Dreyers Fond giver sine varmeste anbefalinger til ’Lovord – 10 advokater i 100 års Danmarkshistorie’ og beskriver her hvorfor som supplement til interview med forfatteren.
Bo Lidegaards bog ’Lovord’ giver et alsidigt historisk overblik over advokatfaget igennem 100 år. De 10 portrætter er vidt forskellige og ikke sammenlignelige. Derfor er det umuligt at fremhæve ét kapitel foran andre. Der er ingen smutvej: Hele bogen må læses.
Læsningen er til gengæld en fornøjelse. Bogen er let at læse og rækker ud over advokatfaget, fordi den er relevant for enhver med interesse i historie, samfund og retssikkerhed, som bliver belyst gennem de 10 advokaters historie.
Anne Birgitte Gammeljord
Tidligere engageret i Advokatrådet og i dag præsident for sammenslutningen af europæiske advokatråd med kritiske holdninger til branchens udvikling.
Foto: Morten Holtum
Otto Liebe
Åndelig far til Advokatsamfundet og statsminister i én uge. Portrættet nuancerer historiens hårde dom over den kommercielt orienterede højesteretssagfører.
Foto: Det Kongelige Biblioteket, Harry Paetz
Mathilde Hauschultz
Danmarks første kvindelige advokat og en af de første kvinder i folketinget. Den stokkonservative kvindesagsforkæmper døde som 44-årig.
Foto: Det Kongelige Biblioteket, Roberto Fortuna
Pernille Backhausen
Advokat med speciale i arbejdsret og ansættelsesforhold samt stort engagement i råd og udvalg som borgernes linjevogter i politiske kampe.
Foto: Henning Hjorth
Dengang og nu
De seks første portrætter er baseret på kilder og de fire sidste på interviews. Mens de nulevende advokater selv får taletid, er de historiske portrætter også præget forfatterens vurdering. Nogle gange indirekte via valg af fokus – andre gange mere direkte i form af analyse.
På hver sin måde giver de 10 kapitler indgående portrætter af de udvalgte advokater og deres samfundsmæssige betydning gennem 100 år. Ud over at stifte bekendtskab med nogle interessante mennesker, kendte som ukendte, får vi serveret nogle historiske nedslag, hvoraf flere er særdeles interessante – også i nutidig kontekst
Bogen udkommer i forbindelse med fejringen af Advokatsamfundets 100-års jubilæum, og er ligesom andre dele af markeringen støttet af Dreyers Fond. Men det er nu ikke derfor, vi giver bogen vores bedste anbefalinger. Det er ganske enkelt, fordi den er god.
Carl Madsen
Stridbar kommunistisk advokat, der med sin skarpe retorik gjorde det borgelige Danmark og dommerstanden livet tungt – og underholdende.
Foto: Arbejderbevægelses Arkiv
C. L. David
Succesrig advokat og forretningsmand, der har skænket det danske samfund Davids Samling, Kunstindustrimuseet og Marienborg.
Foto: Det Kongelige Biblioteket, Holger Damgaard
Mogens Glistrup
Den dygtigste kandidat fra sin årgang og en knalddygtig advokat, der med tiden blev mest kendt som kontroversiel politiker.
Foto: Kaare Smith
Knud Foldschack
Advokat med kreativ sans, dyb samfundsindsigt og vidtforgrenede erhvervsaktiviteter samt skarpe holdninger til blandt andet retssikkerheden.
Foto: Bax Lindhardt
Thomas Rørdam
Oprindelig forsvarsadvokat og siden 2018 præsident for Højesteret, hvorfra han skuer ud over retspolitiske temaer i bogens interview.
Foto: Lars K. Mikkelsen
Jon Palle Buhl
Den noble advokat var med til at rykke grænserne for frisind og elsket af kulturlivet. Senere spillede han også en vigtig rolle retspolitisk.
Foto: Ukendt
Titel: ’Lovord – 10 advokater i 100 års Danmarkshistorie’
Forfatter: Bo Lidegaard
Forlag: Gyldendal
Sider: 227
Pris: Kr. 299,-
Øvrigt: Særudgave uddeles til Advokatsamfundets 100-års jubilæum
Bo Lidegaard, f. 1958, er historiker og forfatter. Han var i 25 år embedsmand i Udenrigs- og Statsministeriet og fra 2011-16 Politikens chefredaktør. Forfatter til bland andet bøgerne ’Jens Otto Krag’, ’Kampen om Danmark’ og ’En fortælling om Danmarks historie i det 20- århundrede’.
“Hvis jeg skal pege på én ting, jeg især synes, er tankvækkende, er det, hvordan Mathilde Hauschultz opfattede det at kæmpe for kvinderne sag, der jo er vidt forskelligt fra i dag. Det viser, hvor kontekstbestemt vi agerer. Vi er så tilbøjelige til at tro, at det, vi synes, er helt selvfølgeligt. Når andre ser på det om 100 år, vil de måske undre sig over, hvorfor vi dog ikke var nået længere”.