Dreyers Fond støtter nationalt talentprogram “Young Talented Lawyers”.
Advokatbranchen vil være bedre til at tiltrække og fastholde unge talenter og i det hele taget styrke den moderne ledelse.
Derfor har branchen for første gang etableret et nationalt talentprogram – Young Talented Lawyers – som gik i luften i slutningen af maj. Programmet er støttet af Dreyers Fond.
Blandt uddannelsens første kursister er Philip A. Borreschmidt fra advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere. Han siger blandt andet til Dagbladet Børsen i en artikel “Talentprogram er en win-win for Philip og Philip” den 7. juni:
“Som jurist er det ikke nok, at vi bare sætter os og fordyber os i et juridisk speciale. Hvis man gerne vil være kundens betroede rådgiver, må man sigte mod at have flere kompetencer end blot hard core jura.”
Læs mere om Young Talented Lawyers på Danske Advokaters hjemmeside her
Dagbladet Børsen omtalte også talentudviklingsprogrammet i en artikel “Brancheforening vil stoppe advokatflugt” den 7. juni – læs mere her