Advokatsamfundet har netop afholdt retssikkerhedskonference med både politiske input og årets journalistpris. Advokatsamfundets nye retssikkerhedsanalyse for 2023 blev også offentliggjort på konferencen. Dreyers Fond støttede både analysen, konferencen og journalistprisen, og baseret på Advokatsamfundets artikler er her samlet højdepunkter fra dagen og debatterne.
Konferencen lagde ud med en status på retssikkerheden, og en dugfrisk analyse peger på flere huller i retssikkerheden. Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Dreyers Fond, og i alt 2.000 repræsentativt udvalgte borgere, 400 virksomheder og over 1.000 advokater har besvaret undersøgelsen, der kortlægger danskernes holdninger og forståelse af retssikkerhed. Lange ventetider, fejl i sagsbehandlingen og tvivl om, hvorvidt myndighederne overholder lovgivningen, giver anledning til bekymring hos de adspurgte. Et flertal af advokater mener, at det går tilbage med retssikkerheden i Danmark. Borgere og virksomheder er knap så bekymrede, men begge grupper peger på flere områder, som giver anledning til bekymring.

Advokat Ole Spiermann er medlem af Advokatrådet og formand for Advokatrådets grundrettighedsudvalg, og ifølge ham giver Retssikkerhedsanalysen 2023 et godt billede af, danskerne forståelse og holdninger til retssikkerhed samt på hvilke områder, der kan blive sat ind for at forbedre borgere og virksomheders retssikkerhed. Ole Spiermann siger:
”Spørgsmål om retssikkerhed og udviklingen i vores retsstat er abstrakte. Det er selvfølgelig ikke let at samle og måle i et enkelt tal, men undersøgelsen her er bred og med mange oplysninger, der samlet tegner et godt billede af, hvad borgere, virksomheder og advokater egentlig forstår ved retssikkerhed. Den bekræfter også nogle af de problemer på retsområdet, som vi kender til, og den giver et fingerpeg om nogle udfordringer, som jeg synes, det er værd at se nærmere på”.
Ole Spiermann hæfter sig her blandt andet ved en del af undersøgelsen, som handler om borgernes tillid til myndighedernes efterlevelse af regler i deres sagsbehandling. Blot 44 procent af de adspurgte borgere, svarer, at de har høj eller meget høj tillid til, at staten overholder den gældende lovgivning, mens kun 35 procent har høj eller meget høj tillid til at regionerne overholder gældende lovgivning, og det blot er 30 procent af danskerne, som har høj eller meget høj tillid til, at kommunerne overholder den gældende lovgivning. Han er ikke af den opfattelse, at det afspejler den reelle situation i kommunerne, men mener omvendt, at tallet er en øjenåbner, som både kommunerne og de offentlige myndigheder bredere set burde interessere sig for.
”Jeg synes bestemt, at det må give anledning til refleksion hos offentlige myndigheder. Staten, regioner og kommuner kunne for mig at se have interesse i en mere grundig undersøgelse af, hvad der egentlig er realitet, og hvad der er perception. Tallene her fremstår jo som en voldsom lav tillid til myndighedernes sagsbehandling, og den opfattelse er i sig selv problematisk.”

Ventetider fylder stadig
De lange ventetider ved domstolene er en af de mere kendte udfordringer, som også slår igennem i besvarelserne. Blandt advokaterne bliver det således angivet som det største problem for retssikkerheden. Karoline Normann, der er forperson for Advokatrådets strafferetsudvalg og medlem af Advokatrådets grundrettighedsudvalg, er enig i, at de lange sagsbehandlingstider udgør et af de største problemer lige nu. Hun glæder sig over de ekstra midler til domstolene, der blev afsat på finansloven for 2024, men siger også om de lange ventetider:
”Det er noget, som alle advokater og deres klienter mærker tydeligt. Berammelsestiderne er uendeligt lange, og lige nu sidder domstolene med aben, men det er i virkeligheden et problem, som udspringer fra politisk hold. For årsagen er, at domstolene mangler ressourcer. Blandt andet på grund af de mange strafskærpelser, der er indført fra politisk hold, og som ikke er blevet efterfulgt af en matchende økonomi. Det skaber nogle bølgeskvulp, som man ikke har taget højde for”.

Ja tak til overvågning
Et særtema i Retssikkerhedsanalysen er overvågning. Ifølge undersøgelsen er der en bred accept af brugen af overvågning. 57 procent er således positive eller overvejende positive, mens kun 24 procent er imod eller overvejende imod overvågning. Flere er positive over for videoovervågning af offentlige steder, mens færre bryder sig om digital overvågning – herunder logning af data fra mobiler og computere. For advokat og medlem af grundrettighedsudvalget, Jonas Christoffersen, der også er medlem af Dataetisk Råd, giver resultaterne om overvågning anledning til fornyet diskussion af, hvordan borgeres frihedsrettigheder indskrænkes, og hvordan data samt overvågning kan misbruges. Jonas Christoffersen siger:
”Jeg synes, det er tankevækkende, at vi i så høj grad accepterer overvågning. Jeg tror i virkeligheden, at mange af os er uvidende om, hvor meget data og hvor mange personlige oplysninger der bliver lagret, og hvordan andre kan få adgang til dem – både myndigheder, men også store virksomheder. Jeg tror, at hvis folk for tyve år siden var blevet præsenteret for den overvågning, som vi har i dag, ville de have stejlet. Dengang var folk på barrikaderne omkring brugen af videoovervågning, mens det nu er en ”new normal”. Det er en glidebane, og i takt med, at nye teknologier som for eksempel kunstig intelligens vinder frem, er vi ikke bare nødt til at tale om brugen af disse teknologier, men i høj grad også om risikoen for misbrug, og hvordan de sætter vores frihed under pres”.

Retssikkerhedsanalysen dannede rammen om retssikkerhedskonference, hvor Ole Spiermann, Karoline Normann og Jonas Christoffersen holdt indlæg, præsenterede analysen yderligere og gik i dybden med resultaterne. Også justitsminister Peter Hummelgaard, rigsadvokat Jan Reckendorff samt en række retsordførere gav deres besyv med.
Debat om ventetiderne
Varetægtsfængslinger, ventetider og social ulighed var blandt de emner, som retsordførere fra Christiansborg diskuterede til Advokatsamfundets retssikkerhedskonference 2023, hvor over
300 advokater og advokatfuldmægtige deltog og lyttede med, da formand for Folketingets retsudvalg Steffen Larsen (LA) debatterede med retsordførerne Peter Skaarup (DD) og Rosa Lund (EL) under overskriften: Er retssikkerhed kun for skåltalerne?
”Man har i årevis strafskærpet og skubbet civile sager længere og længere bagud ved prioriteringer fra politisk hold. Nu står vi dér, hvor det at få en civil sag for retten kan tage op mod to år. Det er døden for vores retssikkerhed ved tusinde små snit. Det er salamimetoden udfoldet fra Christiansborg.”
Det sagde Steffen Larsen, der mener, det står skidt til med retssikkerheden. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) anerkendte problemet, og de 2,3 mia. kroner, som han har lagt op til at tilføre domstolene i forhandlingerne om domstolenes økonomi fra 2024 til 2027, er ifølge ministeren kun et skridt på vejen.
“De lange sagsbehandlingstider er en torn i øjet på vores fælles retsstat. Det har jeg som justitsminister et stort ansvar for at rette op på. Vi får ikke gjort kål på de lange sagsbehandlingstider i morgen. Jeg tror, at det er vigtigt at understrege, at vi heller ikke med den aftale, vi forhåbentlig inden for få uger har forhandlet færdigt, stiller nogen i udsigt. Det bliver nok heller ikke i overmorgen, for som så mange andre steder i samfundet, så er der – må vi være ærlige at konstatere – mangel på kvalificeret arbejdskraft, men også så store udfordringer, der gennem en del år har bygget sig op, at det kommer til at tage tid”.

De fængslede og de krænkede
Varetægtsfængslinger var et andet stort retssikkerhedsmæssigt tema, retsordførerne diskuterede. Rosa Lund (EL) slog fast, at boomet i antallet af varetægtsfængslinger er kæmpestort problem retssikkerhedsmæssigt. Hun blev bakket op af Steffen Larsen, der påpegede, at 15 procent af de varetægtsfængslede ender med at blive frikendt eller få tiltalefrafald. Det er en ret stor mængde, taget i betragtning, at det er 40 procent af de indsatte i fængslerne, som er varetægtsfængslede. Knap så bekymret var Peter Skaarup (DD):
”Det er tit sådan, at mange mennesker synes, at det er ganske forfærdeligt, at nogen sidder varetægtsfængslet. Du skal bare lige huske på, hvad grunden er til, at man gør det. Der er normalt og forhåbentligt nogle rigtig gode grunde til, at politiet har fået lov til at sikre en varetægtsfængsling,”
Ikke så overraskende var repræsentanterne fra Enhedslisten og Danmarks Demokraterne ikke helt enige, så Rosa Lund gav igen.
”Ofte er der ikke særligt gode grunde til, at folk sidder varetægtsfængslet. Jeg tror, der er mange alternativer til den måde, vi varetægtsfængsler på i dag. Dels er der hele det spørgsmål, der handler om rettigheder, men der er også det spørgsmål, der handler om ressourceproblemer. Man kunne jo ændre varetægtsfængslinger – hvis ikke vi skal afskaffe dem helt – og gøre det i fodlænke.”

Flere af spørgsmålene fra salen til både justitsministeren og retsordførerne omhandlede et helt tredje tema, nemlig retshjælp. Eksempelvis takkede Henrik Rothe, som er tidligere generalsekretær i Advokatsamfundet, Peter Hummelgaard for de nødvendige midler til domstolene, men spurgte samtidig udvalget om retshjælp bliver genaktiveret og om de får kigget på de nødlidende retshjælpsordninger, så borgerne også har råd til at bruge domstolene. Peter Hummelgaard svarede:
”Det er bestemt hensigten, at vi skal genoptage det arbejde. Jeg har ikke en nærmere præcis tidsplan for, hvornår det bliver genoptaget. Det er også noget, jeg hører, når jeg er ude at snakke med aktører og selvfølgelig NGO’er – noget, der bliver efterspurgt mange forskellige steder fra, og noget, jeg selvfølgelig skal kigge videre på”.
De tre politiske ordførere var enige om, at der er brug for handling på retshjælpsområdet, og Peter Skaarup rundede debatten af:
”Jeg ved ikke, hvor mange år, vi efterhånden har bokset med det og prøvet at få løbet noget udvalgsarbejde i gang i Justitsministeriet. Det er godt nok tungt. Der er brug for noget mere fleksibilitet fra samfundets side, så det er muligt, hvis man er i knibe på forskellige måder at nå en advokat eller jurist, der kan give nogle foreløbige råd om ikke andet.”
Læs også artikler fra dagen om åbenhed i den danske retspleje og om Advokatrådets Journalistpris 2023.
Fotos: Jeppe Carlsen
Video: Emilie Koefoed