutidige og fremtidige behov. Nogle kommuner er begyndt at oprette deres egne materialebanker fra nedrivninger og at samarbejde om at dele byggematerialer på tværs af kommunegrænser. Der dukker flere private aktører op, som ser en forretning i at indsamle og videresælge brugte byggekomponenter. Genbrug og reparation – omdannelse og renovering – er blevet populært igen. Men der er stadig nogle strukturelle snublesten, og hvis vi for alvor skal udnytte de bygninger, der findes, kræver det nye metoder og et nyt æstetisk kompas. Borgere og politikere såvel som arkitekter skal ændre deres forventninger til, hvad der udgør arkitektonisk kvalitet.
Heldigvis står den nye generation af arkitekter klar. De unge tegnestuer, som er etableret inden for de seneste fem-ti år, er oplært med den bæredygtige dagsorden. De høster byggematerialer på stedet og genbruger så meget af en bygning som muligt, både for at spare CO2 og mindske byggeaffald, men også for at bevare vores fælles kulturarv. De unge tegnestuer fordyber sig i stedernes sjæl og historie, og de tager ved lære af lokale håndværkstraditioner. I det hele taget har den nye generation af arkitekter et særligt blik for kvaliteterne i det eksisterende – også de bygninger, der ikke er den store kærlighed til. De finder æstetisk værdi i ældede, vejrbidte bygningskroppe, i slitage og brugsspor, ujævnheder fra håndgjorte flader, synlige lag fra tidligere tider.
Deres tilgang kræver en særlig sensibilitet og et stort forarbejde, men det er et arbejde, der belønner sig. Ud fra en grundig analyse af stedet og dets potentialer kan man med få greb få helt ny værdi ud af udtjente bygninger og materialer. De kan blive til vigtige mødesteder, skoler, kontorer eller ungdomsboliger De kan rumme kreativt erhverv eller kommunale funktioner.
I dette inspirationskatalog præsenterer vi 20 eksempler på transformation af bygninger og byområder tegnet af vækstlagstegnestuer inden for de seneste år. Tegnestuerne er udvalgt af Dreyers Fond og Arkitektforeningen i forbindelse med Projekt START, som er et initiativ til at matche kommunerne med de nye tegnestuer for at udvikle ny kommunal arkitektur.
Stilfærdigheden i de fleste af eksemplerne er for mig det mest påfaldende. Det er ikke arkitektur, der larmer, og dét er en vigtig pointe. Vi skal værdsætte det lavmælte; det, som måske kræver, at man kigger efter en ekstra gang – eller at man genbesøger stedet mange gange – for at opdage alle detaljer, finurligheder og kvaliteter.
Kataloget er en hyldest til de besværlige bygninger, de nedslidte byrum; det oversete og det kasserede. Eksemplerne peger på en ny æstetik, der gror frem af vækstlaget i dansk arkitektur, og som udfordrer vores idé om skønhed. Med eksemplerne ønsker vi at inspirere kommunernes arbejde med bevaring og hjælpe de kommunale bygherrer og andre til at gå forrest i en vigtig global dagsorden.
Læs den digitale udgave af ’De forhåndenværende søm’.
I Årslev på Fyn har tegnestuen Verna skabt et fælleshus i genbrugsmaterialer, bl.a. kasserede vinduer fra nabohuset.
Foto: Stine Albertsen
Langs åen i Skjern har Johansen Skovsted Arkitekter omdannet tre udtjente pumpestationer fra 1960’erne til nye besøgsfaciliteter.
Foto: Rasmus Norlander
Peter Kjær Arkitekter har forvandlet en kæmpestor lagerhal på Refshaleøen i København til kontorer og eksperimentkøkken.
Foto: Laura Stamer
Topbillede: Hampus Berndtson
Til inspiration for kommuner og andre
’De forhåndenværende søm’ udspringer af et samarbejde mellem Dreyers Fond og Arkitektforeningen og er en del af Projekt START, som har til formål at facilitere nye samarbejder mellem kommuner og vækstlagstegnestuer. Publikationen er skrevet af Emilie Koefoed med redaktion af Arkitektforeningen.
Kataloget skal inspirere arkitekter, kommuner og private bygherrer – og alle andre, der er interesserede i arkitekturens fremtid og rolle i den grønne omstilling.
Kataloget præsenterer 20 konkrete eksempler på, hvordan nyere tegnestuer transformerer eksisterende bygninger og byrum til nutidige, funktionelle steder, der imødekommer både dagens og fremtidens behov. Eksemplerne peger også på en ny æstetik, der gror frem af vækstlaget i dansk arkitektur netop nu – og udfordrer og udvider vores idé om skønhed.
Sæt X i kalenderen den 26. juni kl. 16, hvor Arkitektforeningen og Dreyers Fond inviterer indenfor til et arrangement om transformation og vækstlagstegnestuer og uddeler trykte eksemplarer af publikationen. Følg med på Dreyers Fonds Instagram-, Facebook- eller LinkedIn-konto for nærmere information.
Tegnestuerne i inspirationskataloget har det til fælles, at de er udvalgt som en del af Projekt START, der matcher nyetablerede talenter med konkrete opgaver i kommunerne. Det er Dreyers Fond og Arkitektforeningen, som står bag projektet. Interesserede kommuner kan melde ind med konkrete projekter som f.eks. byggeopgaver, transformationer, helhedsplaner eller noget helt fjerde. Kontakt [email protected] for at høre mere.