Ytringsfrihed er en grundsten i ethvert demokratisk samfund, og derfor er ytringsfrihedens globale tilbagegang en trussel mod demokratiet. Organisationen Future Free Speech inviterer derfor til en konference på Christiansborg den 15. december 2022. Her vil en række internationale eksperter diskutere fremtiden for ytringsfriheden. Den internationale konference er støttet af Dreyers Fond.
Konferencen ‘Future of Free Speech’
Torsdag den 15. december 2022 kl. 9.30-16.30
Fællessalen i Folketinget, Christiansborg, 1240 København K
Konferencen er gratis og på engelsk
Tilmelding til fysisk deltagelse
Justitia inviterer til at deltage i den kommende konference om ytringsfrihedens fremtid. Konferencen markerer afslutningen af første fase af Future af Free Speech-projektet, hvor både fysisk og online deltagelse er mulig. Konferencen samler eksperter fra teknologivirksomheder, civilsamfundet, internationale organisationer og den akademiske verden for at diskutere presserende spørgsmål om, hvordan fremtiden vil se ud for ytringsfriheden. Med globalt udgangspunkt udfolder eksperterne udviklingen. Herefter er der paneldebat om kommunikation på nettet og fremtiden for indholdsmoderering på online platforme.
The Future of Free Speech er et samarbejde mellem den uafhængige juridiske tænketank Justitia, Columbia University’s Global Freedom of Expression og Aarhus Universitets Institut for Statskundskab. Gennem projektet fører de en evidensbaseret tilgang til de presserende spørgsmål om principperne og praksisserne for ytringsfrihed i en sammenkoblet digital verden.
Dagens program
9.30-10.30 – Åbningsoplæg
Jacob Mcangama fra Justitia, Anastasia Garina fra Memorial Human Rights Center, Monika Bickert fra Meta.
10.30-11.00 – Kaffepause
11.00-13.00 – Ytringsfrihed: Global udvikling
Galiana Arapova fra Mass Media Defence Center (Rusland), Eric Heinze fra Queen Mary University of London og Ourveena Geereesha Topsy-Sonoo fra African Commission on Human and People’s Rights.
13.00-14.00 – Frokost
14.00-16.00 – Paneldebat om udfordringer, synergier og vejen frem
Joan Barata fra Stanford Cyber Policy Center, Nighat Dad fra Digital Rights Foundation Oversight Board og Kerem Altiparmak fra Freedom of Expression Association.
16.00-16.30 – Afslutning
Ytringsfrihed er et kerneelement i frihedsbegrebet, og uden den var der aldrig blevet etableret et frit og demokratisk samfund. Ytringsfrihed har været grundlaget for hidtil usete videnskabelige, sociale og politiske fremskridt, der har gavnet både enkeltpersoner, nationer og selve menneskeheden. Millioner af mennesker får værdi og viden via retten til at udfordre magten, sætte spørgsmålstegn ved ortodoksi, afsløre korruption og ved at have mulighed for at adressere undertrykkelse, hykleri og had.
Future of Free Speech tror på, at en robust og modstandsdygtig ytringsfrihedskultur er fundamentet for ethvert frit og demokratisk samfunds fremtid. På trods af de nye udfordringer og trusler, der følger med den hastige teknologiske udvikling, tror organisationen på, at ytringsfrihed forsat skal tjene som et essentielt ideal og som en fundamental rettighed for alle mennesker uanset race, etnicitet, religion, nationalitet, seksuel orientering, køn eller social status.
Ytringsfriheden har dog været på global tilbagegang i mere end et årti. En fortsat ukontrolleret forringelse af ytringsfriheden vil ifølge Future of Free Speech true individuel frihed, civilsamfundet, demokratiske institutioner og den videnskabelige- og filosofiske udvikling. Der er mange årsager til det globale fald i ytringsfrihed, heriblandt fremkomsten af autoritarisme på alle kontinenter. Selv i moderne samfund ses demokratisering af online tale i stigende grad som en trussel snarere end en forudsætning for velfungerende, frie, tolerante og pluralistiske samfund.
Trusler – både reelle og indbildte – fra hadefulde ytringer, ekstremisme, terrorisme og misinformation har ført til opfordringer til strengere regulering af ytringer på sociale medier fra både autoritære og demokratiske regeringer, sociale medievirksomheder, enkeltpersoner og ngo’er. For blot at nævne ét eksempel har den nylige coronavirus ikke kun ført til en global folkesundhedsnødsituation, men også til en global censurpandemi. Det skyldes, at mange regeringer kæmper for at undertrykke misinformation, mens andre har brugt lejligheden til at opnå mere magt over både pressen og borgeres meninger på online platforme.
Disse tiltag sætter både værdien af og retten til ytringsfrihed under pres. Disse politiske tiltag udfordrer også ytringsfrihedens forsvarere til at revurdere, opdatere og opgradere argumenterne for, hvorfor ytringsfriheden er så vigtig. Det at lære af historien er afgørende for at forstå værdien af ytringsfrihed. I en digital tidsalder, hvor propaganda og misinformation kan rejse kloden rundt på få sekunder, er det dog ikke længere nok at stole på argumenter for ytringsfrihed fra tidligere epoker.