Lovord i 100 år

24. maj 2019

I anledning af Advokatsamfundets 100-års jubilæum udkommer bogen ’Lovord – 10 advokater i 100 års Danmarkshistorie’ af Bo Lidegaard. Dreyers Fond har støtte udgivelsen, anmeldt bogen og bringer her et interview med forfatteren.

 

Du har allerede skrevet et kæmpeværk om 100 års Danmarkshistorie og her i anledning af Advokatsamfundets 100-års jubilæum nu et om 10 advokater. Set i det store perspektiv, hvordan har advokatstanden så overordnet præget vores land de sidste 100 år?

Det er præcis det, jeg prøver at forklare i denne bog. Helheden består af enkeltfacetter, perspektiver og dimensioner og her har jeg set på advokaternes roller, og hvordan historiens lys brydes gennem dét prisme.

Afsættet for bogen er netop interessen for den bredere historie fortalt gennem ti nedslag, der hver kredser om en advokat, der fik eller som har særlig betydning i sin samtid.

 

Du har valgt nogle særdeles forskellige profiler. Hvorfor netop disse?

Udvælgelsen var noget af det sværeste, og det var en proces, Advokatsamfundet og jeg foretog i fællesskab. Der var flere kriterier, vi gerne ville opfylde. Vi ønskede en nogenlunde jævn fordeling over de 100 år af forskelligartede advokater, der på hver deres måde havde spillet en bred rolle i samfundet.

Selv om kvindelige advokater numerisk er i undertal, især historisk, ville vi gerne kompensere ved at tilstræbe en nogenlunde ligelig kønsfordeling – og desuden at nogle var mere ukendte. Forskellige politiske overbevisninger og felter inden faget er også repræsenteret for at vise, at advokater er lige så forskellige som alle andre mennesker. En bruttoliste på ca. 40 blev skåret ned til 10.

……………………….

Du har ikke skrevet skønmalerier…

Det er aldrig sjovt at beskrive folk som endimensionelle succeser. Sådan er livet og mennesker jo ikke. Det er især i de svære valg og situationer, at et menneskes karakter viser sig.

Jeg har derfor tænkt over, hvem der kunne være spændende at fortælle om. Og det er ikke nødvendigvis en gedigen familieadvokat, der aldrig har ført en sag, som nogen kan huske. Noget skal havde været svært og sat på spidsen, for at det bliver interessant både at skrive om og læse om.

Otto Liebe er et godt eksempel. Han var en advokat med en vellykket karriere, men han afslører sin manglende selvindsigt ved at påtage sig en politisk rolle i en situation, der kunne være endt langt værre, end den heldigvis endte med at gøre.

Carl Madsen er på mange måder svært at fatte sympati for, men man er nødt til at erkende ham for hans talent og begavelse, og der er også en vis fascination i hans kritik af retssamfundet.

Gennem historierne får vi vist nogle af de områder, hvor tingene ikke hænger så godt sammen, som de måske burde.

……………………….

Der er en vis sammenhæng mellem flere af portrætterne og ikke så mange kommercielle profiler. Er bredden (nok) med?

Det var et kriterie, at advokaterne havde spillet en samfundsmæssig rolle. Det gør man sjældent – synligt i hvert fald – som advokat i eller for en stor virksomhed.

Men C. L. David var en stor erhvervsadvokat og en af landets rigeste mænd. Kurt Foldschack har også en central rolle i flere virksomheder og til dels Anne Birgitte Gammeljord, der jo tidligere virkede i et stort advokathus med mange erhvervskunder.

 

I de nutidige interviews står der også en del kritisk både på og mellem linjerne. Blandt andet en kritik af de store advokatfirmaer og det (alt for) store fokus på indtjening – især hos Foldschack og Gammeljord. Hvad har dine overvejelser været?

Når det gælder den aktuelle situation, er det advokater selv, der kaster et kritisk lys på dele af branchen. Det ville være et meget andet projekt, hvis jeg skulle kunne skrive undersøgende om meget kommercielle advokater.

Det er lettere med en historisk person, som jeg for eksempel har gjort ved portrættet af C.L. David. Han blev meget rig på skandalen i Landsmandsbanken, fordi han agerede på begge sider i sagen og brugte sin indsigt på at trække sig i tide og undgå tab.

……………………….

Har du en favorit blandt portrætterne?

Forældre vil aldrig svare på, hvilket barn de holder mest af – som forfatter er det lidt det samme. Jeg er glad for alle 10 kapitler, og det har været en stor oplevelse at møde de fire nulevende advokater, som jeg er meget glad for, at jeg har lært at kende.

Alle advokaterne er valgt med en vis kærlighed, og den sjoveste at skrive om, var nok Mogens Glistrup, fordi han står så levende i min erindring. Jeg har ikke skrevet om ham før, og det har været spændende at se ham i lyset af, hvad der sker i vestlig politik i dag.

Glistrup var en disrupter, før udtrykket var opfundet. Han var et eksempel på, hvordan du kan træde ind på den politiske scene fra den ene dag til den anden ved at være vanvittig, underholdende og ovenikøbet have nogle relevante pointer. For hans vedkommende var det i forhold til offentlig forvaltning. Det kritiske syn på fremmede kom først sent i hans politiske karriere.


Du spørger meget ind til digitalisering – hvorfor?

I flere andre sammenhænge har jeg beskæftiget mig med kunstig intelligens. Når jeg taler med teknologieksperter, fremhæver de altid advokatbranchen som en af dem, der bliver allermest berørt. Med det gør advokater aldrig selv, og derfor ville jeg gerne udfordre dem.

……………………….

Ingen bider rigtig på. Kan advokaterne være trygge? Kan vi som samfundsborgere?

Nu er det jo ikke en bog om teknologisk disruption, og jeg ved ikke, hvor fyldestgørende advokaternes svar er. For både advokater og lægers arbejde handler det om at systematisere store mængde data og kunne udlede nogle fællestræk. Derfor er de dygtige også dem, der kan rumme store mængder information og udlede noget fornuftigt af dem.

Hvis resultatet af kunstig intelligens blev Karnov på steroider, ville det naturligvis forandre noget – om ikke andet fokus. Jeg er ikke uenig med advokaterne i, at det menneskelige fortsat vil spille en stor rolle, men jeg tror, advokatkontorene kommer til at se anderledes ud i fremtiden.

……………………….

Hvad har været det bedste ved at skrive denne bog?

Det bedste har været mødet med de fire nulevende advokater og diskutere vigtige samfundsspørgsmål med deres vidt forskellige perspektiver og dybe viden.

Hvis jeg skal pege på én ting, jeg især synes, er tankvækkende, er det, hvordan Mathilde Hauschultz opfattede det at kæmpe for kvinderne sag, der jo er vidt forskelligt fra i dag.

Det viser, hvor kontekstbestemt vi agerer. Vi er så tilbøjelige til at tro, at det, vi synes, er helt selvfølgeligt. Når andre ser på det om 100 år, vil de måske undre sig over, hvorfor vi dog ikke var nået længere.

……………………….

Med det historiske overbliks erfaring hvordan kunne du så ønske, at advokatbranchen og dens samfundsrolle udvikler sig de næste 100 år?

Jeg håber, der fortsat vil være advokater til at indrette samfundet med lov og ret samt fortolkning af, hvad det er. Det er en kernekompetence i den type samfund, jeg tror, de fleste af os ønsker.

……………………….

Hvilken rolle spiller Advokatsamfundet i denne sammenhæng?

Advokatsamfundet er en særegen konstruktion, der agerer i et græseland og har en dobbeltrolle med både faglig udvikling og regulering af erhvervet. Hvis vi ikke havde organisationen, tror jeg, at vi var nødt til at opfinde den.

Bogen

Titel: ’Lovord – 10 advokater i 100 års Danmarkshistorie’

Forfatter: Bo Lidegaard

Forlag: Gyldendal

Sider: 227

Pris: Kr. 299,-

Øvrigt: Særudgave uddeles til Advokatsamfundets 100-års jubilæum

Forfatteren

Bo Lidegaard, f. 1958, er historiker og forfatter. Han var i 25 år embedsmand i Udenrigs- og Statsministeriet og fra 2011-16 Politikens chefredaktør. Forfatter til bland andet bøgerne ’Jens Otto Krag’, ’Kampen om Danmark’ og ’En fortælling om Danmarks historie i det 20- århundrede’.

De 10 Advokater

Otto Liebe

Åndelig far til Advokatsamfundet og statsminister i én uge. Portrættet nuancerer historiens hårde dom over den kommercielt orienterede højesteretssagfører.

 

C. L. David

Succesrig advokat og forretningsmand, der har skænket det danske samfund Davids Samling, Kunstindustrimuseet og Marienborg.

 

Mathilde Hauschultz

Danmarks første kvindelige advokat og en af de første kvinder i folketinget. Den stokkonservative kvindesagsforkæmper døde som 44-årig.

 

Carl Madsen

Stridbar kommunistisk advokat, der med sin skarpe retorik gjorde det borgelige Danmark og dommerstanden livet tungt – og underholdende.

 

Jon Palle Buhl

Den noble advokat var med til at rykke grænserne for frisind og elsket af kulturlivet. Senere spillede han også en vigtig rolle retspolitisk.

 

Mogens Glistrup

Den dygtigste kandidat fra sin årgang og en knalddygtig advokat, der med tiden blev mest kendt som kontroversiel politiker.

 

Thomas Rørdam

Oprindelig forsvarsadvokat og siden 2018 præsident for Højesteret, hvorfra han skuer ud over retspolitiske temaer i bogens interview.

 

Knud Foldschack

Advokat med kreativ sans, dyb samfundsindsigt og vidtforgrenede erhvervsaktiviteter samt skarpe holdninger til blandt andet retssikkerheden.

 

Anne Birgitte Gammeljord

Tidligere engageret i Advokatrådet og i dag præsident for sammenslutningen af europæiske advokatråd med kritiske holdninger til branchens udvikling.

 

Pernille Backhausen

Advokat med speciale i arbejdsret og ansættelsesforhold samt stort engagement i råd og udvalg som borgernes linjevogter i politiske kampe.

Anmeldelse

“Ud over at stifte bekendtskab med nogle interessante mennesker, kendte som ukendte, får vi serveret nogle historiske nedslag, hvoraf flere er særdeles interessante – også i nutidig kontekst”.

 

Læs Dreyers Fonds anmeldelse af ‘Lovord’