Anja Dalhoff har støttet af Dreyers Fond produceret en ny dokumentarfilm, hvor en ung menneskehandlet mand ender i limbo uden rettigheder. Filmen sætter fokus på trafficking, der ikke kun sker med kvinder og børn men i høj grad også mænd, der ofte bliver brugt som pushere og fastholdt af trusler mod deres familie i årtier.
Dokumentarfilmen ”I LIMBO” havde i maj 2019 premiere i en fuld sal hos Cinemateket med efterfølgende debat, der afslørede forhold for flygtninge lige så barsk som filmen selv. Michelle Mildwater fra organisationen HopeNow kunne fortælle mere om handlede mænd, og om hvor skræmmende og skamfyldt trafficking er – samtidig med det ikke giver opholdstilladelse.
Formanden for Refugees Wellcome, Michala Clante Bendixen, berettede om tiltagende trange kår for flygtninge, der næsten alle kommer med gæld og frygtelige historier om overgreb i bagagen og efterhånden har det bedre som illegale end i den danske stats varetægt.
Advokat Anne Land pegede på det problematiske i, at flygtningene selv står med bevisbyrden, og at ingen ansvarlige tager skridt til handling, selv om der er navn på de bagmænd, der sikrer en lind strøm af kvinder til prostitution og mænd til at sælge stoffer via trafficking. Ifølge Anne Land er der ikke politisk vilje til at beskytte flygtningens rettigheder.
Tre års tomrum
Filmen ”I LIMBO” er et portræt, optaget gennem tre år af manden Edward, som handles fra Nigeria til Europa med henblik på at sælge stoffer. Han tror, han vil få uddannelse og job i Danmark, men finder ud af, at han er fanget i en fælde. Ved ankomsten til Europa kræver bagmændene 40.000 euro, men Edward nægter at betale og isolerer sig i en asyllejr.
Han indleder et samarbejde med advokat Anne Land for at få ophold i Danmark og blive identificeret som en handlet person. De starter en kamp sammen for at gøre de danske myndigheder opmærksomme på, at det ikke kun er kvinder, der handles til prostitution, men også mænd, der tvinges til at stå på gaden og sælge stoffer. Men da han ikke betaler sin gæld, begynder bagmændene at forfølge og chikanere familien i Nigeria.
I filmen hører vi gennem mobilsamtaler de ulykkelige brødre og hans mor, som får afbrændt deres hus, bliver kidnappet, slået og truet. De kan ikke længere leve i deres hjem og lever som nomader og flytter fra sted til sted. Anne Land og Edward indsamler nu systematisk alle beviser på, at Edward er offer for menneskehandel.
Voodoo som afpresning
Filmen beskriver også, hvordan voodoo i Nigeria bruges som middel til at kontrollere handlede mennesker. Inden afrejsen fra deres hjemland tvinges de til at aflægge ed på at betale en gæld, og gør de ikke det, bliver de straffet.
Edward får i dette ritual at vide, at han vil blive blind, hvis han ikke betaler sin gæld. Ulykkeligvis får Edward en øjensygdom efter han er kommet til Danmark og lægerne prøver at finde en diagnose på sygdommen. Edward bliver bange for, at voodooen har virket på ham.
Livet i flygtningelejren er ikke let og Edward lever i et limbo. På grund af hans tiltagende blindhed, vil Nigeria ikke tage imod ham, og han kan ikke få ophold i Danmark. Sammen med de andre flygtninge mobiliserer Edward demonstrationer, hvor de kæmper for at få rettigheder som flygtninge. Edward er aktiv i den politiske kamp og bliver hurtigt leder og talsmand på vegne af asylansøgerne i Danmark.
Til slut i Filmen strammes grebet om Edward, og han beslutter sig for at tage til Tyskland og der leve som udokumenteret immigrant. Han finder sammen med flygtningebevægelser og taler til store demonstrationer i Hamborg og laver radioudsendelser om flygtninges vilkår i Europa. I dag søger han asyl i Tyskland og har dermed foreløbigt et legalt opholdsgrundlag.
