Landskab er det nordiske tidsskrift for landskabsarkitektur og havekunst og udgives otte gange årligt af Danske Landskabsarkitekter i samarbejde med Akademisk Arkitektforening. De to første numre i 2020 er jubilæumsnumre, der forholder sig til de 100 års historie. I de to jubilæumsnumre flettes dekadeartikler og postkort med de øvrige artikler til et kraftfuldt og reflekteret portræt af fagfeltet i 2020.

Til jubilæumsreceptionen d.d. løfter redaktør Christina Capetillo, arkitekt MDL MAA og Ph.d., sløret for Landskabs nye layout, der er udviklet med støtte fra Dreyers Fond og Nationalbankens Jubilæumsfond.

”Det nye Landskab peger ind i de næste dekader og markerer den centrale position, som landskabsarkitekturen har opnået. Min vision for Landskab er, at det fortsat skal afspejle den store tidshorisont i landskabsfaget – lade arkaiske haver møde samtidslandskabet – og være et forum, hvor vi i fællesskab kan diskutere fremtidens udfordringer og muligheder”.

Landskabsarkitekturen stærkere end nogensinde

At tiderne har ændret sig siden 1920, hvor Havekunsts redaktør I. P. Andersens vision var at skabe et tidsskrift, der skulle modvirke amatørernes uelegante forsøg udi havekunsten, fremgår af den første leder:

”Vi håber, at vort lille tidsskrift, som hermed fremtræder for Offentligheden, må blive et virksomt Led i Kampen mod Ukrudtets alt for frodige vækst og efterhaanden være med til at bringe lidt renere Linier i Sagen.”

Dengang handlede det, som navnet antyder, primært om havekunst, men i dag indtager landskabsfaget en stærkere rolle med hensyn til at imødekomme samfundets udfordringer.

Susanne Renée Grunkin, Formand for Danske Landskabsarkitekter, forklarer:

”Fra at være et tidsskrift, der primært tjente som læring og inspiration for fagets udøvere, er Landskab i stadig højere grad også blevet et vindue til omverdenen. I Danske Landskabsarkitekters vedtægter står der blandt andet, at ’Landskab skal kunne virke som fagets ansigt udadtil og indadtil fungere som inspiration for fagets udøvere’. Vi har også brug for at få formidlet fagets spændvidde og alt det, vi som landskabsarkitekter har kompetencer til at beskæftige os med. Det kan være en uhyre svær præmis, men ikke desto mindre har tidsskriftet på en smuk måde været i stand til at balancere mellem de to formidlingsopgaver.”