Med støtte fra Dreyers Fond har 150 deltagere fra 14 lande drøftet planternes rolle i fremtidens byer.
Der var fokus på planternes rolle i fremtidens byer, da Københavns Universitet, Skov og Landskab, afviklede konferencen Verden i Danmark 2012. Konferencen med navnet “CityPLANTastic” blev støttet af Dreyers Fond.
De 150 deltagere fra 14 lande fik lejlighed til at høre og drøfte oplæg fra en række af verdens førende eksperter inden for landskabsarkitekturen. Blandt oplægsholderne var den kinesiske landskabsarkitet og forsker Li Dihua fra Turenscape, den argentinske – og i Europa endnu ukendte – landskabsarkitekt Teresa Moller; og englænderen James Hitchmough, som har udviklet plantesystemer, som forandrer og skaber nye udtryk i byens rum.
“Vi havde en virkelig givtig konference, og jeg modtog mange positive tilkendegivelser fra deltagerne,” siger professor Ellen Marie Braae fra Center for Skov & Landskab på Københavns Universitet.
Læs mere her