Dansk arkitektur og design har siden 1950 været stærkt påvirket af den japanske tradition. Inspirationen kom oprindeligt både indirekte fra amerikanske forbilleder som Frank Lloyd Wright og Charles Eames og mere direkte fra blandt andet traditionel japanske arkitektur som Katsura Imperial Villa og mere nutidige hovedpersoner som for eksempel Kenzo Tange.

Enfamiliehuse designet af amerikanske arkitekter med inspiration fra traditionel japansk arkitektur blev i 1950’erne en meget vigtig inspiration for en ung generation af danske arkitekter. Resultatet var raffinerede huse i sarte konstruktioner med åbne planer og fine proportioner, hvor glas fra gulv til loft forbandt indendørs og udendørs rum. Fuldmurede bygninger og hvid kubisme blev erstattet af elegante strukturer, variation og tilføjelser.

Den japanske arkitektur var enkel og alligevel sofistikeret, ofte i træ og beton med detaljering i samlinger og materialer. Den klare og rene japanske æstetik gav genklang hos danske arkitekter som Jørn Utzon og Erik Christian Sørensen, og i de senere år er disse principper for design blevet genopdaget og fornyet, som Dorte Mandrups Vadehavscenter og Cecilie Manz møbelkunst er eksempler på.

Udstillingen består i alt af 25 eksempler på, hvordan danske arkitekter og designere i perioden 1950-2020 er blevet inspireret af impulser fra Japan og har brugt det i deres arkitektur og design. Det er værker af Jørn Utzon, Arne Jacobsen, Erik Christian Sørensen, Vibeke Klint, Lene Tranberg, Anders Hermansen, Dorte Mandrup, Christoffer Harlang og mangle flere, der konkret bliver vist på reproducerede tegninger, skitser og fotografier præsenteret på træplader og suppleret af modeller på podier.

Topbillede af Halldor Gunnløgssons eget hus, 1958, foto af Keld Helmer-Petersen