Ny bog om den nye arkitektur og byudviklingen i København udgivet med støtte fra Dreyers Fond.

København er en by, der ligger med hjertet flået op. Metrobyggeriet sætter hovedstaden i en ti-årig undtagelsestilstand, hvor kirkegårde, parker og gader bliver gravet op og byens centrale pladser vendes på vrangen. Men København er også en by, der lige nu er i live som aldrig før. Gennem de seneste tyve år har København forvandlet sig med masser af nyt byggeri og stribevis af nye byrum og pladser.

Det er den forandring, som arkitektonisk tegner byens nye tilstand, som arkitekturkritikeren Karsten Ifversen og arkitekturfotografen Jens Markus Lindhe har som tema for deres nye bog, “Generøs by”, som er udgivet med støtte fra Dreyers Fond.

Bogen viser med tekst og fotografi, hvordan københavnernes nye bygninger og rum tager sig ud – og fortæller nogle af historierne bag dem. Samtidig giver bogen et kritisk nuanceret blik på hovedstadens store forandring.

Karsten Ifversen og Jens Markus Lindhe ønsker i ord og billeder at dele deres viden om og blik på den nye arkitektur og byudvikling i København. De beskriver både de innovative bygninger og byrum og nogle af de projekter, som de synes måske har bidraget til at forbedre byens økonomi, men som ikke samtidig har evnet at løfte herlighedsværdien.

I ansøgningen til Dreyers Fond skriver forfatteren: “Nogle mennesker går tilknappet og målrettet gennem livet. De er nøgternt afmålte, taler kun nødigt og bemærker kun deres omgivelser, når det bliver nødvendigt for deres gøremål. De møder først og fremmest en verden af modstand og modvilje.

Generøse mennesker derimod møder verden med glæde. De giver mere end situationen umiddelbart kræver af dem, og reaktionerne fra omverdenen er tilsvarende. Over alt oplever de smil og varme, folk hjælper dem af egen drift.

På det punkt er arkitektur som mennesker. De fleste bygninger opføres til at tjene deres formål. Men det er ikke de funktionelt optimerede og tilknappede, der nøjes med at opfylde deres opgaver, der glæder os og gør byen bedre. Det er den generøse arkitektur.

Når man med et nyt hus vil optage plads i en by som København, bør man tænke på også at give noget tilbage.”

Læseren kommer både omkring forfatterens syn på en række gode og velfungerende nyskabelser som – efter hans egen opfattelse – er generøse og bidrager til en bedre by for de mennesker, der færdes på pladserne og mellem bygningerne. Men man  kan også læse om og se billeder af forandringer i byen, hvor blandt andet døde stueetager uden udadvendte funktioner er afvisende. Og om de mange pladser, som ikke er orienteret mod solen.

“Generøs by” giver et indblik i både det generøse og givende i Københavns nye arkitektur og en kritik af de lukkede, afvisende og ugæstfrie elementer i den nye by.

Gyldendal har udgivet bogen.

Bogen er anmeldt i Politiken – se mere her