Projektet FOLLY af KLINK har vundet prisen Surface Design Award 2021 for bedste nutidige struktur. Den flotte pris har potentiale til at varsle en renæssance for ventilerede facader af ophængte fliser. For KLINK er leret et arkitektonisk kalkerpapir.
Surface Design Award 2021 får KLINK for sin arkitektonisk ”folly” – en figur beklædt med keramiske fliser. FOLLY er født i en af Christianshavns pakhuse langs kanalen og fortæller om stedets ånd, samtidig med den sætter moderne byggematerialer til debat. Rune Bundgaard er hovedkræften bag projektet, der er støttet af Dreyers Fond og en del at en større undersøgelse af tegl og klinker som facademateriale i en nordisk byggetradition.
De fleste moderne murstenhuse er blot betonhuse med mursten som en tynd beklædning, men FOLLY anviser et alternativ. Den afdækker det enorme potentiale ved ventilerede lerfacader, der indeholder murstenens skønhed, eksklusivitet og robusthed, samtidig med at det en let facade.
Projektet fjerner samtidig den vildfarelse at materialet er for sart til det kolde og fugtige klima her i nord, hvor arkitektonisk terrakotta primært har været anvendt indvendigt og ikke har ry for eksklusivitet. Med den prisvindende overflade har KLINK fundet et skandinavisk udtryk for materialet, der sætter en ny dagsorden.
Forud for den endelige model lå en lang designproces, der indebar historisk research,
materialeanalyser, hundredvis af prototyper og tæt samarbejde med keramikere og et murstensfirma. Der er brugt lokalt ler, og overfladen er præget med de krydderier og kolonialvarer, pakhusene engang var kendt for. Modellens 180 fliser er håndpressede men er designet, så de kan masseproduceres. Konstruktionen under facaden var en sag for sig med nye og særskilte udfordringer.
Først og fremmest er facadesystemet tænkt som en bæredygtig udfordrer til den traditionelle
murstenfacade, der alligevel er tynd og på sin vis overkvalificeret. FOLLYS fliser er endnu tyndere, så de lukker mere lys ind og skaber desuden mere spil på facaden ude. Fliserne kan udskiftes enkelvis, og der er ingen mørtel imellem, der skal vedligeholdes.
Læs mere om designprisen hos KLINK