”Med støtte fra Dreyers Fond har vi fået lavet en rapport, der har tændt en vigtig politisk debat, og måske også spillet en rolle i at få afsat godt 140 millioner i regeringens finanslovsforslag, så vi får skabt bedre retssikkerhed i Danmark,” siger Advokatsamfundets generalsekretær Andrew Hjuler Crichton og fortsætter:

 ”Vi er stolte af at have været med til at sætte fokus på de retssikkerhedsmæssige problemer, som gruppen af udsatte borgere og borgere med handicap oplever. Det er en gruppe mennesker, der ofte har svært ved at gøre opmærksom på deres problemer, og rapporten har sat en streg under, at der vitterligt er problemer med alt for mange sager, der omgøres. Det har banet vejen for de nødvendige politiske drøftelser, som vi forventer er med til at rette op på retssikkerheden.”

Rapport afdækkede omfanget af fejl

Rapporten dokumenterede, at næsten halvdelen af alle klagesager på handicapområdet blev omgjort i Ankestyrelsen, og at antallet af omgørelser har været stigende i de senere år. Alene i 2019 drejede det sig om 42 procent af alle sagerne, og på børneområdet alene var det 51 procent, der skulle gå om, fordi de ikke var belyst ordentligt. Rapporten viste også, at ifølge stikprøveundersøgelser var der næsten lige så mange fejl i sager, der ikke blev klaget over – det vil sige i 25-50 procent.

Rapporten blev sendt til en lang række aktører, organisationer og interessenter på området, Social- og Ældreminister Astrid Kragh samt alle medlemmer af Social- og ældreudvalget på Christiansborg.

Efterfølgende har rapporten og dens hovedforfatter, juridisk konsulent Sanne Møllerfået betydelig omtale i både landsdækkende og lokale medier, i den politiske debat samt ved høringer og samråd på Christiansborg. Rapporten og dens anbefalinger er fortsat et fast referencepunkt, når politikere diskuterer, hvordan retssikkerheden for udsatte borgere skal styrkes. Samtidig har rapporten slået entydigt fast, at retssikkerheden generelt er for dårlig.

Advokatrådets indsats har betalt sig

Flere partier har undervejs i drøftelserne været positive overfor ideen om en retssikkerhedsfond sammen med andre af rapportens anbefalinger, for eksempel udvidelse  af reglen om opsættende virkning. Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti har haft den med i deres idekatalog. Retssikkerhedsfonden vakte imidlertid ikke gehør hos ministeren primært på grund af kommunernes i forvejen pressede økonomi, men hun erkendte, at der skal ske snarlige forbedringer.

De konkrete tiltag og forhandlinger afventer stadig, blandt andet med den begrundelse, at man afventer evalueringsrapporter om det specialiserede socialområde. Flere politiske partier har presset på for, at der skal ske ændringer nu. Forhandlingerne bliver genoptaget i efteråret 2021.

Senest har regeringen den 30. august med Finanslov 2022 meldt ud, at retssikkerheden og sagsbehandlingen på handicapområdet skal prioriteres og styrkes med en bevilling på 140 mio. kroner. Samtidig vil man igangsætte udviklings- og investeringsaktiviteter til gavn for borgere med handicap. Det er langt fra alle politikere, der er tilfredse med dette, og det løser ikke alle de retssikkerhedsmæssige udfordringer på langt sigt.

Advokatrådet betragter det som et skridt i den rigtige retning, og både Advokatrådet og Sanne Møller som ekspert i forvaltningsret er nu aktører, der bliver taget med på råd i forhold til fremtidige konstruktioner af forvaltningsreglerne, hvad der glæder generalsekretæren:

”Vores rolle som Advokatsamfund er netop at fokusere på, hvor retssikkerheden lider, og få rejst det gennem medierne og som en politisk debat. Samarbejde med rapportens hovedforfatter, Sanne Møller fra Embedsværket og med Dreyers Fond, har resulteret i en vigtig beskrivelse af problemerne med borgernes retssikkerhed på handicapområdet.”

Historien bag rapporten

I februar 2020 besluttede Advokatrådet at styrke indsatsen for udsatte borgeres retssikkerhed i mødet med forvaltningen. Advokatsamfundet var fra tidligere projekter bekendt med en lang række sager, hvor udsatte borgere og borgere med handicap ikke fik de bevillinger eller den støtte i kommunerne, de ifølge serviceloven havde ret til.

Det var for eksempel tilfældet i den omtalte ’svømmepige-sag’, og Advokatsamfundet har siden 2019 i samarbejde med tænketanken Justitia ført en retssag om erstatning for tort på vegne af pigen. Sagen endte med at blive tabt i Højesteret, der til gengæld klargjorde, at en politisk lovregulering er nødvendig, hvis borgerne skal have øget retssikkerhed på området.

Efter drøftelser med Sanne Møller, som er jurist og ekspert i forvaltningsret på netop handicapområdet samt konsulent i Embedsværket, indgik Advokatrådet i starten af 2020 et samarbejde om at udarbejde en rapport, som skulle samle data og dokumentere problemets omfang, blandt andet baseret på det høje antal omgørelser af klagesager i Ankestyrelsen.

Projektets formål var at frembringe et kvalificeret grundlag for en debat mellem politikere, handicaporganisationer og kommuner, der kunne gentænke det sociale område, skabe udvikling og styrke retssikkerheden på baggrund af aktuel viden på området.

Det var hensigten, at Advokatrådets rapport skulle danne afsæt til debatter på Folkemødet 2020, men det lykkedes ikke på grund af nedlukningen og aflysningen under corona-pandemien. Et mål var også at foreslå tiltag og anbefalinger, herunder etableringen af en retssikkerhedsfond, der kunne fratage kommunerne økonomiske fordele ved ulovlig forvaltning og give genoprejsning eller kompensation til borgere, der oplever tab af livskvalitet som følge af en kommunes ulovlige afgørelser.

Rapportens forslag til forbedring

Rapporten ’Retssikkerhed for udsatte borgere’ kommer med 11 forslag til forbedring, der henvender sig til forskellige ansvarlige aktører. Nogle forbedringer kan indføres administrativt, mens andre kræver en lovændring.

1.     Flere principafgørelser

2.     Handleanvisningerne skal samles og formidles

3.     Praksisundersøgelser af ydelser for svage borgere

4.     Politiske målsætninger og egenkontrol

5.     Læring af ”utilsigtede hændelser”

6.     Opsættende virkning for visse ydelser ved fratagelse eller nedsættelse af hjælp

7.     Opgør med to-instansprincippet, når det er til fordel for borgeren, og kommunen har begået fejl.

8.     Oprettelse af en Retssikkerhedsfond

9.     Det Kommunale Tilsyn skal bruge ”Danmarkskortet” til at føre tilsyn.

10. Etablering af en central forvaltningsenhed til hjemmetræning

11. Samling af afgørelsesmyndighed på handicapområdet for meget små kommuner.

Topfoto: Markus Spiske, Unsplash