Status på retssikkerheden

  • Om Dreyers Fond
  • Søg om støtte
  • Nyheder
  • Kontakt


Dreyersfond  /  Nyheder  /  Status på retssikkerheden
Forrige Næste
4. januar 2021

Status på retssikkerheden

2020 har på mange måder været et ekstraordinært år. Det gælder også for danskernes frihedsrettigheder og retssikkerhed, der er blevet voldsomt udfordret af epidemien, men som også trues af andre udviklinger. Det viser Justitias statusrapport for 2020.

2020 har budt på helt enestående begivenheder og derfor også helt særlige retssikkerhedsmæssige udfordringer ifølge Jacob Mchangama, direktør i Justitia:

”Coronasituationen har medført vidtgående indskrænkninger af borgernes frihedsrettigheder og en omfattende forskydning af magt fra Folketinget til regeringen. Siden marts 2020 har en ganske lille kreds i regeringstoppen på eget initiativ kunnet udstede forsamlings- og opholdsforbud, suspendere patientrettigheder og overvåge dankort-transaktioner samt igangsætte en proces for at tvangsvaccinere borgerne – for bare at nævne nogle af de beføjelser, som regeringen fik med hastelovene.” 

Samme tendenser internationalt

Selv når Justitia ser bort fra håndteringen af Covid-19, er tidligere års tendenser til indskrænkning af borgernes retssikkerhed og frihed forstærket i 2020. Det gælder for eksempel implementeringen af regeringens trygheds- og sikkerhedspakke, der har givet udvidet adgang til tv-overvågning af borgerne.

Både i Danmark og internationalt ser Justitia et stigende pres for at pålægge sociale medieplatforme at fjerne hadefuldt og ulovligt indhold inden en kort frist, hvilket udgør en risiko for at også mange lovlige ytringer fjernes og almindelige borgeres ytringsfrihed indskrænkes.

Fokus i statusrapporten er på flere områder, som Justitia dækker: Retten til privatlivs- og persondatabeskyttelse, retten til at få prøvet sin ret, retten til personlig frihed og bevægelsesfrihed, ytrings- og informationsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, privatliv samt religionsfrihed, retssikkerhed på socialområdet, retsstaten og Covid-19, tilsynet med efterretningstjenesterne og retssikkerhed på erhvervsområdet.

Statusrapporten kan dog ikke tages som udtryk for en udtømmende liste, da Justitia for eksempel ikke beskæftiger sig med udlændinge-, asyl- og integrationsret eller skatteret. Til gengæld konstaterer den også nogle forbedringer i retssikkerheden og beskyttelsen af borgernes rettigheder.

Download og læs Statusrapport på retssikkerhed 2020

Søg

Seneste nyheder

  • Retten til privatliv

  • Boligliv i højhuse

  • Barnets Stemme

  • Oplev arkitekturen

  • START til talenter

Privatlivspolitik
Få den korte version af de bedste historier fra Dreyers Fond direkte i din mailboks.
* = Obligatorisk felt
Share on Facebook
Facebook
Share on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Send som email
email
Nyheder
  • Retten til privatliv

  • Boligliv i højhuse

  • Barnets Stemme

  • Oplev arkitekturen

  • START til talenter

  • Ny bog om Christiansfeld

  • Salg af Haraldsgades Skolehus

  • Spacegirls undersøger

  • Status på legal tech

  • Til kamp for retsstaten

  • Status på retssikkerheden

  • Kvinder i arkitekt-toppen

Kontakt

Dreyers Fond
Løvenborg
Vesterbrogade 34, 3
1620 København V

 

Cookiepolitik

Administrationschef Patricia De Moor
Tlf. 33 25 53 11 / info@dreyersfond.dk

Følg Dreyers Fond på:

   
Cookies
Denne hjemmeside bruger cookies til at tilpasse vores indhold og til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik på hjemmesiden
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Ved at klikke "Accepter" giver du samtykke til brugen af cookies.
Accepter
Læs mere