De fysiske rammer påvirker os mentalt og fysisk. Når rammerne er bedst, kan de gøre os lykkelige. Når de er værst, kan de gøre os syge. ‘Hvem bygger vi for?’ er en ny filmserie produceret af Feldballe Film & TV for Danske Arkitektvirksomheder med støtte fra Bevica Fonden, Realdania og Dreyers Fond. Målet er at inspirere og stimulere byggebranchen til at sætte inklusion, social bæredygtighed og universelt design på dagsordenen. Mandag den 22. maj afholdt Danske Ark og de tre fonde afholdt et fælles lanceringsevent.
I en debatfilm og ti temafilm skildrer filmserien ‘Hvem bygger vi for?’ arkitektoniske løsninger, dilemmaer og problemstillinger gennem brugere, arkitekter, bygherrer og rådgiveres oplevelse, viden og erfaring med byggeriet. Filmene lægger op til debat ved at udfordre traditionel silotænkning og tilgangen til design, planlægning og brug af arkitekturen. Formålet er at medvirke til at fremme et bæredygtigt, sundt og inkluderende bygget miljø for alle gennem formidling af seks forskellige og eksemplariske cases – hver med et særligt fokus på sårbare brugergruppers livskvalitet og inklusion. Projektet skal stimulere til en adfærds- og kulturændring blandt byggeriets centrale parter og inspirere til en humanistisk tilgang til arkitekturen, der sætter mennesket først.
De seks cases i filmene er Musholm, Mønsted Kalkgruber, Strandbakkehuset, Maltfabrikken, Troldhedestien og Steno Diabetes Center Copenhagen. Det er seks helt forskellige cases på social bæredygtighed og en helhedsorienteret tilgang til arkitekturen for forskellige mennesker i samfundet. Hver case har fokus på brugerne og deres oplevelser. Fortællingerne understøttes af fagpersoner inden for byggeriet og deres viden og erfaringer med dilemmaer, problemstillinger og arkitektoniske løsninger. Filmserien er produceret for Danske Arkitektvirksomheder af Feldballe Film & TV i samarbejde med Bevica Fonden, Realdania og Dreyers Fond. Alle film er samlet her nedenfor.
Hovedfilm
Universelt Design som princip
Få en introduktion til universelt design som en måde at forstå verden på i forhold til verdensmålsprincippet om ikke at lade nogen tilbage.
Filmen er en introduktion til universelt design som et værdibaseret princip, der anerkender, at vi som mennesker har det til fælles, at vores funktionsevner forandrer sig i løbet af et liv. Musholm er blandt andet nationalt center for kørestolsrugby og et godt eksempel på universelt design, med en klar vision fra bygherres side om, at alle skal kunne følges ad og at der skal være plads til forskelle.
Introduktionen til universelt design sker ved Camilla Ryhl, arkitekt MAA og forskningsdirektør Bevica Fonden, René Sørensen Overby arkitekt MAA og projektudvikler, Bevica Fonden, Cora Valloire arkitekt MAA og Master i Inkluderende Arkitektur, Kathrine H. Stærmose arkitekt MAA og partner i AART. I filmen møder vi desuden Leon Jørgensen og Mark Peters, der træner på Musholm og er på det danske landshold i kørestolsrygby.
Social Bæredygtighed
Få en introduktion til social bæredygtighed i arkitekturen som en del af verdensmålene og FN´s Handicapkonvention.
Filmen er en introduktion til social bæredygtighed og undersøger blandt andet, hvordan begrebet hænger sammen med de 17 Verdensmål og FN´s handicapkonvention. Filmen giver også indsigt i metoder til at undersøge og dokumentere effekten af det, man har bygget, for at kunne blive bedre til at rådgive, designe og planlægge i fremtiden.
Introduktionen til social bæredygtighed sker ved Per Ravn arkitekt MAA og partner i tegnestuen Cubo, Mette Tony Arkitekt MAA, MDB og stiftende partner i Praksisarkitekter, Jens Christian Wandel forperson i FN-forbundet og særlig rådgiver i Bevica Fonden.
Hvilken indvirken har de fysiske rammer på menneskers liv, socialt, fysisk og mentalt?
De fysiske rammer virker ikke ens på os. Den viden har afgørende betydning for planlægning, design og brug af arkitekturen.
Filmen handler om, hvordan arkitekturen kan virke på den enkelte. Hvordan den kan være inkluderende, omsorgsfuld, skabe velvære og fællesskab for mennesker, der af forskellige årsager er i svære livssituationer. I filmen møder vi blandt andet Anja Birkefelt i Strandbakkehuset – et børne- og ungehospice og Rose Rønde Grønkjær Laursen ved kulturstedet Maltfabrikkens sted for unge. De har begge oplevet, hvordan stedet og arkitekturen har haft en afgørende betydning for dem og deres liv på et tidspunkt, hvor de havde allermest brug for støtte.
Filmen undersøger de arkitektoniske virkemidler inde og ude og belyser, hvordan selv små detaljer kan have en indvirkning på de mennesker, der skal bruge arkitekturen. Til at understøtte fortællingen medvirker Anders Tyrrestrup arkitekt MAA og stiftende partner ved AART, Mette Tony Arkitekt MAA, MDB og stiftende partner i Praksisarkitekter, Camilla Ryhl, arkitekt MAA og forskningsdirektør Bevica Fonden, Dorit Simonsen hospiceleder ved Strandbakkehuset og bygherre, Laura Lykke Pedersen sygeplejerske ved Strandbakkehuset og Stine Hoeg Jensen ungekoordinator.
Undersøgelse af det vi har designet og bygget
Hvad kan man lære af processer og erfaringer fra byggeriet i arbejdet med arkitektoniske virkemidler og social bæredygtighed?
Arkitektur kan skabe stemning og oplevelse gennem formgivning og materialitet, og når man skal skabe fysiske rammer for mennesker, der har særlige og ekstra behov, er undersøgelse og analyse af brugerdata afgørende. Denne film giver gennem to cases, Maltfabrikken og Strand-bakkehuset, eksempler på, hvad en grundig brugerundersøgelse kan give af svar før, under og efter projektrealisering. Og den giver indsigt i, hvordan man kan samarbejde om at få mange forskellige mennesker og grupper til at føle sig hjemme og til at trives i de fysiske rammer.
Løsninger og dilemmaer i de to cases belyses ved både brugere og fagpersoner indenfor byggeriet. I filmen medvirker Anja Birkefelt, mor til Merle, Dorit Simonsen hospiceleder ved Strandbakkehuset, Laura Lykke Pedersen sygeplejerske ved Strandbakkehuset, Stine Hoeg Jensen ungekoordinator, Peter Andre-as Sattrup arkitekt MAA og tidligere chefkonsulent for bæredygtighed ved Danske Arkitektvirk-somheder, Anders Tyrrestrup arkitekt MAA og stiftende partner ved AART og Mette Tony Arkitekt MAA, MDB og stiftende partner i Praksisarkitekter.
Hvordan fremmer arkitektur fysisk og mental sundhed for alle?
Fysisk og mental sundhed går hånd i hånd, men der er stor ulighed i sundheden både hos unge og ældre. Det er en viden, som byggeriet kan arbejde målrettet og meget mere med.
Et nyt studie ved Statens Institut for Folkesundhed viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem dét at have god mental sundhed og at være fysisk aktiv. Filmen viser to eksempler på, hvordan arkitektur konkret skaber livskvalitet for forskellige mennesker gennem planlægning, design og brug. Naturen og rummene mellem bygningerne er centrale og kan, ud over at have en helende og lindrende virkning også skabe nye mødesteder for alle mennesker. I filmen møder vi blandt andet Freja Schjørring, der gennem det kommunale tilbud SOJA er vokset med opgaven som naturguide ved Troldhedestien i Kolding Kommune. På det nybyggede Steno Diabetes Center Copenhagen møder vi teamleder Anne Rasmussen fodterapeut MSA, Amanda Hansen og Amanda Pihl, som begge lever med diabetes, og som brugere af huset beskriver, hvordan de oplever og trives i arkitekturen.
De to meget forskellige cases er også eksempler på den sociale dimension i arkitekturen, som kan fremme fysisk og mental sundhed for mange forskellige mennesker uanset deres ståsted i livet. Filmen undersøger derfor mulige koblinger mellem natur, universelt design, tilgængelighed og sundhedsdesign.
Hvordan kan arkitektur stimulere til fysisk aktivitet og bevægelse for alle?
En stor andel af danskere får ikke bevæget sig nok i løbet af dagen. Det gælder alle grupper i befolkningen, men arkitekturen kan gøre en forskel.
Konsekvensen af fysisk inaktivitet er veldokumenterede og kan føre til en lang række sygdomme, såsom hjertekarsygdomme og type-2 diabetes og hænger også sammen med mistrivsel. Undersøgelser viser, at det koster cirka 6.000 ekstra dødsfald om året. Det svarer til 7-8 procent af alle dødsfald i Danmark. Det kan en inkluderende og omsorgsfuld arkitektur lave om på, hvis brugerne og deres forskellige behov bliver taget alvorligt.
Filmen giver gennem de to cases eksempler på, hvordan man målrettet kan planlægge og designe, så arkitekturen stimulerer til forskellige former for fysisk aktivitet og bevægelse for både brugere og personale. Visionen er, at alle kan få adgang til bevægelse og motion inde og ude. Ikke mindst mennesker med nedsat funktionsevne, sociale og mentale problemstillinger eller kroniske sygdomme, som har brug for særlig hjælp og gode ligeværdige rammer til at være fysisk aktive sammen med andre. Emnet belyses gennem både brugere og byggeriets fagpersoner.
Hvordan kan vi vurdere arkitekturens kvaliteter?
Få indsigt i, hvordan man kan være mere præcis i at vurdere og dokumentere arkitekturens kvaliteter velvidende, at man ikke kan måle og veje alt.
Arkitekturens værdiskabelse afhænger af, om nogen oplever, at deres omgivelsers kvalitet gør en forskel for dem. Om det styrker deres fællesskaber, trivsel og sundhed. Hvis vi bliver bedre til at spørge ind til det, undersøge det og beskrive det, kan vi få en lærende tilgang til det grundlag og de præmisser, vi bygger på.
Denne film giver eksempler på, hvordan man kan arbejde mere systematisk og involverende med at vurdere arkitekturen og med hvilken gavn. Den giver indsigt i refleksionsværktøjer og metoder til at gennemføre effektmåling for at kunne vurdere et projekts visioner og målsætninger. Filmen handler også om at inddrage brugergrupper i vurderingen og tage deres oplevelser af arkitekturen alvorligt. Brugere, arkitekter, projektledere og konsulenter giver i filmen deres bud på, hvordan et byggeris værdi og kvalitet kan vurderes.
Konstruktiv brugerinnovation – fra problemer til løsninger
Meget kan lade sig gøre, når unge brugere, lokale ildsjæle, arkitekter og kommune samarbejder konstruktivt om at transformere en gammel industribygning, selvom udfordringerne er mange.
I filmen møder vi Esther Mogensen ved Maltfabrikken. Da Esther var elev på Handelsgymnasiet i Rønde, afleverede hun og nogle af hendes kammerater en opgave til Syddjurs kommune, hvor de præsenterede en idé om at skabe et ungdomshus. De unge manglede et sted, hvor de kunne være på deres egne præmisser. Syddjurs kommune og Maltfabrikkens ejer var straks med på ideen. Det blev begyndelsen på samarbejdet om at transformere en del af den gamle industribygning til et levende kultursted for en gruppe af unge gennem en unik brugerinvolvering.
Bag forvandling af hele Maltfabrikken står Praksis Arkitekter sammen med landskabsarkitekterne ved Kristine Jensens Tegnestue. I filmen fortæller Mette Tony, arkitekt MAA, MDB og stiftende partner i Praksisarkitekter, om samarbejdet og den spændende proces med de unge. Etnolog Nicolai Carlberg fra konsulentvirksomheden Carlberg giver sammen med René Sørensen Overby, arkitekt MAA og projektudvikler ved Bevica Fonden deres bud på god en brugerproces og betydningen af den.
Genbesøg som evalueringsredskab af designløsninger
Mønsted Kalkgruber er i dag et unikt, historisk kulturlandskab og turistmål. Men også et lærerigt eksempel på, hvordan man gennem universelt design kan skabe ligeværdig adgang for alle i et foranderligt naturlandskab.
Viggo Rasmussen har siden 1977 siddet i kørestol som følge af en motorcykelulykke. Derfor kender han en hel del til barrierer for at kunne deltage i samfundslivet på lige fod med andre. I filmen mødes han og Rikke Juul Gram, landskabsarkitekt MAA og partner i Schönherr og Gitte Sauer, landskabsarkitekt MAA ved Schönherr. De mødes ved det renoverede Mønsted Kalkgruber for at vurdere ibrugtagningen af stedet. Viggo var med fra start i designprocessen, men er nu tilbage for første gang, siden stedet blev indviet. Genbesøg er værdifuld læring for alle involverede i et projekt. Måske særligt, når man skal designe inkluderende i et naturlandskab, der hele tiden forandrer sig. Det er bare et af dilemmaerne i en udfordrende opgave, hvor der er grænser for det, man kan og må forandre. Filmen handler derfor også om renovering og bevaring af vigtig kulturarv.
Evalueringens betydning for fremtidens byggeri
Ved at bruge resurser på at gennemføre og udvikle metoder til evaluering af et projekt bliver man klog på brugerbehov og effekt af det byggede. En vigtig læring og vej til at bygge bæredygtigt og inkluderende i fremtiden.
Mark Peters og Leon Jørgensen er til landsholdstræning i kørestolsrygby på Musholm. Det kan de uden at skulle være bekymrede over barrierer for dem, når de skal rundt på stedet. Alt er brugervenligt, så de kan koncentrere sig om træningen og det at være sammen. Musholm er et ferie-, sport- og konferencecenter med god tilgængelighed for alle mennesker. Centret er opført for Muskelsvindfonden.
Denne film giver eksempler på evalueringsmetoder og belyser, hvad evaluering af et byggeri og analyse af brugeroplevelser kan betyde for bygherrer, rådgivere og arkitekters læring og arbejde. I filmen medvirker desuden Kathrine H. Stærmose, arkitekt MAA og partner ved AART, Henrik Ib Jørgensen, direktør i Muskelsvindfonden og Camilla Ryhl, arkitekt MAA og forskningsdirektør for Bevica Fonden.