Dreyers Fond har siden stiftelsen i 2017 været et aktivt medlem af Fondenes Videnscenter, der samler en sektor med stor samfundsmæssig betydning. Nu viser en ny undersøgelse, at danskerne har stor tillid til de almennyttigt uddelende fonde og foreninger. Fondene ligger på tredjepladsen i opgørelsen af tillid til de forskellige institutioner i 2021 og er kun overgået af domstolene og politiet.
På vegne af Fondenes Videnscenter har Kantar Gallup udført en kendskabs- og omdømmeanalyse både bredt i befolkningen og blandt relevante interessenter. Analysen belyser udviklingen i danskernes kendskab til fondene og deres vurdering af fondenes omdømme. Først og fremmest viser undersøgelsen at danskerne har stor tillid til de almennyttigt uddelende fonde og foreninger, hvad der ikke er målt på tidligere.
I undersøgelsen gav befolkningen i gennemsnit de uddelende fonde og foreninger en score på 6,68. Det er den tredjehøjeste score blandt de ti institutioner, der bliver spurgt til i undersøgelsen. Samme billede ses hos interessenterne, hvor fondene opnår en score på 8,67. Derfor er konklusionen, at danskerne har stor tillid til de almennyttigt uddelende fonde og foreninger i 2021, mens interessenterne har meget stor tillid.
Samfund før særinteresser
Når befolkningen bliver spurgt, om de kan nævne en fond uhjulpet, er 64 procent i stand til at nævne mindst én fond. Når der spørges med udgangspunkt i en liste af fonde, kan 87 procent eller ni ud af 10 nævne en fond. Endnu højere er kendskabsgraden hos interessenterne, hvor 90 procent uhjulpet er i stand til at nævne mindst én fond, mens tallet er helt oppe på 99,7 procent ved hjulpet kendskab med udgangspunkt i en liste af fonde. Det betyder, at danskerne i gennemsnit kan nævne fem fonde, mens interessenterne i gennemsnit kan nævne 14 fonde.
Både danskerne og fondenes interessenter vurderer også, at fonde tager mere hensyn til samfundet end til egne særinteresser. Befolkningen gav i gennemsnit fondene en score på 6,56, mens interessenter gav dem en score på 8,12, når de blev bedt om at vurdere, i hvor høj grad fondene satte hensynet til samfundet over deres egne særinteresser. Dermed placerer danskerne fondene på en andenplads blandt de institutioner, der indgår i undersøgelsen, mens interessenter placerer fondene på en førsteplads.
Fonde samarbejder og går i dialog
På den mere kritiske fløj er procentsatserne lavere. Ganske få har nemlig negative associationer, når de tænker på fondene. Kun fem procent af danskerne og fire procent af interessenterne har negative top-of- mind- associationer adspurgt om ordet ”fond”. De negative associationer er typisk forbundet med skattespekulation, tung administration med videre. For befolkningen falder de negative associationer helt ned til to procent, når der bliver spurgt ind til ordet ”almennyttigt uddelende fond”, mens det for interessenterne er fire procent.
Næsten også alle interessenter har haft samarbejde eller dialog med fondene inden for de seneste tre år. Det gælder 9 ud af 10 eller 93 procent. Samarbejdet eller dialogen primært sker inden for de områder, hvor fondene bevilger flest penge som videnskabelige, kulturelle, sociale samt og uddannelses- og folkeoplysningsformål. På trods af de høje tal, har der inden for sidste tre år været et mindre fald i kontakt mellem fonde og interessenter, formentlig på grund af corona-situationen.
For de danske fonde er analysen en bekræftelse på at gøre en samfundsmæssig forskel. Den er en af flere analyser af Fondenes Videnscenter. Organisationen blev stiftet i 2017 af en række filantropiske fonde og foreninger, der ønskede at formalisere deres samarbejde, samle fondsdanmark og øge samfundets viden om deres arbejde og betydning.
