Folkemødet er en fest for demokratiet og debatten – og dermed for folket. Dreyers Fond rapporterer her i sammendrag om landsholdskonflikt, retssikkerhed og fondsledelse med fokus på FN’s verdensmål.
Fokus på faste samarbejdspartere
Solen strålede over Bornholm både fredag og lørdag. Det gjorde himlen usædvanlig blå og humøret ekstra højt hos de mange danskere, der var valfartet til klippeøen for at deltage i debatter eller for blot læne sig tilbage, lytte, lære og nyde.
Dreyers Fond støttede igen i år Advokatsamfundets deltagelse på Folkemødet og fulgte også direktør Bo Rygaards deltagelse i debat om god fondsledelse samt både Mediationsinstituttet og Justitia, som fonden bidrager løbende til.
Professionelle fonde
Selv om solen lokkede på Folkemødets første dage, var debatteltene godt fyldte. Carlsbergfamilien havde inviteret til paneldebat om god fondsledelse, hvor direktør i Dreyers Fond Bo Rygaard deltog.
Desuden deltog bestyrelsesformand i Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, Lene Skole fra Lundbeckfonden, Marianne Philip fra Novo Nordisk Fonden og ekspert i fondsret, Rasmus Feldthusen.
Fokus var på at inddrage FN’s 17 verdensmål i fondenes strategier. Behovet for gøre det på en måde, så sigtet er længere end til 2030, blev også påpeget.
Dette er forudsat af fondenes fortsatte professionalisering, der altid må balancere mellem respekten for fundatsen og nødvendigheden af fornyelse. Her er eksterne kræfter ofte påkrævet, var konklusionen.
Bag om landsholdskonflikten
Da DBU og Spillerforeningen endelig indgik en aftale i efteråret 2018, åndede de fleste lettet op ved udsigten til igen at få professionelle spillere til at repræsentere Danmark. Men de færreste ved præcist, hvad der foregik bag tribunerne.
Til Folkemødet trådte repræsentanter fra partnerne frem og fortalte om forløbet. Tonen var lige så kærlig, som den var grovkornet, og det gjorde en timelang debat om konflikt og mediation til en særdeles underholdende affære, der fik latteren til at runget igennem teltet igen og igen.
Danske Advokater styrede debatten mellem mediatoradvokat Jes Anker Mikkelsen fra advokatfirmaet Bech-Bruun samt DBU’s formand Jesper Møller og repræsentant for Spilleforeningen William Kvist. Mediationsinstituttets direktør Thomas Samsøe Bloch deltog på sidelinjen.
Neutral part ind i kampen
Mindet om en landskamp, hvor alene amatørspillere repræsenterede kongeriget, fik alle i teltet til at gyse på trods af det varme vejr. Det var ikke et stolt øjeblik i dansk fodboldhistorie. Men optakten uden for banen havde været endnu mere dramatisk.
”Tilliden var væk. Det var umuligt at finde en løsning,” husker William Kvist. Både medier og folkestemning var kørt op, og selv om DBU ifølge formanden altid er villige til at tage en kamp, var det dem, der bragte en mediator på banen, for at få den fløjtet hurtigt af.
Ideen var god, men fordi Spillerforeningen hverken var blevet inddraget i processen eller valget af mediator, var de ikke ret modtagelige. Heller ikke selv om mediatoradvokat Jes Anker Mikkelsen dukkede op med de bedste intentioner og en formodning om, at der var enighed om hans tilstedeværelse.
I praksis og mod egne intentioner endte Jes Anker Mikkelsen som en form for partsmediator for DBU. Men det hjalp alligevel gevaldigt på forløbet, at han kom på banen.
”Før Jes kom, var det helt umuligt, for vi var alle fanget i en krigsretorik,” siger William Kvist, og Jesper Møller stemmer i:
”Det var helt afgørende for mig at få en ekstern rådgiver med. Ikke kun i forhold til spillerne men også i forhold til mit eget bagland”.
Altafgørende tillid
”Selv om begge parter har dygtige advokater, er de fordybet i kontrakter og kan ikke overskue alt, der sker i rummet. Jeg fokuserer på kropssprog, stemning og stiller spørgsmål,” forklarer Jes Anker Mikkelsen om sin rolle i en mediation.
Sagens knast var ikke kun løn men især immateriel ret, der er værdifuld for herrelandsholdets spillere, fordi de er mere eksponeret end damelandsholdet, DBU havde forhandlet kontrakt på plads med kun et år før.
Da konflikten endelig blev løst en tidlig morgen i Aarhus, var det held i uheld, at Storebæltsbroen blev spærret af. Det gav advokaterne tid til at skrive nye kontrakter, alle parter var tilfredse med.
Fodbold handler om konkurrence og store følelser, og det var muligvis medvirkende til det svære forløb, men set tilbage kommer parterne med hver deres råd.
Erfaringerne fra sagen
”Det er vigtigt at være nysgerrig på sin modpart og ikke altid tro, de er i ond tro. Det kræver, at man stiller spørgsmål. Det gjorde Jes, og det fik os alle nulstillet og til at se hinanden på en ny måde. Da vi lukkede aftalen, var vi enige om, at NU begynder arbejdet. Der er stadig 10 års bagage at håndtere, så man skal starte tidligere,” anbefaler William Kvist og bliver bakket op af advokat Jes Anker Mikkelsen.
”Hvis parterne venter for længe, kommer de langt op ad konflikttrappen. Hvis tilliden er i bund, tror partnere ikke på hinandens gode intentioner”.
”Hvis alle parter er indstillet på en løsning, kommer man ikke så langt ud,” siger DBU-formanden, der mere end én gang påtaler advokatregningerne men alligevel lader skinne tydeligt igennem, at mediationen var en god investering, og at tilliden til spillerne i dag er fuldstændig.
Folkedomstolen trækker folk til
Mindre mediedækket men mere skræmmende er de voldtægtssager, der hvert år udspiller sig i Danmark. Igen i år havde Advokatsamfundet og Danmarks Domstole opsat en fiktiv retssag baseret på en virkelig historie.
Det rummelige telt var fyldt til bristepunktet, mens sagen mod en ung mand anklaget for voldtægt kørte i Folkedomstolen. Sagens kerne var, om der var tale om voldtægt eller samtykke.
Modsat hvad der er muligt i en reel retsal, fældende publikum her dommen. Den faldt ud til anklagedes fordel. Han blev frikendt med cirka 3/4 af stemmerne.
Frihed til forskellige holdninger
Efter landsholdshistorien og Folkedomstolen lagde Europabevægelsen telt til en debat om, hvordan vi beskytter demokratiet i en digital tidsalder.
Tænketanken Justitias direktør Jacob Mchangama stod som vanligt vagt om ytringsfriheden, også selv om folketingsvalget endnu er så tæt på, at navnet Paludan kunne få de tilhørende til at rykke uroligt rundt på plastikstolene.
Som Jacob Mchangama påpegede, viste valget netop, at vores demokrati fungerer. Selv om det ikke var kønt at se ytringsfriheden udnyttet til sit yderste, vidste vælgerne godt, hvor krydsene skulle sættes – og måske især ikke sættes – da stemmeurnerne åbnede.
Forbud er ikke vejen frem – frihed til forskellige holdninger er. Det fik Justitias frontfigur endnu engang formidlet, og hvor mere oplagt end på Solskinsøen til folkets fest.
Folkemødet finder sted hvert år i uge 24 i Allinge på Bornholm.
Folkemødet 2019 åbner torsdag den 13. juni og lukker søndag den 16. juni.
Folkemødet samler flere end 100.000 mennesker i alle aldre. På Folkemødet hylder vi det danske demokrati og fællesskab.
Læs mere om Folkemødet
Det primære formål med Folkemødet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark. Det sker ved at skabe en ny ramme om møder mellem beslutningstagerne i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere fra Folketinget, EU, kommuner og regioner. Og ved at give borgerne mulighed for at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt.
Kilde: Folkemødet
Folkemødet er skabt med inspiration fra den svenske politikeruge Almedalsveckan, der afholdes i uge 27 hvert år på Gotland.
Ideen til Folkemødet på Bornholm er opstået parallelt to steder:
I 2008 og 2009 besøgte Bornholms borgmester Winni Grosbøll den svenske Almedalsveckan i Visby på Gotland og begyndte at undersøge muligheden for at skabe en dansk udgave på Bornholm.
I sommeren 2010 var daværende indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) inviteret til Almedalsveckan af Öresundskomiteen. Også han blev begejstret og begyndte derfor med stor entusiasme at tale for et lignende arrangement i Danmark.
De to spor krydsede hinanden, da Bornholms Regionskommune ansøgte Indenrigs- og Sundhedsministeriet om støtte til afholdelse af en demokratifestival på Bornholm. Det blev begyndelsen til et formelt samarbejde, og da Folketingets partier også bakkede op om idéen, gik arbejdet med at arrangere den første udgave af Danmarks demokratifestival på Bornholm i gang.
Kilde: Folkemødet
Folkemødet fik med hjælp fra mere end 1.100 arrangører, sat den bæredygtige udvikling på dagsordenen. Især det nye temaområde Danmark i Verden dannede en stor ramme for de 17 Verdensmål.
Med Verdensmålenes Plads havde Folkemødets gæster mulighed for at blive klogere på alt fra sundhed og madspild til menneskerettigheder og ligestilling.
Det var ikke kun på Verdensmålenes Plads, der blev diskuteret Verdensmål. Omkring 70 % af alle events omhandlede ét eller flere Verdensmål.
Verdensmålene satte i dén grad rammen for Folkemødet 2019.
Kilde: Folkemødet
“Bedst som vi troede, at det ikke kunne vokse sig større, så har årets Folkemøde igen sat nye rekorder for besøgstallet. I alt besøgte 114.000 mennesker Folkemødet. Særligt fredag var populær og slog rekord med 45.000 besøgende. Dette skete oven på et stort ryk ind om aftenen, som opjusterede det ellers først udmeldte tal på 42.000 gæster. Og med 32.000 gæster om torsdagen blev der også sat ny rekord for en åbningsdag”.
På Folkemødets Folkedomstol blev en voldtægtssag ført. Publikum strømmede til og var uenige om dommen. Det er set og sket før – blandt andet så sent som til filmfestivallen CPH:DOX tidligere i år, hvor Justitia stod bag en interaktiv retsag.
