Hvis mere demokratisk, fællesskabsorienteret og bæredygtig byudvikling lyder tillokkende, er der masser af inspiration at hente i nyudgivelsen ’Bedre byskik’. Bogen er støttet af Politiken Fonden, Realdania samt Dreyers Fond og skrevet af de to tidligere kommunale chefer Mette Lis Andersen og Jes Møller, der begge har mange års erfaring i byudvikling og gennemtænkte bud på forbedret byplanlægningen.
Bogen “BEDRE BYSKIK – demokratisering-fællesskab-bæredygtighed” af Mette Lis Andersen og Jes Møller indeholder en lang række gode råd og anbefalinger til, hvordan byudviklingen kan gøres mere demokratisk, mere fællesskabsorienteret og mere bæredygtig. Noget kan sættes i gang med det samme, mens andet kræver udvikling af nye samarbejds- og kontraktformer mellem byudviklingens mange aktører. Enkelte dele må afvente ny lovgivning eller anden indsats fra statens side.
Forfatterne Mette Lis Andersen og Jes Møller er begge tidligere kommunale chefer med mange års erfaring i byudvikling og giver i bogen et kritisk og kærligt blik på den aktuelle planlægning og byudvikling i danske byer – store som små. De peger på behovet for en mere kvalitetspræget, funktionsblandet og socialt bæredygtig byudvikling og skitserer nye (sam-)arbejdsformer i kommunerne, hos rådgivere og bygherrer og i inddragelsen af flere aktører.
Foto: Kirsitine Autzen
Foto: Rune Johansen
Foto: Kirsitine Autzen
Foto: Claus Bjørn Larsen
Med bogen BEDRE BYSKIK foreslår forfatterne en ny bevægelse, der følger i fodsporene fra den tidligere bevægelse for ’Bedre Byggeskik’ og spiller selv ud med 10 dogmer for god fremtidig byudvikling. Desuden lægger Mette Lis Andersen og Jes Møller op til en bredere og mere folkelig debat om byudviklingen og dens konsekvenser for samfundet og den enkelte samt efterlyser justeringer af lovgivningen og en mere aktiv statslig indsats.
“BEDRE BYSKIK – demokratisering-fællesskab-bæredygtighed” kan bestilles hos forlaget Bogværket, og på Politikens elektroniske medie Byrummonitor er der både interview med forfatterne samt debat om bogens tema, og de 10 dogmer den udstikker.
Den 24. august afholder Politiken LIVE en konference om byudvikling og bedre byskik, der er arrangeret sammen med forfatterne. De er også inviteret til at holde startindlægget på Estates ejendomskonference den 22. juni, der i år er fuldt booket og har venteliste. Til gengæld er det fortsat muligt at tilmelde sig arrangementet hos Politiken LIVE.