2022 er indtaget i festtøj af den Art Nouveau-inspirerede bygning Løvenborg på Vesterbrogade 34. Efter lang tids indpakning i stillads fremstår facaden på den fredede ejendom fuldstændig nyrenoveret. Dreyers Fond ejer Løvenborg, der også er fondens domicilejendom. Løvenborg er opført i 1906 for snedkermester Carl Kaas-Rasmussen og blandt arkitekt Anton Rosens bedste værker og et yndet udflugtsmål for arkitekturinteresserede.

Som fabrikkerne er rykket ud af indre by, er indholdet af svovl og kulpartikler blevet mindre og luften renere. Derfor bliver betonoverflader mindre snavset, og kobber bliver ikke grønt som tidligere, men generelt lever bygninger på Vesterbrogade et hårdt liv. Vind og vejr såvel som forurening fra trafikken og tidens tand tærer, og en fredet bygning er værd at værne ekstra om. Derfor blev facaden på Løvenborg renoveret i 2021 og er nypudset klar til 2022.
Løvenborg bærer den første danske ’curtain-wall’ facade, der ikke er bærende og består af præfabrikerede betonelementer. Facaden er rigt udsmykket med ornamentik inspireret af planteriget, og kobber- og smedejernsdetaljerne er delvist forgyldt med bladguld. Derfor har renoveringen bestået af flere elementer.

Med et look a la alt andet end beton
Første step var nænsom nedrensning med gomage metoden. Flere steder var betonen revnet, fordi armeringsjernet, der holder betonelementerne sammen, var rustet. Selv tæt på ligner overfladen ikke beton, da den efterligner en sandstensfacade med utallige fine udsmykninger og skoreringer. Til de istandsatte elementer blev der derfor skabt en skoreringsrulle med den samme profil for at genskabe den sprøde og smukke skorerede overflade. Desuden er der fra opførelsen forskellige dæklag, så nogle dele af overfladen fremstår mere varm end andre, hvad der forstærker fornemmelsen af en levende og slet ikke betonagtig facade


Detaljeret og en del af det store billede
Vinduerne har udgjort en stor del af renoveringen, da beslag var rustet og træ rådnet. Meget træ er skiftet ud, ligesom alle former for beslag enten er renoveret eller erstattet af nye og tilsvarende, så alt er holdt i den oprindelige stil. Da arkitekt Anton Rosen ikke var enig med bygherre om ønsket om en facade med store vinduer, er en del af vinduespartierne blyindfattet, så det fremstår som en del af søjlestrukturen mere end et vindue. Der er bærejern på alle de blyindfattede ruder, og det er en dekoration i sig selv.



Betagende og opfindsom ornamentik
Den mest synlige del af renoveringen er den detaljerede ornamentik, der er renset ned og belagt med bladguld. Fra gadeplan lyser udsmykningen op, men tæt på er de detaljerede dekorationer ganske unikke. Øverst på facaden er der tre skjolde, hvor der står henholdsvis Løvenborg, KR for bygherre Kaas-Rasmussen og 1906 for byggeår. Det mest pudsige er dog, Anton Rosens selvopfundne former, figurer og frugter, der er udtryk for fantasi og æstetik.

