Flere hundrede års samspil mellem arkitektur og byggelov bliver nu undersøgt i et nyt forskningsprojekt, der sætter lys på de konsekvenser byggelovgivningen har haft og har for arkitekturen, gennem 500 år og frem til i dag i udvalgte danske byer. Det bliver også undersøgt, hvordan arkitekturen er afgørende for tilblivelsen af ny byggelovgivning.
Hvordan kan viden om arkitektur og byer være med til at præge den danske byggelovgivning i en positiv retning? Og hvad betyder byggelovgivningen for, hvilke byer vi får bygget i forskellige perioder af historien og i dag? Det skal et nyt forskningsprojekt fra Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus være med til at finde svar på. Projektet hedder Visioner om bygninger. Dansk byggeri og byggelovgivning gennem 500 år.
Bygninger er rammer om liv. Mennesker har formet deres huse, men husene har også formet dem. Vi lever på forskellige måder i en jordhytte, en trang baggårdslejlighed, et moderne parcelhus eller et mægtigt palads. Uanset hvilken bygning vi lever i, er vi nødt til at rette os ind efter andre end os selv. Det er gennem århundreder blandt andet sket igennem byggelovgivning, der har været båret af skiftende tiders forestillinger om det bedste samfund, de bedste levevilkår og det bedste arkitektoniske værdisæt.
I 1795 brændte en stor del af København, og da husene blev bygget op igen, blev der taget hensyn til stadskonduktørens råd om at lette fremtidige brandudrykningers vej rundt i gaderne ved at give de nye bygninger skrå hjørner, eller, som det blev formuleret; ”hvor en Spidsvinkel haves, brækkes paa 5 Alens Brede til et Fag”. Foto: Roberto Fortuna/Nationalmuseet.
Fortiden hjælper i fremtiden
Forskningsprojektet vil undersøge samspillet mellem byggelovgivningen og arkitekturens udvikling fra begyndelsen af 1500-tallet til i dag og vil belyse, hvordan de ideologisk, økonomisk og teknologisk betingede lovkrav har præget arkitekturidealerne – og omvendt. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i udvalgte danske byer; blandt andet København, Fredericia og Aalborg.
Forskningsprojektet har til hensigt at skabe ny viden om relationen mellem byggeri og byggelovgivning i et historisk og også nutidigt perspektiv. Den viden, der kommer ud af forskningen, er derfor relevant for eksempelvis bygherrer, arkitekter, politikere og myndigheder – og særligt som bidrag til kommende arbejde med udformning og forvaltning af byggelove. Forskningsprojektets resultater vil også blive brugt i undervisningen af de arkitektstuderende på Arkitektskolen Aarhus.
Holdet og støtten
Det er et hold af fire forskere, der kommer til at arbejde med byernes arkitektur og byggelovgivning de næste fire år. Holdet består af: Seniorforsker Ulla Kjær og seniorforsker Vibeke Andersson Møller fra Nationalmuseet samt professor Mogens A. Morgen og postdoc Jannie Rosenberg Bendsen fra Arkitektskolen Aarhus. Der vil i løbet af forskningsarbejdets løbetid både blive skrevet et tobindsværk om emnet, og der vil blive kommunikeret om arbejdet gennem podcasts og konferencer.
’Visioner om bygninger. Dansk byggeri og byggelovgivning gennem 500 år’ er et af flere samarbejdsprojekter mellem Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus. Dette projekt kører fra 2022 til og med 2026 og bliver realiseret med støtte fra VILLUM FONDEN, den filantropiske forening Realdania, Bergiafonden, Dreyers Fond og Statens Kunstfond. Projektet kører fra i år til og med 2026.
Da den internationale funktionalisme slog igennem i Danmark omkring 1930, blev mange af de progressive enfamiliehuse ikke opført i det moderne jernbeton, men i efterligninger i form af pudset mursten, fordi myndighederne frygtede, at boliger i jernbeton var sundhedsskadelige. Foto: Roberto Fortuna/Nationalmuseet.
