En ny undersøgelse skal nu afdække, om det grønlandske retsvæsen i praksis lever op til den Europæiske Menneskerettighedskonventions krav om tolkning. Det er Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet og Institut for Menneskerettigheder, der står bag projektet, der er støttet af Dreyers Fond.

Udgangspunktet for projektet er blandt andet en rapport fra Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder, der i 2016 blandt andet satte fokus på retssproget.

Retssprog

Ifølge selvstyreloven (paragraf 20) er det officielle sprog i Grønland grønlandsk. Men jf. den grønlandske retsplejelov (paragraf 95) er retssproget dansk sammen med grønlandsk. Således er det retten, der afgør om en retssag skal foregå på grønlandsk eller dansk. I det grønlandske retsvæsen bliver tolke anvendt i de situationer, hvor ikke alle medlemmer af retten eller parter i sagen forstår det anvendte sprog. Det grønlandske sprog består imidlertid af tre hoveddialekter, der tales i Avanersuaq (Nordgrønland), Tunu (Østgrønland) og Kitaa (Vestgrønland). I retten er det tolkede sprog dog hovedsageligt vestgrønlandsk.

Ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk.1, litra e, har enhver, der er anklaget for en forbrydelse ret til tolkebistand, hvis vedkommende ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten.

Rammer

Den nye undersøgelse skal dække kriminalretlige sager og sætter blandt andet fokus på de rammer, det grønlandske retsvæsen tilbyder for at sikre den rette tolkebistand. Undersøgelsen skal blandt andet afdække i hvilket omfang, der bliver taget hensyn til nord- og østgrønlandsk talende, og om der opstår reelle problemer med at anvende vestgrønlandsk overfor personer, der primært taler nord- eller østgrønlandsk. Endelig undersøges tolkenes kompetencer – blandt andet med hensyn til sprog og tolketeknik.

Undersøgelsen omfatter udelukkende grønlandsk og dansk og benytter både spørgeskemaer, kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews og gennemgang af relevant litteratur og gennemføres i et samarbejde mellem Grønlands Universitet Ilisimatusarfik og Institut for Menneskerettigheder.

Følgegruppe

Der er nedsat en følgegruppe for projektet, som blandt andet består af en repræsentant fra Institut for Menneskerettigheder, medlemmer af Grønlands Råd for Menneskerettigheders retssikkerhedsgruppe samt repræsentanter fra politiet, retten og landsforsvareren i Grønland.

Undersøgelsen skal blandt andet drøftes med følgegruppen og forventes færdig i efteråret 2018.

Læs mere om rapporten fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder ”Menneskerettigheder i Grønland – status 2016” her