I et retssystem som det danske, baseret på en meget høj grad af mundtlighed, har det undret de to forskere Frederik Waage og Knud Lindholm Lau, Syddansk Universitet, hvor lidt forskning der egentlig er udført omkring den mundtlige procedure i retten. Det gør de to forskere derfor noget ved, og med støtte fra Dreyers Fond og i samarbejde med Advokatsamfundet, sætter de gang i et et-årigt forskningsprojekt ”Proceduren som frit foredrag – Regler og retorik for procedører”, hvor de ser nærmere på regler, traditioner og ikke mindst retorikken i en række mundtlige procedurer. professor, Dr.jur. Frederik Waage siger:

”Mundtlighed er ikke en selvfølgelighed i ethvert retssystem, men i Danmark tillægges offentlighed og mundtlighed meget stor betydning. Princippet er helt afgørende for vores domstoles funktion, hvor det betragtes som en retsgaranti, at advokaten får mulighed for direkte at fremhæve de mest centrale synspunkter i klientens sag. I betragtning af, at vi i den grad hylder mundtlighed, er det egentlig overraskende, hvor lidt, der har været forsket i dette her emne tidligere”. 

Der foreligger i dag flere danske fremstillinger om retsretorik, men ingen af dem fokuserer på samspillet mellem retsplejeordningen og proceduren. Ambitionen for forskningsprojektet er at se det hele i sammenhæng. Den ene del af projektet handler om de egentlige retlige rammer, og hvor den mundtlige tradition i lovgivningen kommer fra.

”Det er retsplejelovens § 148, der udgør den retlige ramme for det hele. Samtidig har vi en bestemmelse i grundlovens § 65, der fastslår, at der i retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang. Den bestemmelse, som nok var Grundtvigs vigtigste bidrag til 1849-grundloven, er ret unik i et europæisk forfatningsretligt perspektiv. Og den har været ganske vigtig for udviklingen af den procedure-ordning, som vi kender i dag,” forklarer Frederik Waage, der vil dykke ned i juraen og se på de internationale traditioner, der har ført til de regler, vi har.

En særlig disciplin

I den anden del af projektet, vil forskerne analysere gode procedurer, som advokater har holdt ved danske domstole. Cand.phil., talelærer og ekstern lektor i retsretorik ved SDU, Knud Lindholm Lau, fremhæver, at en procederende advokat, og den offentlige anklager, står i en helt speciel retorisk situation i retten. Procedørerne har et lille, men meget opmærksomt og højt kvalificeret publikum: dommere og eventuelt lægdommere. Modparten er til stede. Dommen skal falde indenfor et begrænset tidsrum, begrundet og skriftlig. Og kommunikationen i retten er reguleret af retsplejelovens regler. De specielle forhold gør, at gode råd og forskningsresultater fra andre retorikområder ikke bare kan overføres til situationen i retten. Derfor indeholder forskningsprojektet også interviews med de procederende advokater og med dommere om, hvordan de tilrettelægger og modtager proceduren.

”Projektet skal finde fagets tavse viden frem og give den videre, så alle advokater får praktisk viden og inspiration til arbejdet med den sidste appel til dommersædet. For sagligheden og sagen skal have den bedst mulige chance, og her ligger projektets bredere samfundsmæssige og retssikkerhedsmæssige værdi: Procedørerne skal være retorisk jævnbyrdige, også i selve den mundtlige aflevering med dens krav til stemme, krop, artikulation og prosodi – talens udtrykselementer,” siger Knud Lindholm Lau og fortsætter:

”Alle skal have rettens øre og samtidigt respektere regler og normer. Kun sådan når faktum og argumentation optimalt frem til dommersædet, så retten får det bedst mulige grundlag for en dom. Med veltalende og godt kommunikerende procedører får vi også præcision og effektivitet ind i rettens arbejde – og det kan aldrig skade i en tid med lange ventetider”.

Resultaterne af forskningsprojektet vil blive formidlet i Advokatsamfundets medier og gennem artikler, konferencer, kurser og en større bog, der udkommer på DJØF Forlag i januar 2024.