Mads Møller Mogensen fik støtte fra Dreyers Fond til et studieophold ved Georgetown University Law Center i Washington D.C. i USA fra august 2014 til maj 2015.
Mads Møller Mogensen er cand.jur. og blev optaget som én ud af i alt seks deltagere i Georgetown University’s Graduate Tax Scholar program, der er en særlig del af Georgetown University’s Master og Laws in Taxation (LL.M. i skat).
”En af de mange positive ting ved universitetet var det store skatteretlige fagudvalg, hvor Georgetown University tilbyder næsten 100 skatteretlige fag. F.eks. tilbyder Georgetown University hele tre fag inden for transfer pricing, hvilket derfor giver rig mulighed for fordybelse,” skriver Mads Møller Mogensen blandt andet i sin rapport om studieopholdet.
Han fremhæver blandt andet, at han ud over undervisningen også deltog i en række spændende arrangementer, hvor han for eksempel besøgte U.S. Tax Court.
Læs Mads Møller Mogensens rapport om sit ophold her