Hvert år udgiver tænketanken Justitia en statusrapport over retssikkerheden i Danmark. Den nyeste er netop udkommet og har en lang række nedslagspunkter, der strækker sig fra datalogning til coronahåndtering. Den røde tråd er en tiltagende tendens til politisk at prioritere tryghed over frihed.
”Selvom Danmark ligger højt på internationale målinger over retssikkerhed og frihedsrettigheder, så har vi i efterhånden mange år set en politisk kultur, hvor man gerne vil ofre borgernes retssikkerhed og frihedsrettigheder til gengæld for at opnå andre mål som for eksempel tryghed i det offentlige rum, handlefrihed for offentlige myndigheder eller mere effektiv efterforskning af forbrydelser,” fortæller direktør i Justitia, Jacob Mchangama, og fortsætter:
”Det gør sig også gældende i 2021, med for eksempel regeringens uvillighed til at revidere de ulovlige og vidtgående logningsregler, udvidelsen af adgangen til at bruge udeblivelsesdomme for slet ikke at tale om oprustningen på det konkurrenceretlige område med øget brug af ”dawn raids” overfor danske virksomheder. Coronakrisen har kun forstærket udviklingen og normaliseret tiltag, der før blev regnet for ekstraordinære”.
Retssikkerhed er ikke en selvfølge
I ’Statusrapport: Retssikkerhed 2021’ bliver kommenteret på flere områder, blandt andet retten til privatlivs- og persondatabeskyttelse, hvor Justitia ofte påpeger udfordringer, fordi Regeringen i syv år har vidst, at de danske regler om logning er ulovlige ifølge internationale konventioner.
I rapporten bliver også betænkeligheden ved skærpet brug af udeblivelsesdomme nævnt, ligesom en række retssikkerhedsmæssige udfordringer på socialområdet. Også forringelser for erhvervslivet på grund af den nye konkurrencelov bliver påpeget, og endelig handler en del om både sociale medier og corona-håndtering. Jacob Mchangama siger:
”Danske politikere bør være tilbageholdende med at anse retssikkerhed og frihedsrettigheder som noget selvfølgeligt, som man kan blive ved med at file på, uden man skader noget fundamentalt. I stedet bør de fokusere på at beskytte de fundamentale rettigheder for borgerne, der udgør fundamentet for vores demokrati. Særligt farligt er det at reducere frihedsrettighederne til et almindeligt gode, der kan afvejes overfor andre goder – for eksempel tryghed – som vores justitsminister har gjort ved adskillige lejligheder.”
