Med støtte fra Dreyers Fond udgiver CEPOS bogen “Grundlovens frihedsrettigheder anno 2013”.

I anledning af at grundloven fra 1953 i år kan fejre 60 års jubilæum udgiver CEPOS redegørelsen “Grundlovens frihedsrettigheder anno 2013”, hvor der gøres status over, hvilken rolle borgernes grundlovssikrede frihedsrettigheder spiller i dagens Danmark i lyset af den politiske og juridiske udvikling. Grundlovsredegørelsen udgives med støtte fra Dreyers Fond, og blev drøftet på en konference på Christiansborg den 3. juni.

Dagbladet Børsen bragte den 5. juni 2013 nedenstående indlæg “Frihedsrettigheder under pres” af Jacob Mchangama, chefjurist, CEPOS og Bo Rygaard, direktør i Dreyers Fond.

Grundloven kan fejre sit 60-årige jubilæum i år, hvilket gør det særlig aktuelt at stille spørgsmålet: Holdes grundlovens ånd fortsat i live ? Og dermed hvorvidt grundloven fortsat sikrer den nødvendige beskyttelse af disse rettigheder, eller om den politiske og juridiske udvikling har resulteret i en udvanding af frihedsrettighederne ?

Grundloven indeholder en række bestemmelser om de såkaldte frihedsrettigheder. De omfatter blandt andet beskyttelsen af borgerne mod vilkårlige indgreb fra myndighederne, retten til privatliv, retten til at ytre sig og ikke mindst retten til personlig frihed. Herudover er centrale grundlovssikrede frihedsrettigheder religionsfriheden, diskriminationsforbuddet, beskyttelsen mod uretmæssige frihedsberøvelser, ejendomsretten, den frie og lige adgang til erhverv, censurforbuddet, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden. Frihedsrettighedernes formål er således at sætte en grænse for, hvad statsmagten – selv med et demokratisk flertal – kan udsætte individet for. Men en ting er, hvad grundloven siger. En anden ting er, hvordan virkeligheden ser ud.

Danmarks første ombudsmand Stephan Hurwitz anførte, at uanset hvor mange garantier og frihedsrettigheder grundloven udstyres med, virker grundloven kun for alvor bindende, så længe dens ånd holdes levende. Grundloven er nemlig kun udtryk for almene principper, der igennem tiden udsættes for fortolkning, udvidelser og indskrænkninger. Det er derfor i høj grad overladt til Folketinget, domstolene og regeringen at fastsætte de nærmere grænser for rettighedernes konkrete beskyttelsesniveau.

I forbindelse med grundlovens jubilæum har CEPOS – med støtte fra Dreyers Fond – set på de seneste års udvikling i frihedsrettighedernes tilstand. Dreyers Fond støtter redegørelsen, fordi det er vigtigt regelmæssigt at opgøre status i forhold til grundloven. Redegørelsen blev fremlagt og diskuteret den 3. juni på en konference på Christiansborg. Samtidig udgav CEPOS bogen “Grundlovens Frihedsrettigheder anno 2013” med støtte fra Dreyers Fond.

Frihedsrettigheder under pres

I international sammenhæng er Danmark blandt de frieste demokratier i verden, med respekt for grundlæggende frihedsrettigheder. Men særligt de seneste årtiers politiske tiltag har sat danskernes frihedsrettigheder under pres og prøvet frihedsrettighedernes styrke. Grundlovens §71 (om den personlige frihed og beskyttelsen mod uretmæssige frihedsberøvelser), §72 (om privatlivets fred) og §73 (om den private ejendomsret) er blevet sat under pres.

Med terrorpakke I og II, udlændingeloven samt politiloven og lømmelpakken har myndighederne nemlig fået vidtgående beføjelser, blandt andet adgangen til omfattende tvangsindgreb og overvågning, administrative frihedsberøvelser på op til 12 timer, visitationszoner og hemmelig bevisførelse med særlige advokater. Desuden har myndighederne fået vide beføjelser til at foretage indgreb i privatlivets fred uden retskendelse, selvom kravet om retskendelse er udgangspunktet i §72. På samme måde ser vi en omfangsrig tendens til, at både kommuner og staten, i form af ekspropriationer f.eks. til nye veje, vindmøller og broer, men også til private formål som festivaler, golfbaner og storcentre, griber ind i borgernes private ejendomsret uden samtidig at sikre borgerne en tilstrækkelig erstatning.

Grundloven er ikke egnet til at dæmme op for disse drypvise, men konstante indskrænkninger, eftersom grundlovens væsentligste beskyttelse ikke er juridisk, men snarere politisk og moralsk.

Hurwitz mente, at en styrkelse af frihedsrettighederne kræver aktiv indsats fra hvert nyt slægtled. I nyere tid har vi set enkelte eksempler på, at domstolene har slået enkelte slag for den personlige frihed, ved f.eks. at underkende massefrihedsberøvelser under FN’s klimakonference i 2009, og ved at sikre en udlændings ret til at få prøvet sin frihedsberøvelse i tilstrækkeligt omfang. Foreningsfriheden nyder også en stærk beskyttelse i Danmark. Men som tiden går, rykkes balancen til fordel for statsmagten på borgernes bekostning. De seneste generationers slægtled kan derfor næppe siges at have kæmpet en indædt kamp for at beskytte frihedsrettighederne.

Hvis grundlovens frihedsrettigheder skal have en mere fremtrædende position i dansk politisk kultur, skal nutidens og i særdeleshed kommende generationer af politikere, embedsmænd, dommere og ikke mindst den danske befolkning selv sørge for at holde grundlovens ånd i live. Grundloven har nemlig ikke en større effekt end den, som nuværende og kommende slægtled tillægger den.

Læs mere om grundlovsredegørelsen på CEPOS’ hjemmeside her