På baggrund af en ny analyse fra Justitia om de danske logningsregler, slår tænketanken fast, at det er tid til en revision af loven. Målet bør være at skabe en bedre balance mellem borgernes rettigheder og ønsket om at efterforske og opklare alvorlige forbrydelser.
Revisionen af de danske logningsregler kan ikke udskydes længere. Det er konklusionen i Justitias nye analyse, der gennemgår reglerne bag den omfattende registrering af oplysninger om alle danskeres elektroniske kommunikation, heriblandt telefonopkald og SMS’er.
Konsekvensen af endnu en udskydelse af revisionen vil ifølge Justitia være, at der slet ikke foreligger nogen logningspligt i Danmark, da de nuværende regler må anses for at være ugyldige. Vil politikerne kunne fortsætte logningen, skal der derfor handles nu. Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, siger:
“De danske logningsregler krænker borgernes ret til privatliv og retten til beskyttelse af personoplysninger. Det har EU-domstolen afgjort ved flere lejligheder. Alligevel er det ikke lykkedes de danske politikere at vedtage nye regler, der kan sikre en bedre balance mellem borgernes rettigheder og det legitime ønske om at efterforske og opklare alvorlige forbrydelser som bandekriminalitet og terrorisme. I stedet er teleselskaberne nu placeret i et juridisk ingenmandsland, hvor de af justitsministeren opfordres til at opretholde den ulovlige logning, selvom der ikke længere er hjemmel til så intensivt et indgreb. Det er derfor ikke godt nok, at man vil udskyde en løsning til næste folketingssamling, det vil sige mindst ni måneder.”
Logningsreglerne blev oprettet i perioden efter terrorangrebet 11. september 2001, og de skal sikre, at myndighederne kan efterforske terrorisme og andre former for kriminalitet, ved at bruge teleoplysninger til at tegne en profil over, hvem et givent individ har kommunikeret med, og hvor vedkommende befandt sig, da kommunikationen fandt sted. Dette gøres ved at pålægge teleselskaberne at indsamle en bred kategori af alle danskeres data, generelt og udifferentieret, som politiet kan få nærmere indblik i.
Imidlertid har EU-Domstolen for flere år siden underkendt EUs logningsdirektiv, der ligger til grund for de danske regler, og har siden fastslået, at EU-retten ikke tillader lovgivning, der kræver generel og udifferentieret logning af trafik- og lokaliseringsdata. Senest har EU-Domstolen fundet, at nationale logningsregler heller ikke kan opretholdes midlertidigt mens der arbejdes på en løsning – hvilket ellers de sidste fire år har været den danske regerings begrundelse for at opretholde de ulovlige regler.
Jacob Mchangama siger: “Regeringen og Folketinget bør vedtage en midlertidig løsning, der respekterer de grundlæggende rettigheder, samtidig med, at myndighederne bibeholder kritiske dele af logningsredskabet i den mellemliggende periode. Der kunne her opereres med en løsning, hvor data først logges, når der er opstået mistanke mod en person, eventuelt ud fra et lempet mistankekrav. Retsplejeloven tillader allerede i dag en lignende form for hastesikring af data, men Justitias forslag vil give videre muligheder herfor. Senere skal der i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis laves særskilte løsninger for logning af trafik- og lokaliseringsdata, IP-adresser og brugeridentitetsoplysninger”.
Justitias projekt Frihedens Fremtid fokuserer på klassiske frihedsrettigheder, som ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed samt retten til privatliv, der er særligt under pres.
Justitia ønsker med Frihedens Fremtid, at…
– identificere og komme med løsningsforslag til konkrete udfordringer for basale frihedsrettigheder
– sikre offentligheden en større viden om væsentligheden af frihedsrettigheder
– skabe en kultur blandt beslutningstagere, hvor hensynet til retssikkerhed og frihedsrettigheder vægtes højere end i dag
– skabe større bevidsthed om og samlende opbakning til frihedsrettigheder og retssikkerhed i civilsamfundet.
Dreyers Fond støtter projektet Frihedens Fremtid i foreløbigt tre år.