Via udvalgte af bygningsværker fra forskellige steder i Jylland viser Marie-Louise Høstbo endnu engang, at kvalitetsbyggeri betaler sig, fordi de er kendetegnet ved solid byggetradition og dyb faglig forankring. Til trods for at alle bygningerne er af ældre dato, holder både deres anvendelse og arkitekturen i sig  selv både nu og i fremtiden.

_____________________________

Sønderbro Kirke i Horsens

Sønderbro Kirke, Bygholm Parkvej 1, 8700 Horsens
Paul Niepoort, 1971

Hvidmalet tegl og in situ-støbt beton danner et vildt kirkerum i Horsens. Sønderbro Kirke der stod færdigt i 1971 er tegnet af arkitekten Paul Niepoort (1922-2017). Efter mange års arbejde i udlandet, blandt andet Finland, stod Niepoort bag en helt unik kirke.

Lysindtaget fra de høje vertikale åbninger er delvist afskåret af de store betonfag. Belysningen er detaljeret og inspireret af den finske arkitekt Alvar Aalto, men i respekt for stedet og skalaen. Det gule teglgulv og de træpanelerede vægpartier danner kontrast til de hvide flader. Bænkende er udført i beton med massive fyrretræssæder og -rygge. Her er tale om en nordisk afdæmpet brutalisme. Enkelt og ærlig, og samtidig findes der i kirken, både i interiøret og i eksteriøret, et væld af skønne detaljer.

_____________________________

Nationalbankens filial i Aalborg

Nationalbankens filial, Gammeltorv 4, 9000 Aalborg
Bent Helweg-Møller, 1940-1943

Det imponerende indgangsparti, er på én gang højtideligt, imponerende og humoristisk – en præstation uden lige, og så fungerer skydeporten stadig. Arkitekten Bent Helweg-Møller (1883-1956) havde en anderledes tilgang til funktionalismen. Bygninger fra hans hånd er ofte udsmykket med en for bygningerne specifik, stiliseret dekoration. Et godt eksempel er Nationalbankens filial i Aalborg fra 1943, der i dag rummer Folkekirkens Hus.

Det er en overraskende bygning, der ved første øjekast nok fremstår som mange andre bygninger fra 1940’erne. Men indenfor rammerne er der noget på spil. Facaden er beklædt med lodret rillede tegl og asymmetrisk i sin komposition mod Gammeltorv. Indgangen foregår langs bygningen ad en rampe, der med sin vinkling ud fra facaden tager mod den ankommende. Den ligner en port, eller en indgang til en bankboks, skydedørene er dekorerede som en Axel Salto vase og flankeret af to klart blå rillede fag, der fremstår som gardiner. Bagindgangene er ligeledes dekorerede, og der er rundt om hele bygningen gode detaljer at gå på opdagelse i.

_____________________________

Skagen Rådhus

Skagen Rådhus, Sankt Laurentii Vej 87, 9990 Skagen
Ejnar Borg, 1968

Skagen Rådhus stod færdigt i 1968 med Ejnar Borg (1912-1978) som arkitekt. Han vandt i 1942 konkurrencen om et nyt rådhus i Skagen, men på grund af materialemangel blev projektet udskudt, og da realiseringen blev aktuel, skabte Borg et helt nyt projekt. De gule tegl referer til de ældre pudsede gule huse i byen. Tegltagene er ligeledes røde, som på de historiske bygninger. Men rådhuset er på ingen måder tilbageskuende. Til gengæld skuer bygningerne med de ensidigt hældende tagflader ud i verden, arkitekturen er inspireret af Le Corbusiers formsprog, men er også sig helt eget.

Her er skønne detaljer i facaden og inde i bygningen, hvor Poul Henningsen belysning er integreret i indretningen og medskabende til en atmosfære der er skabt omkring de sammenkoblede bygninger samt de åbne forbindelser i interiøret. Møblementet er ligeledes skabt til bygningen, der i dag rummer Borgerservice, og de gedigne lænestole korresponderer med bygningens tyngde.

_____________________________

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum
Birk Centerpark 1, 7400 Herning
C.F. Møllers Tegnestue efter idé af C.Th. Sørensen, 1976

Fiskeri- & Søfartsmuseet

Fiskeri- & Søfartsmuseet, Tarphagevej 2, 6710 Esbjerg
Jørn Nielsen og Halldor Gunnløgsson, 1968, 1976 og 1989

Yderst ved Vesterhavet i udkanten af Esbjerg står en imposant bygning, som rummer fortællingen om livet i, ved og af det omkringliggende hav. Fiskeri- og søfartsmuseet er tegnet af Halldor Gunnløgsson (1918 – 1985) og Jørn Nielsen (1919 – 1996) og stod færdigt i 1968.

De store haller, hvor to er føjet til i henholdsvis 1976 og 1989, rummer historien, fakta samt en indbydende rumlighed. Her sættes relationerne mellem mennesker og hav i spil. En del af museet rummer laboratorier, således samles forskning og formidling i én bygning, som fremstår som et anker i det forblæste landskab ved Esbjerg Havn og Ho Bugt.

Bygningen er opført i velkendte gedigne materialer blandt andre tegl, til både indvendige og udvendige mure, med en bærende og synlig betonkonstruktion. Metal, som i de tunge døre udført i bronze med klare referencer til skibenes konstruktioner, er med i samspillet til at understrege bygningens tyngde. Gulvene er belagt med Höganäs-klinker. Materialerne tilsammen udgør et solidt og kvalitetsbevidst bygningsværk.

I caféen åbner facaden sig mod vandet, og horisonten ligger for beskuerens øjne. Bygningen er placeret på en terrasserende grund. Trapper og større flader binder bygningen sammen, inde som ude, med de omkringliggende arealer. De lukkede vægge i udstillingslokalerne giver rum til vekslende udstillinger, hvor ovenlysene kaster et diffust lys ned i salene.

Dette bygningsværk flytter sig ikke for noget -tungt mod vestenvinden og vandet holder det fast i historien og lader den besøgende være en del af fortællingen.

_____________________________