REPORTAGE
Da Stenbroens Juristers holdt arrangementet ’Straf mod tiggeri og hjemløshed – status på praksis’ var Dreyer Fonds sal Valencia godt fyldt op. Det var programmet også, og selv om pointerne især set i lyset af en ny Højesteretsdom var tæt på forstemmende, var der også en stemning af stærk vilje – til samarbejde og især til forandring. Her er samlet et par snapshots fra fyraftensarrangementet.
Da Valencia er blevet fyldt med gæster, lægger jurist Maja Løvbjerg Hansen fra Stenbroens Jurister ud og med en overordnet introduktion til aftenens intense program og indlæg der spænder fra juridiske spidsfindigheder til arkitektur og design i det offentlige rum. Den røde tråd igennem det hele er de udsatte, de fattige og de hjemløses tiltagende svære betingelser.
Med konkrete eksempler illustrerer Maja den øgede kriminalisering af de hjemløse. Den tendens har pågået siden en skærpelse af staffelovens paragraf 197 i 2017, der fra politisk hold havde til hensigt at presse især romaer væk fra gadebilledet. I praksis har det resulteret i ret voldsomme anklager for ret små forseelser.
Lov fra 2017 rammer fortsat
Næste taler er forsvarsadvokat Asser Gregersen, der har forsvaret hjemløse i en række sager om overnatning i det offentlige rum. Asser kender den såkaldte lejrlov fra 2017 til fingerspidserne og påpeger at den blev politisk vedtaget for at please Dansk Folkeparti, og vurderer, at den fremstår rimelig renset for menneskeretlige overvejelser.
Lejrloven havde med sine hårdere og hurtigere straffe til hensigt at undgå lejre med romaer, der blev beskrevet som utryghedsskabende – i øvrigt et begreb, der gennemsyrer resten af arrangementets indhold, fordi det er essentielt for problematikken omkring straf for tiggeri. 389 sigtelser bliver det til i lejrlovens første leveår og heraf kun seks danske statsborgere, så det er især østeuropæere og nordafrikanere, sigtelserne rammer.
Afslutningsvis påpeger Asser kompleksiteten i reglerne for hjemløse og gadesovere. Derfor minder er det også vigtigt at være opmærksom på erstatningskrav for både mistede effekter, frihedsberøvelse, zoneforbud og udvisning i den juridiske indsats for den sigtede.
En holdning til Højesterets dom
Juridisk indsats for sigtede kender næste oplægsholder alt til. Forsvarsadvokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja har oveni lige fået en belæring af hele ni højesteretsdommere, da han 2. februar i år, på vegne af sin klient tabte en sag om tiggeri. Dommen er han imidlertid ikke ret enig i og bruger sit oplæg til at forklare hvorfor.
Med et internationalt udsyn forklarer Eddie, hvordan artikel 8 og 10 i EMRK (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention) har været brugt til at vinde sager, hvor samfundets mest udsatte er sigtet for tiggeri. EMRK’s artikel 8 har således betydet, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt, at Schweiz havde krænket artikel 8 i lignende sag som den Eddie førte for Højesteret.
Herhjemme var Højesteret ikke modtagelige for lignende argumenter, da Danmark har et socialt sikkerhedsnet, der gør, at i realiteten ingen behøver tigge. Selv om forsvarsadvokaten til fulde erkender dommens tyngde, udfordrer han præmissen, for det er farligt at forsimple sager som disse. Tiggeri er sjældent et aktivt valg, og ofte spiller faktorer som psykisk sygdom og stofmisbrug en rolle i de komplekse problemer, der gør det sværtlægge til grund, at den ofte hjemløse ’bare’ kunne havde søgt offentlig hjælp.
Stigende stigmatisering isolerer
Næste taler er endnu mere direkte i sin kritik af den dugfriske højesteretsdom. Direktør i Projekt UDENFOR Bo Heide-Jochimsen ved faktisk ikke, om han skal grine eller græde. Han finder i hvert fald argumentet om det sociale sikkerhedsnet vanvittigt, fordi han ved selvsyn så ofte har set, at udlændige med ret til at være her ingen hjælp kan få.
Uanset om Bo har talt med danske eller udenlandske hjemløse og udsatte er historierne om en svær start på livet de samme, og det er problematikkerne i hverdagen også. Og det er problemerne i dagligdagen også efter lejrloven i 2017. UDENFOR’s anbefalinger om at sove sammen og på åbne, oplyste steder for mest mulighed sikkerhed, blev herfra umulig for gadesoverne at efterleve på grund af risiko for to ugers ubetinget fængselsstraf.
Ud over en tydelig frustration over de hjemløse og fattiges forringede forhold, taler Bo om den stigende stigmatisering, og om hvordan disse grupper tidligere følte sig som en del af noget i dag føler sig sat udenfor. Derfor kommer han også med en opfordring til at udfordre ordet ’utryghedsskabende’, da det har været med til at isolere og stigmatisere de udsatte.
Lys på Dark Design
Sidste taler er Pia Justesen, og hun taler også om ordenes værdi. Hendes oplæg handler dog om forskningsprojektet ”Dark Design – social eksklusion i byens rum” på Aalborg Universitet, der kombinerer jura og design i en undersøgelse af såvel kriminaliseringen som helt konkrete indretninger i byen, der virker afvisende overfor socialt udstødte og hjemløse.
Pia Justesen har en baggrund som forsker, advokat, konsulent og forfatter, og hun taler meget om ordenes værdi. ’Dark design’ rammer rent i forståelsen af en bænk med bøjer midtpå, der siger: ’Du skal ikke sove her’. Der mangler til gengæld ord for den afvisende attitude, som gadens hjemløse, udsatte og fattige møder fra andre mennesker.
Aftenen bliver rundet af med en enighed om at få ændret retning. Med forskning, fortællinger og frem for alt holdningsændring til samfundets allermest udsatte.