Omfanget af ulovligt indhold på Facebook er mindre end sit rygte, mener tænketanken Justitia, der netop har udgivet rapporten ’Det Vilde Vesten? En analyse af ulovlige kommentarer på Facebook’. Blot én af ud 15.000 kommentarer udgør strafbare hadefulde angreb. Med rapporten vil Justitia starte en debat om ytringsfrihed og stoppe den tendens til censurerende lovgivning, der er på vej.
”Det er som om, vi ikke har indset, at den offentlige debat er blevet demokratiseret, og med det gode følger det grimme. Når alle kan ytre sig, som de kan på sociale medier, så kommer der også ubehagelige udtalelser. Men det er prisen, hvis vi også vil nyde frugterne af den frihed, det er at kunne komme til orde,” siger Jacob Mchangama, direktør i Justitia.
Han er også hovedforfatter på tænketankens seneste rapport ’Det Vilde Vesten? én analyse af ulovlige kommentarer på Facebook’. Rapporten skal udgøre et modsvar til regeringens påstande om, at der trods omfattende moderering stadig findes “alt for mange eksempler“ på deling af ulovligt indhold, som ingen “tager ansvar for at få fjernet igen”. Den påstand sandsynliggør Justitia i rapporten, at der ikke er dokumentation for.
Rapporten tager udgangspunkt i en juridisk analyse af 2.400 kommentarer på danske mediers og politikeres Facebooksider, der af en algoritme er kvalificeret som ”hadefulde angreb”. Selvom mange af angrebene nok er anstødelige eller ubehagelige, så viser Justitias analyse, at kun 11 af dem er decideret ulovlige. Herudfra anslås, at 0,0066 % af kommentarerne på 676 danske politikeres og mediers Facebooksider er ulovlige hadefulde angreb. Det svarer groft estimeret til, at én ud af 15.000 kommentarer er ulovlige, hadefulde angreb.
Omfanget er mindre end antaget
Den danske regering offentliggjorde i december 2021 et lovudkast om regulering af sociale medier, der forpligter internetudbydere til at fjerne “ulovligt” indhold indenfor en kort periode. Lovforslaget lægger sig i kølvandet på lignende lovgivning som Tysklands NetzDG lov og den kommende Digital Services Act på EU-niveau.
Med den nye lov vil Facebook skulle fjerne alt ulovligt indhold inden for en tidsramme på for eksempel 24 timer fra de bliver opmærksomme på indholdet. Men allerede nu går Facebook ofte langt længere end loven kræver, og fjerner langt mere lovligt end ulovligt indhold på grund af pres fra regeringer og interesseorganisationer, viser Justitias rapport ’Digital ytringsfrihed og sociale medier’.
”Politi og anklagemyndighed har ansvar for at håndtere og straffe decideret ulovlige ytringer og delinger, som vores analyse viser reelt er minimale. Algoritmerne kan også levere stor fangst og fører til, at rigtig meget slettes, før det bliver offentliggjort. Alligevel hører vi hele tiden, at Facebook er Det Vilde Vesten, hvor det flyder med ulovligt indhold,” siger Mchangama og uddyber:
”I vores analyse af kommentarer på mediers og politikernes Facebooksider blev mange kommentarer af algoritmerne kategoriseret som hadske, men uden at være det. I rapporten har vi flere eksempler på det. Også nogle der er grotesk komiske og viser forskellen på en algoritmes vurdering og almindelig menneskelig sund fornuft”.
Til en nyhed om hjælpepakker til Zoo på DR-nyhedernes Facebook stod dette i kommentarsporet. Algoritmerne har kategoriseret kommentaren som hadsk.
”De undersøgte kommentarer er alle fra danske politikeres og mediers Facebooksider, hvor debatten normalt er hård. Det er meget sandsynligt, at debatten er noget mildere på for eksempel offentlige grupper om havedyrkning eller rollespil. Omfanget af ulovlige kommentarer kan derfor være endnu lavere på det samlede ”danske” Facebook,” siger Jacob Mchangama.
Vejen frem er filtre og kulturkultivering
I rapporten ’Det Vilde Vesten’ er også fremhævet en lang række citater fra politikere, der viser et temmelig stort spænd imellem holdningerne på Christiansborg og tænketanken Justitia. Men det tager Mchangama rimelig roligt. Han udgiver internationale publikationer og rejser gerne verden rundt for at kæmpe ytringsfrihedens sag, og han har også et forslag til at komme problemerne til livs.
”Jeg ved ikke, om vi er blevet for sarte, men jeg anerkender til fulde, at nogen har lyst til at trække sig fra den offentlige debat, fordi tonen er for hård. I dag er det muligt at blokere ubehagelige personer og kommentarer, men man kunne sagtens raffinere det med mulighed for filtre, hvor emner og ord blev sorteret fra. Det er i min optik et meget attraktivt alternativ til statslig censur,” siger Jacob Mchangama.
Konkretiseret forklarer Mchangama at for eksempel interesseorganisationerne inden for menneskerettigheder eller religion kunne tilbyde udvikling af filtre til platformene, så brugerne kunne filtrere eksempel racistiske eller sexistiske ytringer fra.
For nuværende mener Mchangama først og fremmest, at rapportens resultater kalder på en mere nuanceret debat om karakteren af ubehageligt, anstødeligt og skadeligt indhold på sociale medier. Han appellerer også til eftertanke om, hvorvidt problemet med hadsk tale kan løses gennem strammere lovgivning uden at føre til omfattende skadevirkning på lovlige kommentarer, og dermed den praktiske udøvelse af ytringsfriheden. Mchangama runder af med håb for fremtiden:
”Historiske set er sociale medier stadig et nyt fænomen, og vi har åbenbart ikke lært at gebærde os ordentligt på de platforme endnu. Jeg håber og tror, at de næste generationer, der er vokset op med dem, vil gøre det bedre. Det bliver især bedre, hvis vi uddanner dem – i skolen og derhjemme”.
Justitia har tidligere indsendt høringssvaret: ‘Forslag til Lov om regulering af sociale medier’ og udsendt d. 21. januar 2022 rapporten ’Det Vilde Vesten? Analyse af ulovlige kommentarer på Facebook’ er 23 sider lang, overraskende i sit indhold og let læst.
DOWNLOAD RAPPORTEN
Frihedens Fremtid
Dreyers Fond støtter det overordnede projekt Frihedens Fremtid hos tænketanken Justitia, fokuserer på klassiske frihedsrettigheder, som ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed samt retten til privatliv, der er særligt under pres. Der er flere formål med Frihedens Fremtid.
- Identificere og komme med løsningsforslag til konkrete udfordringer for basale frihedsrettigheder
- Sikre offentligheden en større viden om væsentligheden af frihedsrettigheder
- Skabe en kultur blandt beslutningstagere, hvor hensynet til retssikkerhed og frihedsrettigheder vægtes højere end i dag
- Skabe større bevidsthed om og samlende opbakning til frihedsrettigheder og retssikkerhed i civilsamfundet.
