Er det rimeligt at få begrænset sin ret til sociale ydelser i de første tre år efter endt afsoning af en lang fængselsstraf eller at blive smidt ud af sit lejemål, fordi ens ægtefælle eller kæreste har været voldelig mod en? Det er nogle af de principielle spørgsmål, en ny rapport fra tænketanken Justitia forholder sig til, og som flere medier allerede har en holdning til. Blandt andet Information, der mener, at de såkaldte ekstrastraffe ikke er en retsstat værdig.

Rapporten ”Strafferetlige vildskud – Andre følger af strafbare handlinger end almindelig straf” undersøger en række love vedtaget inden for de sidste 10 år, som giver nye og anderledes muligheder for at pålægge dømte personer – og i nogle tilfælde deres nærmeste – andre følger af strafbare handlinger end almindelig straf som fængsel og bøde. Som eksempel kan nævnes henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet, vilkår om godkendelse af økonomiske dispositioner, udsættelse af beboelseslejemål, begrænsninger i adgangen til at få del i forældremyndighed og samvær og af retten til sociale ydelser. Chefkonsulent i Justitia og forfatter af rapporten, Gerd Sinding, siger:

”Der er tale om følger, som kan have stor betydning for den dømte også efter, at den almindelige straf er udstået. Det kan hindre resocialisering og har næppe nogen særlig kriminalpræventiv effekt. Desuden omtales det sjældent i medierne, hvis en straffesag fører til for eksempel, at den klausuleret dømte får begrænset sin ret til sociale ydelser eller, at den dømtes familie bliver sat ud af sit lejemål. Derfor indgår det ikke i vurderingen af, om vi har et retfærdigt straffesystem, hvilket er uheldigt for den retspolitiske debat”.

”Det er også problematisk, at det for den, som bliver tiltalt under en straffesag, kan være meget vanskeligt at gennemskue, hvilke konsekvenser sagen kan få. Ligesom det er uheldigt, at retten ikke altid har kendskab til alle straffesagens følger, og derfor ikke kan tage hensyn til dem i forbindelse med strafudmålingen i straffesagen.”

Den nye rapport fra Justitia peger på, at der bør være øget opmærksomhed på databeskyttelse og overholdelse af Danmarks øvrige internationale forpligtelser i forbindelse med ny lovgivning om andre følger af strafbare handlinger end almindelig straf som fængsel og bøde. Rapporten påpeger også, at der bør være større opmærksomhed på at sikre, at lovgivningen på området er ensartet og bygger på de samme grundlæggende principper. For eksempel er det bemærkelsesværdigt, at en del af den nyere lovgivning bryder med det princip om, at andre retsfølger end almindelig straf i form af fængsel og bøde alene bør have til formål at undgå en nærliggende fare for misbrug, som den gældende straffelovs § 78 er udtryk for. Rapporten udkommer kort tid efter, at Justitsministeren har anmodet Straffelovrådet om at se på nye sanktionsformer i dansk ret, og rapportens forfatter Gerd Sinding siger:

”Man skal være varsom med at introducere nye sanktionsformer, og der er i høj grad behov for i den forbindelse at inddrage Straffelovrådet, der kan bidrage til at sikre mere gennemarbejdede lovforslag, som bygger på ensartede principper, og som derfor ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning er bedre.”