Med jurisprudens som kerne og voldtægt som fokus har to dokumentarister støttet af Dreyers Fond skabt en række videoer om lovgivningen på området. Deres interesse for området blev skabt af krig, og netop derfor ved de, at det er vigtigt at handle, mens der er fred.
Ifølge de to dokumentarister vokser, hvad der bliver accepteret i fredstid, til monstre i krigstid. Det er set og sket med såvel racisme som sexisme, og resultatet har været etniske udrensninger og voldtægt som våben.
Den dag i dag benytter Islamisk Stat sig åbenlyst af voldtægt som våben, som det også blev under borgerkrigene i både Rwanda og det tidligere Jugoslavien.
Det var under en filmproduktion om sidstnævnte, at Annette Mari Olsen og Katia Forbert Petersen blev opmærksomme på området og derfor var medstiftere af foreningen www.norape.org, som Dreyers Fond har støttet med midler til filmproduktion.
Mere om den historie senere. Vi starter med jura.
Feministisk jurisprudens
For de to dokumentarister er sagens essens at få fokus på det internationale begreb feminine jurisprudens, der forenklet forklaret indbefatter et ønske om i højere grad at inkludere kvinders erfaringer og holdninger fundamentalt i lovgivningen.
”Groft sagt stammer vores fundamentale lovgivning fra henholdsvis Romerriget og Napoleons regeringstid – med efterfølgende justeringer naturligvis. Men pointen er, at der ikke var kvinder med i formulering af de grundlæggende love, og det bærer vores vestlige lovgivning på området efter vores mening præg af,” siger Annette Mari Olsen.
Jurisprudens er en form for metaretsvidenskab, for det er heri, at de etiske overvejelser, visdommen bag formuleringer og formodning om anvendelsen ligger indkapslet. Jurisprudens har rødder i det enkelte lands kultur, og derfor vil den variere stærkt fra for eksempel Danmark til Saudi-Arabien i såvel holdningerne bag som definering af den konkrete strafudmåling.
For og imod feminint fokus
I en af dokumentaristernes nye film forholder professor i retshistorie Ditlev Tamm sig til metafaget jurisprudens som forholdet mellem ret og moral, der konkret kommer til udtryk i udformning og anvendelse af loven. Voldtægtsområdet hører til i straffeloven, der er særlig vigtig, fordi den skal leve op til den udefinerbare størrelse, som samfundets retsfølelse er.
”Ditlev Tamm er skeptisk over for kønsopdelt jurisprudens, når det gælder Danmark, for ifølge loven er mænd og kvinder ligestillet, og det kan blive problematisk, hvis vi opstiller en barriere imellem de to køn,” fortæller Annette Mari Olsen og fortsætter:
”Modsat ønsker jurist og MF’er Pernille Skipper et redefineret syn på kvinder i vores kultur, og det har gjort hende dybt engageret i lovgivning på voldtægtsområdet,” fortæller Annette Mari Olsen.
I videoen med Pernille Skipper bliver ridset en række ubehagelige og groteske eksempler på frifindelser i voldtægtssager frem. Hun mener, at lovgivningen er sexistisk og et spejl af vores syn på kvinder. Der er brug for forandringer, som også FN Ambassadør og hollywoodskuespiller Angelina Jolie påpeger i et indlæg om voldtægt som krigsvåben.
Erfaringer fra krigsforbryderdomstolen
Michelle Jarvis, der er anklager ved den internationale krigsforbryderdomstol, har gjort sig nogle erfaringer om voldtægt, da det er endnu mere kompliceret at dømme i krigstid end i fredstid.
De første år i sager mod krigsforbrydere i det tidligere Jugoslavien var domstolen slet ikke hverken villig eller gearet til at forholde sig til voldtægt som våben på trods af massegrave med kvinder, der var blevet voldtaget og myrdet.
Med årene blev der åbnet op for at anklage om voldtægt ved ICTY (Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien) i Haag. I alt 275 kvinder nåede at stå frem med fortællinger om voldtægt, uden at nogen af de øverste ansvarlige blev dømt. Lavere rangende blev dog, og voldtægt som våben omsider anerkendt af verdenssamfundet.
Når kvinder taler frit
Netop denne europæiske borgerkrig i egen baghave var startskuddet til, at Katia Forbert Petersen og Annette Mari Olsen fik vækket deres interesse for voldtægt som krigsvåben og siden feminine jurisprudens.
”Vi skulle producere en dokumentar for TV2 om konflikten på Balkan, der var den første krigshandling i Europa siden 2. Verdenskrig. Vores optagelser startede i marts 1992,” husker Katia Forbert Petersen.
Hun og kollegaen Annette Mari Olsen var taget til det danske flygtningelejer ”FLOTEL EUROPA”. Det var et skib ombygget til hotel, der husede de første 1000 flygtninge efter krigen i det tidligere Jugoslavien. Da Katia Forbert Petersen skulle optage nogle få dækbilleder fra et køkken kun med kvinder og børn, endte hun med at blive hængende, til både bånd og batteri var brugt op.
Massevoldtægt tæt på
”Kvinderne var meget oprørte, og jeg fornemmede, at deres samtaler var vigtige. Ét ord gik meget igen, men jeg forstod ikke, hvad de talte om,” fortæller Katia Forbert Petersen.
Ordet var ’voldtægt’ fandt de to dokumentarister ud af, da de dagen efter sad i klipperummet og fik kvindernes samtale på optagelserne oversat. Et tydligt billede af stammekrig, etnisk forfølgelse og massevoldtægter tegnede sig ud fra kvindernes fortællinger.
”Det var forfærdeligt! Vi var unge og havde selv børn, så vi fik nærmest nervesammenbrud af historierne. Kvinder skal kunne passe deres afkom og ikke voldtages – men det blev de. Og de blev ved med at spørge, mest sig selv, om de nogen sinde ville kunne tilgive”.
Voldtægt i krig og fred
Dokumentaristerne endte med kun at bruge få klip til den endelig dokumentar om krigen på Balkan. Kort efter kom borgerkrigen i Rwanda, og her blev det åbenlyst for hele verdenssamfundet, at voldtægt var en bevist krigsstrategi.
”Det, at kvinder er så udsatte og skrøbelige, tyngede os. Der skulle gå ti år, inden vi fandt styrken til at tage vores udskrifter fra de gamle optagelserne frem. Vi talte om, at hvad, der bliver accepteret i fredstid, vokser til monstre i krigstid. Voldtægt er selvfølgelig ikke lovligt, men kvinder er dybest set et tag-selv-bord. Vores lovgivning bærer præg af, at vi engang tilhørte mændene,” mener Katia Forbert Petersen
Der gik yderligere 10 år, før de to dokumentarister var klar til at bruge de gamle klip. De blev suppleret af nye optagelser og interviews med ofre for voldtægt, dengang borgerkrigen rasede. Resultatet var dokumentarfilmen ”Voldtægt som krigsvåben”.
Siden har de fortsat med seks mindre film i foreningen Norape.org- regi med fokus på lovbestemmelser for voldtægt i både freds- og krigstid samt den aktuelle debat om, hvorvidt lovgivningen på voldtægtsområdet bør ændres, så der er krav om samtykke. Det er der blandt andet i Sverige.
Dreyers Fond har ydet støtte til foreningen Norape.org, hvortil Annette Mari Olsen og Katia Forberts Petersen har produceret i alt seks programmer med eksperter og politikere om straffelovens bestemmelser om voldtægt.
1) Interview med professor i retshistorie ved Københavns Universitet Ditlev Tamm
2) Interview med advokat med møderet for Højesteret Helle Hald
3) Interview med jurist og politiker (MF) Pernille Skipper
4) Interview med anklager ved ICTY Michelle Jarvis
5) Del 1 fra Konference om samtykke
6) Del 2 fra Konference om samtykke
Se dem alle på NoRape.org
Foreningen mod voldtægt som våben har til formål at sætte fokus på og bekæmpe brugen af voldtægt som våben under væbnede konflikter uden efterfølgende retsforfølgelse. Formålet vil søges opfyldt gennem udbredelse af filmen ’Voldtægt som krigsvåben’ produceret af Sfinx Film, samt gennem konferencer og websites om emnet, både nationalt og internationalt.
Et andet mål er at yde assistance til voldtægtsofre i form af fx juridisk bistand, rådgivning, lægehjælp og medicin. Midlerne til at opnå disse formål vil bibringes gennem donationer fra private foreninger, fonde, organisationer og enkeltindivider med henblik på at fremme arbejdet.
Læs mere om foreningen
Den 13. november 2019 er der afstemning i Folketinget om et beslutningsforslag fremsat af Enhedslisten vedrørende en ny definition af voldtægt. KVINFO har i den anledning fået en ekspert til at se på, om samtykkebaseret voldtægtslovgivning betyder omvendt bevisbyrde, hvad lovgivning baseret på samtykke og frivillighed betyder, samt hvordan sådan en lovgivning kan være med til at rykke på opfattelser af kønsroller og seksualitet.
Kilde: KVINFO
En interaktiv retssag under CPH:DOX-programmet ”Justice” illustrerer områdets komplekse karakter. Retssagen var baseret på en virkelig voldtægtssag, og blev gennemført af henholdsvis virkelige anklager, forsvarer og dommer, men dømt af almindelige mennesker. De fik følt på egen krop, hvor tungt det er at holde andres skæbne i sine hænder. Få tal for voldtægter i Danmark og kort om sagen i historien ”Den svære retfærdighed”.
I dag bliver piger ned til 8 år brugt som sexslaver af Islamisk Stat, formodentligt fordi det er et af de mest effektive midler til magt, der her er opridset i 5 punkter.
Massevoldtægt har været brugt som våben i krig i årtusinder i forbindelse med etnisk udrensning. Alligevel er det først i det 21. århundrede lykkedes at straffe gerningsmændene og kategorisere voldtægt som en forbrydelse mod menneskeheden.
Kilde: Kristeligt dagblad
